Biologi

Patogene

21. november kl. 13:27 af rycdi - Niveau: B-niveau

Hej, er alle organismer der kan gøre skade på mennesket patogene organismer?

Man siger kødet skal sættes i køleskabet, ellers vil der vokse farlige organismer der kan give fødevarebårne sygdomme. Er disse farlige organimser patogene organismer?

Tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. november kl. 15:23 af jantand

Patogen= skadelig , sygdomsfremkaldende

Ja til nummer to


Svar #2
21. november kl. 17:10 af rycdi

Hej, tak for svaret. Hvor kommer de farlige organismer fra? Er det fordi organismer har vokset sig til store kolonier at det kan blive farligt, eller er der pludselig kommet patogene organismer ud af det blå på kødet der gør det farligt?

Tak

Brugbart svar (0)

Svar #3
24. november kl. 22:22 af AngelOneOne

Hej,

Alt omkring dig, luften, dine hænder, ja alt, er overbegroet med mikroorganismer. Nogle af dem er gavnlige, nogle gør ikke noget ved eller for dig, og andre gør dig syge. Der er også mikroorganismer der er gavnlige nogle steder, men skadelige andre steder. For eksempel E. coli. Dem har du naturligt i tarmen, og de hjælper dig med at fordøje din mad og trække næringsstoffer ud af maden, som din krop kan bruge. Men hvis du ikke vasker fingre ordentligt efter du har været på toilettet, og du forurener den mad du skal spise, så får du i bedste fald en ordentlig gang dårlig mave.

Så med andre ord, du kan ikke undgå mirkoorganismer i for eksempel din mad, men ved at have god fødevarehygiejne, kan du mindske antallet af mikroorganismer. Hvis din mad ligger for varmt, har mikroorganismerne tid til at vokse sig til mange. Nogle producerer kemiske stoffer du bliver syg af, kaldet toksiner, og andre giver dig dårlig mave, ondt i maven, og mange andre ting.

De er altså ikke noget der kommer ud af ingenting (spontan genese - en teori man havde engang, hvor man troede at liv kunne opstå af sig selv, fordi man dengang ikke kendte til mikroorganismer, men kunne se at et brød f.eks. mugnede), men mikroorganismerne er alle vegne omkring dig og i din mad, og får de tid og/eller mulighed til at udvikle sig, kan de gøre dig syg.

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer = Gør dig syg (der er forholdsvis ret få mikroorganismer i denne gruppe, sammenlignet med antallet af forskellige mikroorganismer i det hele taget)

Gavnlige oppotunistisk sygedomsfremkaldende mikroorganisker = Gavner dig normalt, men kan gøre dig syg under visse omstændigheder (F.eks. E. coli fra tarmen gør dig syg hvis du indtager dem, Staphylococcus-arter på huden, som hjælper med at beskytte dig, kan give blodforgiftning, hvis de kommer i blodet, osv.)

Gavnlige/neutrale mikroorganismer = Kan være f.eks. mælkesyrebakterier, som hjælper med at opretholde en naturlig balance i fordøjelsessystemet, eller mikroorganismer som hverken skader eller gavner dig (og dem er der rigtig, rigtig mange af).

/Angel

- - -


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson


Svar #4
24. november kl. 22:34 af rycdi

Hej,

Tusind tak for dit svar med meget præcision. Det var meget forståeligt.

Er det rigtigt forstået, at små mængder af nogle mikroorganismer ikke er farlige, men så snart de vokser sig til flere vil de have muligheden for at producere de her toksiner?
I forhold til mikroorganismernes miljøer, er det rigtigt forstået, at mange mikroorganismer er gavnlige opputunistiske, og er under deres egne normale forhold og omgivelser ikke farlige, men hvis de fx. kommer ud i andre omgivelser vil de være farlige?

Tak for svaret

Brugbart svar (0)

Svar #5
24. november kl. 22:59 af AngelOneOne

Hej,

Sådan kan man ikke sætte det op. Om en mikroorganisme gør dig syg, er baseret på en lang række faktorer. Nogle gør dig syg ved et meget lille antal, andre gør dig først syg, hvis du inficeres af et større antal. Det er ikke alle mikroorganismer der producerer toksiner, men nogle gør og kan derfor gøre dig syg, selv om selve organismen der lavede toksinet er blevet dræbt ved f.eks. kogning. Alt dette er noget der hedder patogenitet, og er videnskaben om hvordan mikroorganismer forårsager sygdom, hvilke mekanismer der gør dig syg, hvor mange/eller få der skal til før du bliver syg, om det er et toksin der gør dig syg, osv. osv. Det er meget komplekst. Hvis du har stor interesse i det, kan du læse om det her: 13. Mikrobielle mekanismer i patogenicitet

Mikroorganismer kan danne toksiner der gør dig syg, også selv om mikroorganismen ikke er i live længere - F.eks. pølseforgiftning, hvor du bliver syg af de kemiske stof som bakterien Clostridium botulinum har lavet. Bakterien er ikke den der gør dig syg, men stoffet den producerer gør.

