Matematik

Kombinatorik

06. december 2022 af tyskspørgsmål - Niveau: A-niveau

Jeg sidder med noget kombinatorik, og jeg er kommet frem til noget der forvirrer mig. Lad mig prøve at forklare det med et par eksempler. Lad os sige, at vi har 10 marmorkugler. 5 røde, 3 blå og 2 grønne. Hvis jeg så tager 3 af dem og ønsker at finde sandsynligheden for, at de netop alle 3 er blå, så tænker jeg at jeg kan gøre det på to måder:

1. Ved blot at sige (3/10)(2/9)(1/8)= 1/120

2. Ved at udregne K(3,3)/K(10,3)= 1/120

Dette forstår jeg godt. Nu kommer så det jeg ikke forstår. Lad os i stedet sige, at vi igen trækker 3 kugler, men denne gang ønsker 1 grøn 2 blå. Hvis jeg bruger samme fremgangsmåde får jeg:

1. (2/10)(3/9)(2/8)= 1/60

men hvis jeg bruger den anden fremgangsmåde, får jeg:

2. K(2,1)*K(3,2)/K(10,3)= 1/20

Mit store spørgsmål er så her: hvorfor virker både metode 1 og 2 i mit første eksempel, men i mit andet eksempel (det med 1 grøn og 2 blå), der er det kun fremgangsmåde 2 der virker?


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. december 2022 af mathon

1. Er forkert så du har kun mulighed 2.


Brugbart svar (1)

Svar #2
07. december 2022 af Soeffi

#0. Fejlen er, at det første kan gøre på én måde og det andet på tre.

Tre blå kan gøres på én måde ved at trække en kugle ad gangen: blå - blå - blå. Sandsynlighed = 1/120 som vist. 

En grøn og to blå kan gøres på tre måder: grøn - blå - blå, blå - grøn - blå og blå - blå - grøn. Sandsynlighed: 3·(1/60) = 1/20.


Svar #3
07. december 2022 af tyskspørgsmål

Tak for svaret, Soeffi. Nu giver det mening


Skriv et svar til: Kombinatorik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.