Mundtlig dansk

  Pistol analyse

Jeg har valgt pistol, da jeg synes instruktøren har været god til at bruge virkemidler til at vise, hvad vi skal se og forstå. 

Pistol er instrueret af Andreas Thaulow, og blev udgivet i 2016. 

Jeg ville mene, at kortfilmen har to undergenre. Den ene er socialrealisme, filmen skildrer hverdagsliv og realistiske problemer i et udsat miljø.

Berettermodellen

1. Anslag: Historien starter med et udslag i spændingen. Man slår tonen an. Anslaget er nemlig en appetitvækker, der skal vække vores følelser og pirre vores nysgerrighed efter, hvad historien har at byde på. Vi får også en forsmag på historiens tema og fortællestil. 

Anslag (00:00-00:52)

I anslaget bliver der brugt rigtig mange virkemidler, da det her som skal fange vores opmærksomhed. Vi får hurtigt nærbilleder af pistolen (0.13), som er et varsel om, at den kommer til at spille en stor rolle senere hen.

Da Bilal kort efter sniger sig rundt for at skyde den ældre dreng, er det filmet med subjektivt perspektiv (00:15-00:36). Det betyder, at kameraet filmer, hvad Bilal ser gennem sine øjne, og alternativt over skulderen på ham. Perspektivet gør, at vi identificerer os med Bilal og den frygt, vi tror, han oplever - især fordi brugen af subjektivt perspektiv understøttes af effektlyd i form af Bilals åndedræt. 

Dernæst ser Bilal ned på den ældre dreng på jorden. Her (0.55) får vi endnu et frøperspektiv på Bilals ansigt, og fugleperspektiv på den anden dreng. Frøperspektivet får Bilal til at se relativt magtfuld ud, mens det lette fugleperspektiv får den anden dreng til at ligne det offer, han er. Kort efter indser vi dog, at alt, vi har set indtil nu, bare har været en leg. Brugen af perspektiv bidrager altså til at manipulere os, så vi tror, at Bilals fantasi er virkelighed 

4. Point of no return (P.O.N.R.): Er historiens vendepunkt. Det er det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed, som får så store konsekvenser for hovedpersonen, at det ikke længere er muligt for ham at bakke ud af konflikten. Tingene er gået i hårdknude og konflikterne kan ikke længere skubbes ind under gulvtæppet, men må løses. Det er ikke altid entydigt, hvor point of no return skal placeres.

Point of no return (01:30-01:50)

En narkomanen springer ind i bilen og forvandler det til en livsfarlig situation, som der ikke er nogen vej tilbage fra. I løbet af kort tid får vi meget at vide om narkomanen: Vi hører hans aggressive råb fra røveriet i kiosken, før vi ser ham.

Nogle steder i filmen bruger de billedets dybde til at fortælle historien. Vi ser nemlig manden, allerede inden han kommer ind i taxaen (01:35). Bilal sidder i forgrunden. Han kigger til venstre mod baggrunden. Hans blik får også vores opmærksomhed til at flytte sig mod baggrunden. Derfor ser vi manden løbe ud af kiosken på den modsatte side af vejen. Filmen bruger her en halvnær billedebeskæring til at give os en vigtig oplysning. Manden er på flugt, fordi han lige har røvet en kiosk.

5. Konfliktoptrapning: Konflikten udvikles og optrappes. Forventningen og spændingen stiger, vi længes stærkere og stærkere efter en løsning på problemerne. Presset på hovedpersonen (og evt. andre centrale personer) øges. Spændingen stiger.

Konfliktoptrapning (01:51-03:21)

I scenen fra 02:46-03:13, hvor Bilal og manden leger krig, begynder en vild underlægningsmusik i form technomusik. Samtidig bliver der også brugt krydsklipning, som gør at der bliver skabt tempo og intensitet.

Få sekunder efter ved (3.16) begynder manden at sniffe kokain, hvor Bilal derefter efterligner ham.

Ud fra den her scene og åbningsscenen kan vi allerede sige rigtig meget om Bilal og Manden. Bilal er en 7-8 årig dreng med en anden etnisk baggrund. Han går i alt for stort tøj, som måske betyder, at han har fået det doneret, da hans familie måske er i en presset økonomisk situation. 

Filmen fremhæver hans stærke fantasi. Allerede i åbningsscenen ser vi, hvordan Bilal ser sin legetøjspistol som en rigtig pistol. Når han “skyder” en anden dreng, hører vi en rigtig pistollyd – en filmisk måde at vise, hvor virkeligt legen føles for ham.

Manden, der kaprer taxaen, er en stereotypisk narkoman - Det ser man (03:16), da man får et nærbillede af ham, der sniffer kokain.

Hans tøj er beskidt. Han har en masse små sår i ansigtet. Hans tænder er mere eller mindre rådne. 

