Velfærdstatens fremtid

1. AE argumenter kan du finde her                                                                                                          http://www.ae.dk/files/AE_stigende-markedsandele-tyder-ikke-paa-et-saerligt-dansk-konkurrenceevneproblem.pdf

Cepos argumenter kan du finde her                                                         http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/hoej-skat-svaekker-konkurrenceevnen/

2. første skal de "rigtige" partier vinde det komme valg der jo kommer om kort tid, altså der er større sandsynlighed for AE retning vil blive valgt hvis S-SF vinder og Cepos håber på V-O-K og LA som vinder af valge.

Men nu hvor det er sagt, så vil Cepos gerne jo have skatterne ned, som vil betyde at man må skærer ned på den statlige velfærden. De vil gerne væk fra den universelle velfærdsmodel til, ja nok helst den residuale velfærdsmodel da det er en liberale tænketank, men de ved godt af det ville de aldrig kunne få gennemført, så de prøver at komme til den korporative velfærdsmodel, da de mener disse model ville kunne få priser på en dansk vare ned, da virkersomhederne udgifter vil fald når de ikke skal betale så meget skat, og samtidig få folk motivere til at arbejder mere, da de vil få mere af deres grundløn udbetalt.

Dog skal folk selv betale for nogen ting som vi får i dag, som f.eks. sundhedsforskring, betale for uddannelse, samt nogen andre ting.

AE holdning er at den universelle velfærdsmodel er okay, men vil de nok se om, der ikke er nogen lille områder, hvor man kunne ændre lidt for erhvervsliv så de får bedre vilkår, dog ikke noget der vil ændre den nuværende velfærdsmodel.da de mener det er vigtige at staten skal er stor, da det er bedste for alle parter.

jeg håber du kunne bruge det her til noget.

Hej, tusind tusind tak for hjælpen, det var rigtig meget brugbart svar!

#1
Hej igen!

Jeg ville lige høre om du kunne give mig en grundig forklaring på hvad disse ord betyder:

1. markedsandele

2. Input og output i denne sammenhæng.

Jeg skal forklare nogle grafer der er med i afleveringer, men ved ikke rigtigt hvorfor eks. eksporten pludselig falder på et bestemt tidspunkt og stiger igen bagefter. Er det noget du måske kunne forklare mig udfra det vedhæftede fil jeg har?

Mvh.

#1
her er endnu et vedhæftet fil, det er disse figurer, der gør mig mest i tvivl.

Mvh.

Hej igen undskyld jeg første skriver nu.

Første, den fil der er i svar 3 kan jeg ikke åben så det kan jeg ikke lige sige noget om.
men markedsandele betyder at f.eks. Ota solgryn er det 40% af alle der køber havegryn køber Ota, så har Ota en markedsandele på 40%.
Input og output er svær at forklare derfor vil jeg gerne undgå det men prøvet at finde noget på Google.

figur 1 viser hvor meget industrien betyderen har været for økonomien, og grund til den er falder til 2000 er mange industrier er flytte til ikke OECD land f.eks. Kina, Vietnam med flere, som derfor gøre at industrieren betyderne for økonomi er faldet, og derfor gøre at der ikke bliver køb så mange vare i Danmark som før i tiden, grund til den stiger igen efter 2000 kan være mange men nok mest sandsynlig er at der er kommet bedre vilkår for industrier som gøre de bliver, og der er nogen speciale vare som laves ikke i andre lande end Danmark.

Figur 2 viser at viser at Danmark har vundet markedsandel i nogen verdendele, altså vi sælger mere til dem nu end før.

Figur 3 viser hvilken dele af industrien der oplever fremgangen og tilbagegang, altså hva det er for nogen vare der bliver køb af folk eller virksomheder.

jeg håber du fik lidt ud af det.

Hejsa,

det er helt i orden. Det var super svar, jeg kunne i hvertfald bruge det til noget.

Jeg har fået meget ud af din hjælp.

Tusind tak.

Mvh.

#5

Hej KN88,

jeg fik utrolig meget ud af din hjælp sidste gang. Jeg har fået en ny svær aflevering for denne omgang, og jeg tænkte på om du kunne hjælpe mig med denne, da den er lidt svær.

