Fysik

Karakteristikker - Fysik

05. juni 2021 af 1234567899876543210 - Niveau: B-niveau

Hej!

Hvorfor er det, at resistore, glødepærere og dioder har forskellige karakteristikker? Jeg forstår godt resistorens, men hvorfor er de andre anderledes?

Tak for hjælpen :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2021 af MandenMedMangeHatte

Fordi nogle af de komponenter du nævner ikke har konstant modstand. Og hvis du forstår hvad en diode gør, så er det ikke svært at se hvorfor den ikke har samme U,I-karakteristisk som en resistor.


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. juni 2021 af Eksperimentalfysikeren

Modstandsmaterialer ændrer normalt modstand, når de opvarmes. I glødelamper benytter man normalt wolfram, hvis modstand stiger meget med temperaturen. Når man tænder en glødelampe, er modstanden den samme, som man måler, hvis målespænding og -strøm er små. Derfor løber der i starten en stor strøm gennem glødetråden. Derved opvarmes den og modstanden stiger og strømstyrken falder.

De første glødelamper havde glødetråd af en kulfiber, hvis modstand bliver mindre, når temperaturen stiger. Det får strømstyrken til at stige, temperaturen stige, modstanden falder osv. indtil tråden brænder over derfor var der en modstand i lampens sokkel i serie med glødetråden.

I de gamle radioer skulle radiorørene have opvarmet en af elektroderne, katoden. Normalt benyttede man et metal med stigende modstand for stigende temperatur ligesom glødelamperne. Det gav problemer med den store startstrøm, så man benyttede en seriemodstand, der har faldende modstand med stigende temperatur. Man valgte at benytte uraniumdioksid (URDOX). til disse modstande.


Skriv et svar til: Karakteristikker - Fysik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.