6. Klimaks: Konflikten er på det højeste, spændingen udløses, forhåbentlig til tilskuerens tilfredshed. Vi får at vide, hvem der vinder eller taber.

Klimaks (03.22-04:14)

Magtbalancen i bilen begynder at skifte ved (03:22-03:40), da Bilal pludselig truer med at smide posen med penge ud ad vinduet, hvis ikke narkomanen overgiver sig . Bilal forstår ikke, at legen nu er blevet til virkelighed, og hans smil viser, at han nyder endelig at være den, der har kontrollen. Trods sin fars desperate forsøg på at få ham til at aflevere pengene, adlyder han ikke. Situationen eskalerer, da narkomanen trækker sin pistol og truer Bilal, hvilket fører til en voldsom kamp mellem narkomanen og faderen. Konflikten og spændingen når nu sit højdepunkt. Da manden taber pistolen i kampen med faderen, får Bilal endelig fuld magt over situationen.

7. Udtoning: Historien fortælles færdig. Konflikten afklares, og den gamle orden oprettes igen eller en ny opstår.
Udtoning (04:15-04:21)

Narkomanen prøver at snyde Bilal ved at sige, at pistolen ikke er ægte, hvilket får Bilal til at trykke på aftrækkeren. Narkomanens bluff giver bagslag og placerer Bilal i en magtposition, idet der nu muligvis sker et drab. 

Her bliver der brugt et fortællekneb, som hedder setup/payoff. Setuppet er detaljer og information, der senere i filmen får betydning for handlingen, dvs. giver pay off. I pistol sker setupet i starten af filmen, hvor man ser pistolen helt tæt. Payoffet sker da Bilal bruger pistolen til, at måske skyde manden. 

Slutningen er åben og efterlader os i chok, som er endnu et fortællekneb, der hedder “Cliff-hanger” En cliff-hanger er, hvor noget slutter åbent. Meningen med det, er at det skal skabe nysgerrihed hos seerene, så de ikke glemmer filmen. 

Fortolkning, tema og budskab

Tema

Det bliver til en fortælling om, hvor farligt det kan være, hvis fantasi og virkelighed smelter sammen. Det centrale tema, fantasi vs. virkelighed, skildres via den lille indvandrerdreng Bilal, der drømmer om at få sig en sej pistol, så han kan vinde, når han leger krig med andre.

Oplæsning: 

Grunden til jeg har valgt dette oplæsningsstykke er, fordi det forstærker filmens tema. I Pistol ser vi, hvordan Bilal leger med magt og våben uden at forstå alvoren – præcis som de unge i Gellerup, der går rundt med hardball-pistoler og truer hinanden. Artiklen giver en realistisk dansk kontekst, der viser, hvordan sådan en leg i virkeligheden kan føre til store konsekvenser, ligesom i pistol. 

Budskab

Jeg vil tro, at budskabet er at, man skal passe på at spejle sig selv så meget i de folk man møder. Man kan jo se, at Bilal hele tiden efterligner hvad manden gør, da han ikke kan kende forskel på leg og alvor. 

Vudering

Jeg synes generelt, at kortfilmen er god. Jeg kan især godt lige anslaget, grundet den måde vi bliver vildledt på grundet virkemidlerne, som er blevet brugt. Jeg synes også, at instruktøren belyser en virkelig seriøs problematik, som mange børn kan falde ind under.

Perspektivering

Jeg har valgt at perspektivere til kortfilmen “Natsværmer” Grunden til det, er at på nogle punkter synes jeg de minder om hinande. 

For det første - Filmens titel er ”Natsværmer” og natsværmeren er et gennemgående symbol, som vi møder flere steder i filmen. 

Vi ser først og fremmest natsværmen i åbningsscenen, som der bliver klippet tilbage til under filmens klimaks. I åbningen ser vi en natsværmer flyve omkring lampen i Kaspers bil, men kan ikke komme ud. I slutningen ser vi Kasper lukke natsværmeren ud, da han endelig har droppet sin far. 

Natsværmerens frigørelse kan altså tolkes som et symbol på den frigørelsesproces, som Kasper gennemgår i løbet af filmen. 

Det samme kan lidt siges om, hvordan Bilal går fra at være i en underlegen position til at have magten over situationen. 

En anden ting er måden på, hvordan instruktørene har brugt virkemidler på. Under racerløbet i natsværmer får vi nogle nærbilleder og hurtige klip af Kaspers ansigt og omgivelserne (14.24) Det er medrivende, men det virker også farligt, at Kasper kører så vildt i dens sindstilstand, som han er i. Vi bliver bekymret for hans sikkerhed.

Det samme sker i situationen i bilen, hvor der bliver brugt techno-musik samt hurtig klipning til at opbygge spænding. 

Tror i at dette vil være okay at fremlægge til mundtlig dansk?