Opgaven lyder som følgende:

Venstre og regeringssamarbejdet

1. Sammenlign – ud fra bilag A -de to modeller der anvendes til analyse af de politiske partiers valg af standpunkter.

2. Undersøg – ud fra bilag B – hvilke synspunkter Peter Brixtofte har angående regeringens førte politik i relation til Venstres ideologiske grundlag.

3. Diskutér – med udgangspunkt i bilag C og D - hvilke muligheder Venstre har for at fortsætte VK – regeringssamarbejdet efter valget 15. september.

Bilag er blevet vedhæftet. Jeg er især i tvivl om hvordan Molins og Downs model virker.

Mvh.

Hej Mariaph, det er mig KN88, jeg har bare været væk lidt og har ændret navne lidt.

Nå men bilag er ikke blevet vedhæftet, så jeg kan lige forklare hvad Molins og Downs model går ud på.

Downs model er lige til, da den går ud på folk stemmer på dem der kan give dem ting, og partierne sige det der giver dem fleste stemmer og magt. Down mente at politik er blevet til et supermarket for vælgerne, da de se på hvad er bedste for dem, så stemmer de efter det.Et eks. kan være en vælger mener at det vigtigste er at bevare efterlønnen, så vil person stemme på et parti der lover at de vil bevare efterlønnen, hvis du så Nyhederne i går tror jeg det var, var der en kvinde der havde stemt C i mange år, men vil stem SF i år, da hun ville bevare efterlønnen, og det vil C ikke. Et andet eks er en vælger der er imod en betalingsring omkring København, så vil denne person ikke stemme på de partier der går ind for det.

Down mente at partien vil sige det der giver dem magt og stemme, altså et parti er klar til at opgive en mærkesag hvis det giver dem magt, det bedste eks er Venstre Anders Fogh, der op til 2001 ændre syn på velfærdsstaten, hvor Fogh i hans bog "Fra socialstat til minimalstat"  fra 1993 vil af med velfærdsstaten, men i de 8 år han var ved magten, blevet velfærdsstaten større.

Molins Model går ud på hvorfor et parti vælger det standpunkt de har. Der er nogen faktor hvor den første er: Interesse faktor, som tager udgangepunkt i hvilken ideologi partiet har, som at et parti er liberale, vil deres politik være påvirke af Liberalisme. Samt under interesse faktor er: interesse, altså det betyder hvem der støtter dem, som socialdemokratiet bliver normal støtte af fagforening, så dem lytter de til, og venstre lytter til erhvervslivet, da de normal støtter venstre.

Så er der opinions faktor: som går ud på hvor populære et standspunkt er blandt vælgerne, ja der behøre jeg nok ikke af uddybe. Samt er der kontinuitet, altså et parti ikke ændre holdning på en dag, bare fordi det er mest populære, som folk ikke vil se være troværdig, dog kan et parti godt ændre holdning over en periode, da det er mere troværdig.

Så er der parlamentarisk faktor: det er hvem de samarbejde med, da et parti ikke vil have nem med en holdning som er helt imod ens samarbejdespartnere holdning, da det kan ende med ens samarbejdespartnere vil finde nogen andre af lege med og derfor er de nød til at tag hensyn til det.

jeg håber du ved hvad Molins og Downs model er nu, hvis ikke så bare skrive, samt prøve at vedhæfte de bilag hvis du endnu har brug for hjælp med dem.

og hvordan du bruger dem gøre du følgende: Til Downs model se du om et parti ændre holdning hvor det virker lidt mærkelig i forhold til hvad de tidlige har sagt og har gået ind for. Og til Molins model tager du hver standspunkt og ser på partiet, og ud fra hvilke af faktoren der er tale om, altså hvorfor partiet har taget det standspunkt, og husk det er normal to af faktoren du skal bruge, nogen gang kun et, nogen gang alle faktoren, dog for det mest to af.

#8
 

Hej ktn,

Ja jeg har i hvert fald fået noget ud af din forklaring med downs og molins,

I opgave 1) skal jeg ud fra Molin og Downs model sammenligne de politiske partiers standpunkter. Altså hvilke politiske partier?

