Matematik

Tips til Mundtlig mat b eksamen

14. juni kl. 12:13 af EmmaxXxX - Niveau: B-niveau

Hej alle!
 

Jeg skal snart til mundtlig matematik eksamen og ville høre om der var nogen som have nogle gode tips, da jeg er lidt nervøs for ikke at bestå da jeg altid har fundet matematik super svært.

Skal man eksempelvis have generelle formler med, eller må man gerne indsætte sine egne tal i formlen og løse det som bevis? - altså jeg skal finde a og b ud fra 2 kendte punkter, vil de så have at man:

1) bruger den genrelle formel for dette uden tal, eller

2) må jeg gerne digte et scenarie og nogle tal som jeg indsætter som de 2 kendte punkter?

Tak på forhånd! :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. juni kl. 12:43 af mathon

Hvis du kan indsætte "dine egne tal" i formlen,
har du jo "formlen med".


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. juni kl. 12:44 af mathon

Jeg skal beregne a og b ud fra 2 kendte punkter - for hvilken funktion?


Svar #3
14. juni kl. 13:35 af EmmaxXxX

#2

Jeg skal beregne a og b ud fra 2 kendte punkter - for hvilken funktion?

Lineær funktion, eksponentialfunktion og potensfunktion


Brugbart svar (1)

Svar #4
14. juni kl. 14:59 af MentorMath

Hej Emma

"Skal man eksempelvis have generelle formler med, eller må man gerne indsætte sine egne tal i formlen og løse det som bevis?"

Ved et bevis, vises at en matematisk sætning (et udsagn, som kan være enten sandt eller falsk) altid/for alle tilfælde er sand(t) (simplificeret fortalt). Altså skal vi, når der står "udled et bevis for"/"bevis"..., altid vise det generelt, ved regning med bogstaver. 

For at tage udgangspunkt i den rette linje, f(x) = ax + b, hvor a, b er reelle tal ("alle tal"), er det ikke tilstrækkeligt at vise ved specifikke værdier af a og b, men derimod, skal det vises, at sætningen gælder for enhver værdi af, i dette tilfælde, a og b. 

I matematik hører beviser ind under 'redegørelse' og er det højeste taksonomiske niveau (modsat andre fag, hvor redegørelse er det laveste taksonomiske niveau).

Angående bevisførelse, bør du ikke forsøge at øve alle beviserne udenad, da du, i den forbindelse, nemt kan miste tråden, hvis du bliver afbrudt, eksempelvis hvis lærer eller cencor har et spørgsmål/en indvedning, eller hvis du laver en regnefejl undervejs.

Forsøg i stedet at fokusere på de væsentligste pointer i hvert bevis, så du ikke retter dit fokus mod at huske en række omskrivninger. Når du hele tiden har de væsentligste pointer i tankerne, er det nemmere at huske hvilke omskrivninger du skal lave, da du hele tiden ved hvor du vil hen, for at nå næste skridt/trin i beviset - og så fremdeles.

Herudover er det vigtigt at huske på, at regnefejl ikke i sig selv trækker ned. Hvis du laver en regnefejl undervejs, bliver det dog ikke muligt at komme frem til den rette konklusion. Hvis du derfor har en idé- eller formodning om, at have lavet en regnefejl, er der altså intet forkert i at træde et skridt tilbage fra tavlen og bruge et par sekunder ekstra på at finde- og rette fejlen - dette trækker ikke ned.

Husk at alle, af og til, laver regnefejl, i form af eksempelvis fortegnsfejl - endda proferssorer. Det er ligeledes naturligt ved en eksamen, at nervøsitet også kan spille ind herpå, som en afgørende faktor.

Hvis der i stedet eksempelvis står "forklar ved et eksempel"/"vis ved eksempel", skal du dog blot tage udgangspunkt i et taleksempel, som du selv vælger.

______________________________________________________________________________________

Vedrørende et par tips/råd til eksamenen:

• Husk altid at præsentere definitioner som det første.

• Definitioner er vedtagelser, så definitionerne skal du ikke omforme til egne ord, men forstå betydningen af. 

• Det trækker aldrig ned, at bede lærer eller cencor om at omformulere et spørgsmål.

• Hvis du får et spørgsmål, som du, mere eller mindre, med sikkerhed ved ikke at kunne svare på, er det oftest bedst at være ærlig, i stedet for at du forsøger dig ud i noget, da dette kan sætte spørgsmålstegn ved forståelsen. Dertil vil lærer og cencor, hvis du er ærlig omkring ikke at kunne svare på spørgsmålet, ofte stille et nyt, som måske kan give point - frem for at tiden går med et spørgsmål, som du alligevel ikke kan besvare.

Slutteligt så husk på at det er naturligt at være nervøs, i situationer hvor vi bliver bedømt. 

Selvom det er nemmere sagt en gjort, så skab de bedste forudsætninger for, ikke at være alt for nervøs op lige op til :))

Held og lykke med eksamenen!


Skriv et svar til: Tips til Mundtlig mat b eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.