Mikroorganismer kan også gøre dig syg i sig selv - Hvor kroppen opfatter mikroorganismen som en trussel, og sætter gang i forskellige mekanismer for at forsvare sig selv - Det kan f.eks. være at du får diarre, eller får feber.

Man kan godt sige, at nogle mikroorganismer er ufarlige i nogle omgivelser (f.eks. de førnævnte fra tarmen og huden), men bliver sygdomsfremkaldende hvis de kommer ind i kroppen (tarmen opfattes anatomisk som en indre overflade og ikke som en indre del af kroppen).

Meget ofte når du ikke selv at opdage, at en mikroorganisme er sygdomsfremkaldende, fordi din egen krop, er i stand til at nedkæmpe mikroorganismen, inden den forvolder så stor skade, at du bliver syg af det. Når du får en rift i fingeren, går din krops immunforsvar straks igang med at bekæmpe alverdens mikroorganismer der findes på din hud, og nu har fået adgang til din krops 'inderside'. De fleste gange bliver du måske lidt rød og øm, men du bliver ikke syg.

Så om en mikroorganisme er sygdomsfremkaldende handler om patogeniciteten = Evnen til og sandsynligheden for at fremkalde sygdom og måden hvorpå sygdommen bliver fremkaldt (direkte = er det selve mikroorganismen - indirekte = er det noget mikroorganismen danner).

/Angel

- - -


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson


Svar #6
25. november kl. 09:03 af rycdi

Igen mange tak for svaret. Jeg forstår det meget bedre.

I forhold til metoder mod væksten af mikroorganismer fx. fremstillingen af antimikrobielle stoffer og metoder såsom opvarmning og nedkøling, er for, at patogene mikroorganismer ikke skal vokse sig og lave toksiner og dermed forårsage fødevarebårne sygdomme?


Brugbart svar (0)

Svar #7
25. november kl. 13:25 af AngelOneOne

Hej,

Alle mikroorganismer har det man kalder et temperaturoptimum. Det er den temperatur hvor de vokser bedst. Så for at sænke væksten væsentligt for f.eks. bakterier, køler man madvarer ned. Det gør at væksten bliver meget langsom eller går helt i stå hos bakterierne. Når man opvarmer fødevaren, dræber man bakterierne. Det er også derfor man skal sikre sig, at man f.eks. ikke spiser kylling som er rødt, for det betyder at kødet ikke har været varmt nok, til at slå f.eks. bakterien Campylobacter ihjel, og at man dermed risikerer at få en slem madforgiftning, hvis man spiser det røde/rå kylligekød.

Man kan også bruge metoder som for eksempel syltning, hvor man benytter andre metoder til at dræbe mikroorganismer, ved f.eks. at sænke pH i madvaren hvis man sylter med eddike, eller hæve det osmotiske tryk (som gør at vandet bliver trukket ud af bakteriecellerne og de dør) når man sylter med sukker. Man kan også tørre en madvare, hvilket gør at vandet også bliver trukket ud af mikroorganismerne og de dør.

Så om man nedkøler, opvarmer, sylter, tørrer, osv. en fødevare, så er det for at sænke, eller stoppe mikrobiel vækst, eller for at slå så mange mikroorganismer ihjel som muligt, hvilket forlænger fødevarens holdbarhed. Hvis ikke man gør det rigtigt, går det stærkt med formeringen af mikroorganismerne. Husk på, at mange mikroorganismer har meget korte generationstider (den tid hvor en mikroorganisme bliver til to), så bare en bakteriecelle kan blive til tusindevis, hvis ikke millionvis på bare få timer, hvis forholdene er optimale for den pågældende bakterie (rigtig temperatur, pH, masser af næring osv.).

Hvis en bakteriecelle f.eks. har en generationstid på 5 minutter, så kan en bakteriecelle blive til 4.096 (212) på bare en time under optimale forhold - og efter to timer er det blevet til 16.777.216 (224) - Og efter tre timer 68.719.476.736 (236). Og det er hvis der bare var 1 bakteriecelle til at starte med. Så hvis fødevarer ikke er opbevaret korrekt, så går det rigtigt stærkt.

/Angel

- - -


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson


Svar #8
25. november kl. 16:38 af rycdi

Tusid tak. Jeg forstår det hele meget bedre nu. Det var alle sprøgsmål jeg havde omkring mikroorganismer. Mange tak.


Skriv et svar til: Patogene

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.