Bioteknologi
Et forsøg om Chloroquinanaloger som antimalariakandidater med potent in vitro- og in vivo-aktivitet
Hej! Jeg skriver SRP opgaven og grundet corona måtte vi ikke lave nogle forsøg selv men vi skulle selv finde forsøg og data på nettet. Jeg har fundet følgende forøg https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6215995/
Problemet er at den er skrevet på højt niveau som gør det svært for mig som en 3ger at forstå hele princippet bag den og jeg kunne ikke rigtig finde nogle andre brugebare forsøg. Er der ikke en der vil hjælpe mig med at forstå metoden og resultaterne. Er virkelig helt lost og har brug for at forstå dette forsøg så hurtigt som muligt, da hele min opgave kommer til at tage udgangspunkt i dette forsøg.
Mange tak for hjælpen!
Mvh Memo
Svar #1
27. februar 2021 af snapplelack
Den artikel som du linker til, kræver et højt niveau at forstå. Hvis du går i 3.G (hvilket jeg går ud fra), skal du ikke forsøge at forstå hele den artikel, da det ikke er muligt. Det kan ikke forventes. Det eneste som du bør (og ikke nødvendigvis forstå) er abstract, introduktionen og sidste afsnit i diskussionen. Har skrevet meget kort, hvad den handler om (har ikke tid til at læse den hele - kun baseret på abstract og diskussion).
Formål: Pga. resistens blandt Artemisinin-basede behandlinger, er der behov for at udvikle nye behandlingsmetoder. Denne artikel belyser en række chloroquine-lignende stoffer med henblik på at finde nye metoder til behandling af malaria, som er forårsaget af Plasmodium falciparum (parasit).
Konklusion: Artiklen viser blandt de undersøgter chloroquine-lignende stoffer, at DAQ (det ene af de testede stoffer) viser højst effektivtet til behandlingen af malaria. Artiklen viser at DAQ er effektivt imod resistente og ikke-resistent malaria-parasitter (Plasmodium Falciparum). Dette fund blev herefter verificeret i musemodeller. Dertil skriver forfatterne at DAQ har lav toksicitet (kan derfor muligvis bruges i mennesker - men dette kræver videre undersøgeser). De konkluderer til slut, at DAQ muligvis kan benyttes som fremtidig behandling af malaria.
Svar #2
27. februar 2021 af nu123
Tusind tak for hjælpen. Det hjælper virklig. Problemet er bare jeg skal bruge det som et forsøg i min SRP. Har du evt mulighed for at hjælpe mig en lille smule med data?
Svar #3
28. februar 2021 af snapplelack
Svar #4
28. februar 2021 af nu123
Svar #5
28. februar 2021 af snapplelack
Jeg kan godt hjælpe, men det kræver bare en del tid. Jeg kan godt hjælpe med deres overordnede forsøg og fremgangsmåde + fortolkning af resultater.
Svar #6
28. februar 2021 af nu123
Tusind tak for det. Det er mega sødt af dig :) Skrivperioden starter først den 13/03 så vi har omkring 2 uger.
Svar #7
01. marts 2021 af snapplelack
Prøv at forklare mig om hvordan de laver deres forsøg (bare overordnet) + hvordan de behandler dataene. Så skal jeg forklare om det er korrekt.
Svar #8
01. marts 2021 af nu123
Oki så sådan som jeg har forstået det så undersøger de hvilke Chloroquinanaloger der vikrer bedst på malaria og de kommer frem til at DAQ er den bedst af dem både in vitro og in vivo activity. De anvender forskellige teknikker til at komme frem til dette resultat (disse teknikker som fx Cytotoxicity tests, Inhibition of β-hematin formation assay og Docking studies) har jeg ikke helt styr på. Efterfølgende kommer de frem til nogle data og laver nogle databehandling, hvor de laver syntese af analogerne. Udover det laver de Antiplasmodial and cytotoxic activity of CQ-analogs (som jeg hellere ik forstår især det med 3D7 og K1). Der bliver også lavet Mikroskopi af synkroniserede parasitter, der kontinuerligt behandles med CQ og DAQ, men igen jeg har aldrig hørt om 3D7 og K1 så kan heller ikke rigtigt fortolke mikroskopi.
Svar #9
03. marts 2021 af snapplelack
Din overordnede forståelse er OK. Jeg vender lige tilbage en af de kommende dage, når jeg har lidt mere tid.
Svar #11
03. marts 2021 af snapplelack
Overordnede mål:
De syntetiserer forskellige CQ-analoger, som hver især bliver undersøgt på tre måder:
In vitro-undersøgelse med henblik på både CQ-resistente og ikke-CQ-resistente stammer af Falciparum.
In vivo-undersøgelse i mus, som er inficeret med malaria.
Der udføres cytotoksicitetetstests for at undersøge, om de syntetiserede analoger er toksiske og dermed overhovedet kan benyttes til behandlingen. Derudover testes der for, om CQ-analogerne er i stand til at hæmme beta-hematin (et restprodukt som produceres af malaria-parasitterne, når de fordøjer blod).
Syntese af analoger
De syntetiserer en række CQ-analoger, som har forskellige ’side chains’, hvilket betegner små ændringer på aminosyrekæder (meget teknisk).
