Dansk
Er der en venlig sjæl da kan forklare de infinitte verber
Svar #1
31. oktober 2022 af Moderatoren
Finitte = Du kan sætte jeg foran.
Infinitte = Du kan ikke sætte jeg foran.
Se evt. mere her:
http://mereteb.dk/MB/Gram_Projekt/finit-infinit.html
Eller se youtube: https://www.youtube.com/watch?v=NGC5im8Yulk
Svar #2
31. oktober 2022 af Stygotius
Der er ikke noget der hedder "et infinit verbum".
Et verbum kan bruges på en finit eller infinit måde.
De finitte former kan indgå som verballed, dvs. være med til at danne sætninger. Det kan de infinitte ikke.
Som et eksempel kan vi tage verbet "spise". Dets finitte former er præsens (nutid) [spiser]- imperfektum - (datid) [spiste] - imperativ (bydemåde) [spis!]
De infinitte former er infinitiv (navnemåde) [at spise] - perfektum participium, pp. [kort tillægsform] [spist] - præsens participium [lang tillægsform) [spisende]
Svar #3
31. oktober 2022 af Stygotius
I det andet af de foreslåede hjemmesider siges der noget nonsens.
Når pigen siger at man bøjer danske verber i tal, er det forkert og forvirrende. Danske verber bøjes ikke i tal !! (jeg kommer - vi kommer - de kommer)
Når hun hævder at udtrykket "I can run" indeholder et verbum i en sammensat tid, er det noget skrækkeligt sludder. Det består af en modalverbum (ikke et hjælpeverbum) + et hovedverbum.
I øvrigt er hendes engelske udtale katastrofalt dårlig.
Skriv et svar til: Er der en venlig sjæl da kan forklare de infinitte verber
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.