Et forsøg om Chloroquinanaloger som antimalariakandidater med potent in vitro- og in vivo-aktivitet

Den artikel som du linker til, kræver et højt niveau at forstå. Hvis du går i 3.G (hvilket jeg går ud fra), skal du ikke forsøge at forstå hele den artikel, da det ikke er muligt. Det kan ikke forventes. Det eneste som du bør (og ikke nødvendigvis forstå) er abstract, introduktionen og sidste afsnit i diskussionen. Har skrevet meget kort, hvad den handler om (har ikke tid til at læse den hele - kun baseret på abstract og diskussion).

Formål: Pga. resistens blandt Artemisinin-basede behandlinger, er der behov for at udvikle nye behandlingsmetoder. Denne artikel belyser en række chloroquine-lignende stoffer med henblik på at finde nye metoder til behandling af malaria, som er forårsaget af Plasmodium falciparum (parasit).

Konklusion: Artiklen viser blandt de undersøgter chloroquine-lignende stoffer, at DAQ (det ene af de testede stoffer) viser højst effektivtet til behandlingen af malaria. Artiklen viser at DAQ er effektivt imod resistente og ikke-resistent malaria-parasitter (Plasmodium Falciparum). Dette fund blev herefter verificeret i musemodeller. Dertil skriver forfatterne at DAQ har lav toksicitet (kan derfor muligvis bruges i mennesker - men dette kræver videre undersøgeser). De konkluderer til slut, at DAQ muligvis kan benyttes som fremtidig behandling af malaria.

Tusind tak for hjælpen. Det hjælper virklig. Problemet er bare jeg skal bruge det som et forsøg i min SRP. Har du evt mulighed for at hjælpe mig en lille smule med data?

Så lidt. Skal du redegøre for deres forsøg eller hvordan? hvor detaljeret?

Jeg skriver Srp i malaria og vi måtte ikke lave forsøg selv til analyse delen så derfor måtte vi finde forsøg som jeg kan bruge i analyse delen på nettet. Så jeg skal redegør for data og databehandling i min analyse del som om jeg selv har lavet forsøget. Håber virkelig du vil hjælpe da jeg ikke rigtig kender nogen andre som kan hjælpe med sådan en type af opgaver.

Jeg kan godt hjælpe, men det kræver bare en del tid. Jeg kan godt hjælpe med deres overordnede forsøg og fremgangsmåde + fortolkning af resultater.

Tusind tak for det. Det er mega sødt af dig :) Skrivperioden starter først den 13/03 så vi har omkring 2 uger. 

Prøv at forklare mig om hvordan de laver deres forsøg (bare overordnet) + hvordan de behandler dataene. Så skal jeg forklare om det er korrekt.

Oki så sådan som jeg har forstået det så undersøger de hvilke Chloroquinanaloger der vikrer bedst på malaria og de kommer frem til at  DAQ er den bedst af dem både in vitro og in vivo activity. De anvender forskellige teknikker til at komme frem til dette resultat (disse teknikker som fx Cytotoxicity tests, Inhibition of β-hematin formation assay og Docking studies) har jeg ikke helt styr på. Efterfølgende kommer de frem til nogle data og laver nogle databehandling, hvor de laver syntese af analogerne. Udover det laver de Antiplasmodial and cytotoxic activity of CQ-analogs (som jeg hellere ik forstår især det med  3D7 og K1). Der bliver også lavet Mikroskopi af synkroniserede parasitter, der kontinuerligt behandles med CQ og DAQ, men igen jeg har aldrig hørt om 3D7 og K1 så kan heller ikke rigtigt fortolke mikroskopi. 

Din overordnede forståelse er OK. Jeg vender lige tilbage en af de kommende dage, når jeg har lidt mere tid.

Tusind tak. Jeg venter spændt

Overordnede mål:

De syntetiserer forskellige CQ-analoger, som hver især bliver undersøgt på tre måder:

In vitro-undersøgelse med henblik på både CQ-resistente og ikke-CQ-resistente stammer af Falciparum.
In vivo-undersøgelse i mus, som er inficeret med malaria.
Der udføres cytotoksicitetetstests for at undersøge, om de syntetiserede analoger er toksiske og dermed overhovedet kan benyttes til behandlingen. Derudover testes der for, om CQ-analogerne er i stand til at hæmme beta-hematin (et restprodukt som produceres af malaria-parasitterne, når de fordøjer blod).

Syntese af analoger

De syntetiserer en række CQ-analoger, som har forskellige ’side chains’, hvilket betegner små ændringer på aminosyrekæder (meget teknisk).

Metoder:

Syntese af analoger:

Det er meget kemiorienteret, hvilket ikke er min stærke side. De benytter en standardmetode kaldet Schlenk Techniques. Dertil benytter de massespektrometri til at verificere at synteserne er gået som forventet.

In vitro-eksperimenter med P. Falciparum

Her opsættes en række kulturer, hvor man har dyrket to forskellige varianter af P. Falciparum. Varianterne inkluderer 3D7 og K1. 3D7 er sensitiv overfor CQ (betyder at den ikke er resistent), hvorimod at K1 er resistent overfor CQ.

