Biologi

Kuldioxid-regnskabet for en bevoksning af blågrå pil.

15. maj 2021 af katrine0108 - Niveau: A-niveau

Hej, jeg sidder med min sidste bio-aflevering i gymnasiet, som omhandler fotosyntese og respiration for gråblå pil. I det omfang er der en opgave som omhandler at måle på kuldioxid-regnskabet for denne plante, hvor jeg så har svaret til, at man bruger et kammer og måler CO2 mængden i kammeret over tid både i lys og i mørke, så man kan se hvor meget CO2 planten har brugt til fotosyntese og til respiration. Dertil kunne jeg godt tænke mig at knytte en kommentar til dette regnskab, hvor jeg formoder at grafen må blive lineær, men jeg er lidt i tvivl om hvorfor den bliver det? Derudover vil jeg gerne knytte en bemærkning til, at man ikke kan formode at grafen bliver perfekt lineær under forsøget, da der vek er nogle faktorer som forstyrrer det naturlige flow af kuldioxid og derved påvirker CO2 regnskabet.

Mine spørgsmål er altså:

- Hvorfor bliver grafen for kuldioxid-regnskabet lineær?

- Hvilke faktorer påvirker det naturlige flow af kuldioxid for planten under sådan en undersøgelse i et kammer?

Håber nogen vil hjælpe. 

Mange tak på forhånd.

Hilsen Katrine


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. maj 2021 af ringstedLC

Din formodning om grafen kan jo afklares ved at lave den.

Inddel data efter lys/mørke og find den bedste regress.-model i hvert segment.

Grafen kunne så blive stykkevis lineær, - en savtaksgraf, hvor knækkene følger tiden for lys/mørke.

Afhængigt af forsøgets varighed, skabets størrelse m.m. kan du måske se en aftagende tendens over hele varigheden som følge af, at træet efterhånden mistrives ved manglen på CO2.

Hvis grafen bliver perfekt i forhold til teorien, bør du faktisk spærre øjnene op; det gør forsøgsresultater i reglen ikke.

Gi' lige den sidste aflevering en ordentlig skalle, - og vedhæft gerne data/graf!


Svar #2
15. maj 2021 af katrine0108

Det er nemlig bare en aflevering, vi har ikke lavet forsøget, derfor har jeg ingen data at lave en graf ud fra. Jeg skal bare svare på hvordan man kunne lave et forsøg hvor man måler på kuldioxid-regnskab, og i den sammenhæng ville jeg knytte en kommentar til hvorfor grafen bliver lineær. Men siden jeg skrev spørgsmålet, er jeg kommet lidt frem til om man ikke bare kan bruge noget ala følgende formulering: grafen stiger lineært i mørke, da der her udledes CO2 til kammeret og derved stiger grafen med tiden da koncentrationen af CO2 stiger i mørke jo længere tid der går, da planten her laver respiration hvor den afgiver CO2. Sætter man nu planten i lys vil man se grafen aftage, da planten her bruger CO2 fra kammeret til fotosyntese, hvorved CO2 koncentrationen i kammeret falder med tiden.

Hvis noget ala det kunne bruges til at forklare grafen, så er jeg ok med det.
Nu mangler jeg bare også hjælp til at svare kort på de begrænsede faktorer som under forsøget måske ikke er optimale og derfor vil forstyrre det naturlige flow af kuldioxid for planten, hvilke faktorer kunne det være og hvorfor? Jeg tænkte vand og temperatur, da der skal være vand for at planten kan optage CO2, men også hvis der bliver for varmt så vil planten fordampe vand fra bladene. Jeg ved ikke om det er helt rigtigt eller om der kunne være flere faktorer eller forklaringen. I må neget gerne hjælpe :-)

Svar #3
15. maj 2021 af katrine0108

Er der en chance for at der kunne være nogen som havde lyst til at skimme min aflevering igennem, for om jeg faktisk svarer korrekt og præcist på de givne spørgsmål. Jeg er nemlig ved at synes at den er i mål, men i og med at det er den sidste aflevering inden karaktergivning og jeg går ud af gymnasiet her til sommer, kunne det være rart at lige få andres øjne på opgaven inden jeg afleverer?

Den har et omfang af 2 siders brødtekst (3 sider i alt, med forod osv.).


Brugbart svar (0)

Svar #4
15. maj 2021 af ringstedLC

#2 , da planten her laver respiration hvor den afgiver CO2. 

... da planten her laver nettorespiration. Husk: Planter respirerer konstant, ganske som du og jeg.

I flg. wikipedia kræver blågrå - (du skriver gråblå) pil en del (helst rindende) vand, men har ellers tilpasset sig i stærkt varierende temp.-zoner, selv nord for Polarcirklen.

Vand (fugt): Så med tilstrækkelig luftfugthed ved forsøgets start og lige lange perioder af lys/mørke tror jeg ikke, at det giver problemer. Husk at resp. afgiver den samme mængde vand som fotosynt. forbruger. Skabet kunne forsynes med en befugter eller anden vandregulerende indretning.

Temp.: Skabet kunne indsættes i et termoskab, så temperaturen blev fastholdt.

Den eneste fejlkilde jeg ser, er egentligt det sikkert relativt korte tidsforløb, hvorover et sådant forsøg foregår i forhold til naturens gang med dag/nat og årstider som planten jo er "optimeret" til. Jeg har ikke noget at ha' det i, men tænk selv over det.


Svar #5
15. maj 2021 af katrine0108

Ja, det giver fint mening, tænker at skrive faktorer som vand og temperatur på alligevel, da disse er vigtige for plantens optagelse af kuldioxid i det hele taget. Jeg er lige i tvivl omkring det med tidforløbet, da opgaven også indeholder en meget lille figur over CO2 regnskabet for blågrå pil over et år, dog er der slet ikke nok data til at lave en graf over det, men tænker at jeg godt kan gå ud fra at man har målt over et år og derfor tænker jeg ikke der er nogen grund til at nævne tidsforløb som en fejlkilde...


Skriv et svar til: Kuldioxid-regnskabet for en bevoksning af blågrå pil.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.