Matematik
Beregn ligningerne for de tangenter til grafen for funktionen f: f(x) = 1/x som er parallelle med y =-4x + 1
Hej
Jeg sidder med følgende opgave:
Beregn ligningerne for de tangenter til grafen for funktionen f: f(x) = 1/x som er parallelle med y =-4x + 1
Skal jeg differentiere f(x) og sætte lig med -4x????
Hvad er det opgavestilleren ønsker, at jeg skal lære?
Er der en venlig sjæl, der kan hjælpe?
Svar #1
11. marts 2020 af PeterValberg
Du skal bestemme den afledede funktion f'
Bagefter løser du ligningen f'(x) = -4 (hvilket giver to værdier for x (-0,5 og 0,5)
Bestem nu en ligning for tangenterne til grafen for f i punkterne (0,5 ; f(0,5)) og (-0,5 ; f(-0,5))
Svar #2
11. marts 2020 af mathon
Hvad er det opgavestilleren ønsker, at jeg skal lære?
Som kommende underviser forventes det vel, at du kan sammenholde faglige oplysninger, bruge dem
fagligt relevant og konkludere efterfølgende.
Opgavens løsning kan måske medvirke til at afdække, om du lever op til forventningen.
Svar #3
11. marts 2020 af petbau
Tusinde tak, det fandt jeg også ud af ved at granske kompendiet igennem. Det er fantastisk, at jeg får din tilbagemelding, da det bekræfter mig i, at jeg var på rette vej.
Venlig hilsen
Peter
Svar #4
11. marts 2020 af petbau
Hej mathon
Jeg har ingen ambitioner om at blive underviser i matematik.
Jeg tror, at læringen i nærværende eksempel er, at jeg skal finde den afledede og sætte den lig med hældningen for den rette linje. Herved får jeg to værdier -0,5 og 0,5.
Med disse to punkter kan jeg beregne ligningen for tangenten. Pvm's svar hjalp mig.
Svar #6
11. marts 2020 af petbau
Jeg er lige på arbejde, men så vidt jeg husker fik jeg dem til -4x+-4
Svar #7
11. marts 2020 af mathon
Godt beregnet, rigtig godt husket og flot fulgt op - endog i arbejdstiden andetsteds!!!!
Svar #8
11. marts 2020 af petbau
Ja, det er vældigt :-)
Jeg sad og grublede lidt over opgaven, tegnede graferne ind i et koordinatsystem og kunne se, at hældningen til f(x) lå omkring 0,5 på x aksen, hvis tangenten skulle have en hældning på - 4 . Så læste jeg lidt i kompendiet. Jeg fandt for en gang skyld selv ud af det, og blev meget glad, da jeg så svaret fra pvm. Fedt, tænkte jeg.
Når jeg sætter den afledede = hældningen på y, så får jeg +-0,5 som jeg kan sætte ind i formlen får ligningen for tangenten.
Udfordringen for mig, er netop at sammenholde teori med en praktisk opgave. Du behøver ikke svare på noget, jeg godt ved i forvejen :-)
Venlig hilsen
Peter
Skriv et svar til: Beregn ligningerne for de tangenter til grafen for funktionen f: f(x) = 1/x som er parallelle med y =-4x + 1
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