Metoder:
Syntese af analoger:
Det er meget kemiorienteret, hvilket ikke er min stærke side. De benytter en standardmetode kaldet Schlenk Techniques. Dertil benytter de massespektrometri til at verificere at synteserne er gået som forventet.
In vitro-eksperimenter med P. Falciparum
Her opsættes en række kulturer, hvor man har dyrket to forskellige varianter af P. Falciparum. Varianterne inkluderer 3D7 og K1. 3D7 er sensitiv overfor CQ (betyder at den ikke er resistent), hvorimod at K1 er resistent overfor CQ.
Kulturene indeholder det vækstmedie, som parasitterne har behov for til at kunne overleve i. Sideløbende benytter forskerne kontrolgrupper (som ikke får CQ), som de sammenligner med de kulturer som får CQ. For hver gang de tester en analog, gentages undersøgelsen 3 gange for at have et fornuftigt og statistisk belæg.
Herefter måles på IC50, som i dette tilfælde betegner analogerne evne til at blokere/inhibere parasitterne.
Cytotoksicitet
Her benyttes humane cancer-leverceller, som eksponeres overfor CQ-analogerne og herefter inkuberes i 24 timer ved 37 grader og 5% CO2. Herefter måles på celleviabiliteten (hvor mange celler som har overlevet behandlingen med CQ).
CQ-analogernes evne til at inhibere beta-hematin
Til at undersøge beta-hematin benyttes et lipid (fedtstof), som blandes med hemes som er bestanddel af hæmoglobin, som findes i røde blodlegemer (hvor malaria snylter). Hemes og dette lipid fungerer som modelsystem for beta-hematin.
Hemes og lipidet blandes herefter med de syntetiserede CQs. Efterfølgende undersøger de absorbansen af, hvorved de kan afgøre hvor meget heme der er tilbage i hver prøve. Her viser prøven med heme + lipid + DAQ, at have den mindste mængde heme tilbage – dermed at DAQ har den størst hæmmende effekt på heme.
In vivo-eksperimenter på mus
En bestemt type mus inficeres med P. berghei (en variant af malaria). Inficeringen foregår ved at injicere musene med røde blodlegemer inficeret med P. berghei (malaria). Musene bliver herefter opdelt i grupper, som enten modtager CQ-analoger eller ingenting (gruppen der får ingenting fungerer som en kontrolgruppe). Fra dag 5-15 udtages blodprøver fra musene, hvorved forskerene undersøger hvilken CQ-analog, som har været mest effektiv i at inhibere malaria. Forsøgene blev gentaget to gang for at opnå brugbar statistik (man kan godt lave flere gentagelser, men af etiske årsager fravælger man ofte dette).
Mikroskopi
Her undersøges visuelle ændringer af malariaparasitter (3D7 og K1) ved eksponering med DAQ. Her ses at DAQ er effektiv til at hæmme formationen af malaria i både 3D7 og K1. På grafen i figur 2 ses at antallet af funktionsdygtige celler (viable cells) er højere end den graf for DAQ, hvilket beretter om at DAQ er effektiv i at hæmme cellerne.
Resultater:
Blandet CQ-analogerne var DAQ den mest effektive CQ iblandt de syntetiserede CQ-analoger. DAQ havde den bedste virkning på de resistente malaria-stammer.
Dertil viste in vivo-museforsøgene at DAQ og CEQ var de mest effektive CQs med en 100% eliminering malaraparasitter i op til 11 dage efter infektion (i sammenligning med kontrolgruppen).
I undersøgelsen med beta-hematin fandt forskerene ud af DAQ havde den lavest IC50 (hvilket er positivt), som betyder at det er den CQ-analog som kræver den lavest koncentration for at inhibere beta-hematin.
Årsagen til at DAQ er så aktiv, kan skyldes at den kan opretholde pH-værdien, og dermed kan opretholde sig i malariaparasitten. Derimod har GIQ og PCQ ikke denne evne, hvilket kan være skyld i at de ikke er så effektive som DAQ.
Konklusion
På baggrund af dette konkluderer forskerne, at DAQ er den mest lovede CQ-analog blandt de testede analoger.
Svar #13
04. marts 2021 af nu123
Svar #15
11. marts 2021 af nu123
Jeg vil spørge om du har nogle kilder/bøger til hvordan chloroquine og chalcone indvirker og påvirker kroppen biologisk. Jeg har fx læst at chloroquine kan påvirke vores nervesystem men kan ikke rigtig finde nogle materialer om det. Jeg har søgt på bib hjemmeside og på nettet, men uden nytte. Håber du vil hjælpe mig med det.
Svar #16
11. marts 2021 af snapplelack
Her er et par kilder:
https://www.drugs.com/sfx/chloroquine-side-effects.html
https://www.webmd.com/drugs/2/drug-8633/chloroquine-oral/details/list-sideeffects
Svar #17
11. marts 2021 af snapplelack
Her er også en anden kilde med generelle sideeffekter:
https://www.mayoclinic.org/drugs-supplements/chloroquine-oral-route/side-effects/drg-20062834?p=1
Svar #18
12. marts 2021 af nu123
Tak fordi du ville hjælpe. Jeg tænkte mere på studier der viser hvordan chalcon kan påvirke parasitten og hvilken effekt den har.