Kulturene indeholder det vækstmedie, som parasitterne har behov for til at kunne overleve i. Sideløbende benytter forskerne kontrolgrupper (som ikke får CQ), som de sammenligner med de kulturer som får CQ. For hver gang de tester en analog, gentages undersøgelsen 3 gange for at have et fornuftigt og statistisk belæg.

Herefter måles på IC50, som i dette tilfælde betegner analogerne evne til at blokere/inhibere parasitterne.

Cytotoksicitet

Her benyttes humane cancer-leverceller, som eksponeres overfor CQ-analogerne og herefter inkuberes i 24 timer ved 37 grader og 5% CO2. Herefter måles på celleviabiliteten (hvor mange celler som har overlevet behandlingen med CQ).

CQ-analogernes evne til at inhibere beta-hematin

Til at undersøge beta-hematin benyttes et lipid (fedtstof), som blandes med hemes som er bestanddel af hæmoglobin, som findes i røde blodlegemer (hvor malaria snylter). Hemes og dette lipid fungerer som modelsystem for beta-hematin.

Hemes og lipidet blandes herefter med de syntetiserede CQs. Efterfølgende undersøger de absorbansen af, hvorved de kan afgøre hvor meget heme der er tilbage i hver prøve. Her viser prøven med heme + lipid + DAQ, at have den mindste mængde heme tilbage – dermed at DAQ har den størst hæmmende effekt på heme.

In vivo-eksperimenter på mus

En bestemt type mus inficeres med P. berghei (en variant af malaria). Inficeringen foregår ved at injicere musene med røde blodlegemer inficeret med P. berghei (malaria). Musene bliver herefter opdelt i grupper, som enten modtager CQ-analoger eller ingenting (gruppen der får ingenting fungerer som en kontrolgruppe). Fra dag 5-15 udtages blodprøver fra musene, hvorved forskerene undersøger hvilken CQ-analog, som har været mest effektiv i at inhibere malaria. Forsøgene blev gentaget to gang for at opnå brugbar statistik (man kan godt lave flere gentagelser, men af etiske årsager fravælger man ofte dette).

Mikroskopi

Her undersøges visuelle ændringer af malariaparasitter (3D7 og K1) ved eksponering med DAQ. Her ses at DAQ er effektiv til at hæmme formationen af malaria i både 3D7 og K1. På grafen i figur 2 ses at antallet af funktionsdygtige celler (viable cells) er højere end den graf for DAQ, hvilket beretter om at DAQ er effektiv i at hæmme cellerne.

Resultater:

Blandet CQ-analogerne var DAQ den mest effektive CQ iblandt de syntetiserede CQ-analoger. DAQ havde den bedste virkning på de resistente malaria-stammer.

Dertil viste in vivo-museforsøgene at DAQ og CEQ var de mest effektive CQs med en 100% eliminering malaraparasitter i op til 11 dage efter infektion (i sammenligning med kontrolgruppen).

I undersøgelsen med beta-hematin fandt forskerene ud af DAQ havde den lavest IC50 (hvilket er positivt), som betyder at det er den CQ-analog som kræver den lavest koncentration for at inhibere beta-hematin.

Årsagen til at DAQ er så aktiv, kan skyldes at den kan opretholde pH-værdien, og dermed kan opretholde sig i malariaparasitten. Derimod har GIQ og PCQ ikke denne evne, hvilket kan være skyld i at de ikke er så effektive som DAQ.

Konklusion

På baggrund af dette konkluderer forskerne, at DAQ er den mest lovede CQ-analog blandt de testede analoger.

Der er et par tastefejl. Gik lidt hurtigt

Tusind tak for din hjælp :) nu giver forsøget meget mere mening. Jeg tror ikke de kan forvente mere af en 3g elev.

så lidt

Jeg vil spørge om du har nogle kilder/bøger til hvordan chloroquine og chalcone indvirker og påvirker kroppen biologisk. Jeg har fx læst at chloroquine kan påvirke vores nervesystem men kan ikke rigtig finde nogle materialer om det. Jeg har søgt på bib hjemmeside og på nettet, men uden nytte. Håber du vil hjælpe mig med det.

Her er et par kilder:

https://www.drugs.com/sfx/chloroquine-side-effects.html

https://www.webmd.com/drugs/2/drug-8633/chloroquine-oral/details/list-sideeffects

Her er også en anden kilde med generelle sideeffekter:

https://www.mayoclinic.org/drugs-supplements/chloroquine-oral-route/side-effects/drg-20062834?p=1

Tak fordi du ville hjælpe. Jeg tænkte mere på studier der viser hvordan chalcon kan påvirke parasitten og hvilken effekt den har. 

Helst på et niveau, jeg kan forstå 

Jeg har fundet følgende studie men ved ikke om det er noget der kunne være brugbart

https://reader.elsevier.com/reader/sd/pii/S222116911730758X?token=59B9413243E82AAF30E43AF6A06A8595F662D5A3FFD63CF3AE62914D9E2D6E4ED07D8A638B8173128EFF8EB835989AA5