kender du corri?

Hej alle sammen 

Jeg skal skive en analyse om "kender du corri?" 

Jeg har læst novellen igennem utallige gange nu, men kan simptelhen ikke finde ud af hvad teksten handler om...

Så tænkte på om der mon var en venlig sjæl derude der kan hjælpe mig med at forstå den?

Her er lige nogle af de spørgsmål jeg har omkring teksten

- i teksten står der " Brevene var alle sammen til mænd, og adresserne fik hende til at tænke på mennesker, man ikke hører til" hvorfor er det lige mænd hun nævner?

- Eller som at gå i stå foran en slagters butiksvindue sam­ men med mor og i spejlingen fra glasset se en mand stille sig op ved siden af én. Han kigger på den kogte medi­ ster. Han overvejer, om han skal købe medisteren, den fremmede mand ved vinduet, men beslutter sig for, at det skal han ikke. Så vender han sig om for at gå, og lige inden manden skal dreje om hjørnet, stopper han op ogsender én selv eller ens mor et underligt blik.

Hun havde forestillet sig situationen sådan, og hun havde forestillet sig, hvordan hun fulgte efter manden gennem gaderne helt til hans dør, ind i opgangen og op på anden sal. Hun gik med ham helt ind i lejligheden og ud i køkkenet. Her satte manden kaffe over i en kolbe og rettede på billedet ved siden afskænken. Så satte han sig ind i stuen og tændte for fjernsynet og så tv-avisen.

Hun havde kigget på manden, mens han nulrede arm­ lænene med sine tommelfingre. Hun kiggede på ham under tv-avisen, kiggede på ham, mens han spiste kote­ letterne. Siden var hun også nødt til at være med til rutinerne ude på toilettet og stemningen i soveværelset, da manden lagde bladet fra sig på natbordet og rakte ud for at slukke lyset.

Der havde han så ligget i sit hvide sengetøj og lugtet af dyne, og Louise havde haft lyst til at græde. Hun ville

ruske i manden og spørge, om han havde bil. For hvis han havde bil, så måtte han godt køre hende hjem nu. Hun havde ikke lyst til at være der længere. Nu ville hun tilbage til sin mor, men det kunne hun ikke komme, for den der mand, som i virkeligheden var et navn på en konvolut, havde klæbet sig fast til hende, og da hun senere ringede på alle døre i mandens opgang for at spørge, om de vidste noget om ham, der boede oppe på anden sal, så sagde folk, at det gjorde de ikke.

hvad symbolisere denne mand?

- hvordan har hun det egentlig? hvorfor tænker hun på de ting hun tænker på? 

beklager det lange spørgsmål...

håber der er en der vil hjælpe, tak på forhånd:)