Fysik

Modstand i ledninger: regression

14. marts 2021 af Krollo (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg har lavet en regression, der viser modstanden i en metaltråd som funktion af længden. Jeg mener, at den burde gå igennem (0, 0), og at det derfor er en fejlkilde, at der er en b-værdi på 0,26. Min lærer sagde dog, at det ikke er en fejlkilde, men at dette viser resistansen i ledningerne. Nu ved jeg godt, at læreren som regel har ret, men jeg ville da mene, at jeg har ret?? Ledningen burde jo ikke have nogen resistans, hvis lægnden er 0 m.


Brugbart svar (1)

Svar #1
14. marts 2021 af mathon

Tilledninger har også modstand om end mindre.


Brugbart svar (1)

Svar #2
14. marts 2021 af ringstedLC

Det er ganske normalt, at en lineær regression ikke giver (0,0) selvom den "burde". Forklaringsgraden er jo heller ikke "1", altså er modellen ikke perfekt. 


Svar #3
14. marts 2021 af Krollo (Slettet)

#2

Men er det, fordi der er tale om en fejlkilde/måleusikkerhed, eller fordi ledningen har en modstand på 0,26 ohm?


Brugbart svar (1)

Svar #4
14. marts 2021 af ringstedLC

Hvis du laver regress. på (0,0) og fx (5,35) får du y = 7x. Men en regressionsmodel skal jo tage højde for alle datapar og "ramme" dem bedst.

De andre datapar ligger jo heller ikke præcist på grafen og det er jo fidusen ved regression. Du må have set det før. 

#0

Min lærer sagde dog, at det ikke er en fejlkilde, men at dette viser resistansen i ledningerne. 

Det ér en fejlkilde, hvis spændingen måles over udgangen på strømforsyningen. Der bør måles over den testede ledning.

En ledningslængde på 0.0 m har modstanden 0.0 Ω. Men ét er teori, noget ganske andet er praksis. Overvej lige hvordan det eksperimentelt skulle vises, at en ledning er meget tæt på 0.0 Ω.

Selvom:

- Strømforsyningen tilkobles med to svære startkabler.

- Spænding/strøm indstilles til en "uendeligt høj" værdi.

- Spændingen måles over ledningen, og ikke på strømforsyningen.

har du stadig problemet; den høje strøm (i 2. potens) over selv den mindste resistans giver anledning til en temp.-stigning og dermed en forøgelse af modstanden, da ledningsmetaller ofte har en positiv temp.-koefficient.


Skriv et svar til: Modstand i ledninger: regression

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.