Matematik

Risalamende sandsynlighed

14. december 2021 af Anonymbruger190 - Niveau: 9. klasse

Hejsa

Jeg har fået til opgave at lave en fremlæggelse om min jul. Herunder skal jeg bl.a. lave en udregning og finde et facit til hvad sandsynligheden for at jeg får mandlen nytårsaften. Hvordan skal jeg lige gøre det?

Bonus info:

Vi er 9 personer om en skål risalamende, med en hel mandel i.

Min onkel får som minimum 3 skåle, og alle andre får som min 2 skåle med risalamende, så der må vel i alt være 19 portioner. Er sandsynligheden så 2/19? men det kan vel ikke passe...? for jeg er altid den sidste der tager.. så når skålen kommer om til mig ivil sandsynligheden jo være 2/10? 

jeg ved det ikke. HJÆLP


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. december 2021 af SuneChr

Det med skålene er lidt uklart.
Der er vel én stor skål, som alle ved bordet tager en portion af, indtil skålen er tom.
Du mener sikkert, at onklen tager mindst 3 portioner af skålen, og I andre tager hver mindst 2 portioner.
For at løse opgaven skal vi vide, hvor mange portioner skålen indeholder, inden der tages af
den første gang. Det forudsættes også, at alle portioner er lige store.

Hvor får du tallet 19 fra?


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. december 2021 af PeterValberg

#1 De 19 (portioner) kommer vel fra, at 8 personer spiser 2 portioner hver
og den grådige onkel spiser 3, - det giver 19 (forudsat at det hele spises under disse
forudsætninger)....
Det må jo nødvendigvis betyde, at alle andre end onklen har 2/19 sandsynlighed
for mandlen (forudsat, at der kun er én mandel i risengrøden)

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. december 2021 af SuneChr

Bemærk:
netop 3        ≠          
mindst 3

netop 2        ≠          
mindst 2
# 0   Sandsynligheden for at få mandelen er lige stor, for hver portion, så længe vinderen ikke røber at have
mandelen, før alle har spist op, og den store skål er tom.


Brugbart svar (0)

Svar #4
14. december 2021 af PeterValberg

Man røber da ikke, at man har mandlen FØR alle andre har spist op
og der ikke er mere risalmande tilbage, vel? Sådan gør vi det i hvert
tilfælde i min famile.... ;-)

Børnene har 100 % sandsynlighed for at vinde en mandelgave :-)
Oldemor portionsanretter til dem og jeg tror (?), at hun putter en
mandel i alle deres desserter ?!?

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (0)

Svar #5
14. december 2021 af SuneChr

Sandsynligheden vil, fra første færd, ændre sig undervejs, dersom vinderen ér fundet,
og røbet, før skålen er tom.
Er der mere end én mandel i skålen, vil det blive en anden opgave.


Brugbart svar (0)

Svar #6
15. december 2021 af SuneChr

Trådstarter må være yderst præcis med sine formuleringer.
Det er ikke klart, om onklen tager mere end tre portioner, og hver de andre tager mere end to.
Det kunne også af opgaven fremgå, at sandsynligheden faktisk har ændret sig. Det kan kun ske,
såfremt vinderen, i utide, røber sin hemmelighed.


Brugbart svar (0)

Svar #7
15. december 2021 af PeterValberg

Når nu niveauet er 9. klasse, så tænker jeg,
at man kan antage, at onklen spiser nøjagtig tre portioner
og hver af de andre to portioner, - samt at ingen afslører
noget som helst, før alle portioner er fordelt/spist....

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Skriv et svar til: Risalamende sandsynlighed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.