Vulkaners påvirkning på vandets kredsløb og kulstofkredsløbet

Pinatubo, 1991.

Tjah, mon ikke der er en hel del CO₂ på dette billede af et udbrud.

På længere sigt kan man sige, at da der altid har været vulkanudbrud, er de en del af  kulstufstofkredsløbet. Så påvirkningen ved ét udbrud betyder ikke noget.

Historisk har de største udbrud haft stor betydning for sollys, temperatur, landskab, dyre- og planteliv. Det har sikkert haft betydning for vandets kredsløb.

Kan dette nævnes: 

Allersidst kan vandets kredsløb også påvirkes. Vulkanudbrud frigiver store mængder damp til atmosfæren, hvor de her vulkanstøvpartikler fungerer også som "kondensationskerner" (Vanddamp kondenserer meget lettere, når man har kondensationskerner i atmosfæren), der giver et udgangspunkt for, at skyer kan dannes. Svovldioxiden der udledes kan også i løbet af kort til blive til svovlsyre, hvor den vil opløses i vanddråber, og kan falde til jorden som skadelig syreregn

Kan dette nævnes??: 

Allersidst kan vandets kredsløb også påvirkes. Vulkanudbrud frigiver store mængder damp til atmosfæren, hvor de her vulkanstøvpartikler fungerer også som "kondensationskerner" (Vanddamp kondenserer meget lettere, når man har kondensationskerner i atmosfæren), der giver et udgangspunkt for, at skyer kan dannes. Svovldioxiden der udledes kan også i løbet af kort til blive til svovlsyre, hvor den vil opløses i vanddråber, og kan falde til jorden som skadelig syreregn

#1

Pinatubo, 1991.

Tjah, mon ikke der er en hel del CO₂ på dette billede af et udbrud.

På længere sigt kan man sige, at da der altid har været vulkanudbrud, er de en del af  kulstufstofkredsløbet. Så påvirkningen ved ét udbrud betyder ikke noget.

Historisk har de største udbrud haft stor betydning for sollys, temperatur, landskab, dyre- og planteliv. Det har sikkert haft betydning for vandets kredsløb.

#2: Det er godtnok rigtigt, men syreregn har jo ikke direkte noget med vands kredsløb at gøre.

Prøv at tænk over, hvad det betød for den samlede fotosyntese og deraf følgende udveksling af vand mellem planter og luft, da Tambora i Indonesien i 1815 sendte 175 km³ materiale op i luften.

I USA og Europa kaldte man det følgende år, 1816 for "Året uden sommer", fordi det var så koldt, at det fx sneede i London i august. Vulkansk støv i stratosfæren blokerede simpelthen for tilstrækkeligt sollys til at det blev sommer, hvilket bevirkede hungersnød på grund af manglende høstudbytte.

Men hvis planter ikke får sol kan de da ikke vokse?

Eller overleve?

#5 og #6: Korrekt.

Mindre planteliv giver mindre fotosyntese/respiration som optager/udleder vand. Dét er en påvirkning af vandets kredsløb

Tusind tak