Men hvilke standpunkter er det, og skal man tage udgangpunkt, i hvert eneste punkt i hver model?' Kan du evt. hjælpe mig med dette?

Ved opgave 2) Skal jeg ud fra bilag 2 2. Undersøge hvilke synspunkter Peter Brixtofte har angående regeringens førte politik i relation til Venstres ideologiske grundlag.

Bilag 2 lyder sådan:

Bilag B
Politiken 20.11.2010. Peter Brixtofte: Kun et valg kan stoppe V's moralske nedtur

Nu må Venstre frigøre sig fra Danmarks egentlige leder, Pia Kjærsgaard, og vende tilbage til sine liberale grundholdninger præget af udsyn og frisind. I stedet har man indført så skrappe udlændingeregler, at man kommer til at tænke på Nürnberg-lovene fra 1935. åbent brev

"Kære Lars.
For halvandet år siden bød jeg dig her i Politiken velkommen som statsminister, da Anders Fogh efterlod dig med et Danmark i økonomisk krise, med en uværdig nationalistisk udlændingepolitik og med et Venstre, hvor enhver selvstændig tankegang var bandlyst. Jeg opfordrede dig til at blive den gode, gamle Lars Løkke fra Græsted-Gilleleje, som vi er mange, der kan huske. Den Lars Løkke, der brændte for en fornyelse af vort velfærdssamfund, for en frisindet holdning også i udlændingepolitikken og for en åben debat, hvor nye ideer kan luftes og diskuteres.

En sådan kursændring forudsatte, at du satte dig i respekt - ikke mindst over for Pia Kjærsgaard, der jo med rette i lang tid har været betragtet som Danmarks egentlige leder. Og samtidig skulle du frigøre dig fra arven efter Anders Foghs enevælde og slippe de liberale kræfter og tanker løs, som forhåbentlig stadig findes i Venstre.

I disse dage, hvor VK-regeringen kan fejre sin 9-års fødselsdag, må jeg desværre konstatere, at du ikke har fulgt opfordringen, men at du i stedet forsøger dig som Anders Fogh II. Det har senest vist sig ved finanslovsforliget. Visioner og reformer er stadig borte med blæsten, og endnu en gang skal udlændinge hænges ud, som om de er årsagen til alle Danmarks problemer.

Med finanslovsforliget opretholder Danmark sin status som landet med det højeste skattetryk i verden, hvor de offentlige udgifter aldrig har været større, og hvor staten har et tordnende underskud på næsten 100 milliarder kr. Og endnu værre. På grund af manglende reformer forsvinder udgifterne i ineffektivitet og administration, og kvaliteten af velfærdsydelserne daler. Kommunernes og regionernes næsten eneste tilbageværende opgave er at gennemføre besparelser på hospitaler, skoler, daginstitutioner, plejehjem m. m., og den idéudveksling i det nære samfund, som du i dine yngre dage var en aktiv deltager i, er afgået ved døden.

H vordan har du det med denne udvikling i velfærdssamfundet, Lars? Det er, hvad Anders Fogh og Dansk Folkeparti står for - men det er da ikke dig, vel? Og hvordan har du, som gør alt for at værne om dit privatliv, det med, at Danmark er kommet nærmere og nærmere et Stasi-lignende samfund, hvor staten overvåger den enkelte uden nogen form for retssikkerhed. Jacob Mchangama fra den liberale tænketank Cepos oplyser således på sin blog, at antallet af love og regler, der giver offentlige myndigheder adgang til at ransage private hjem og virksomheder uden en retskendelse, er øget fra 111 i 1996 til 234 i 2010.

Da VK-regeringen tiltrådte, lovede man, at Danmark skulle have langt færre af disse grundlovskrænkende regler, som jeg i Venstres gruppe har hørt bl. a. Birthe Rønn Hornbech tordne imod. Venstre har i det hele taget lovet at indføre regelforenkling, og din næstformand, Kristian Jensen, udtalte senest i forbindelse med landsmødet, at Venstre skulle afskaffe en regel om ugen. Han glemte bare at fortælle, at Venstre sidste år fik vedtaget 30 nye love og bekendtgørelser - hver uge. Nu skal det måske kun være netto 29 Er det, hvad din regering står for? Herunder er der nu med finanslovsforliget aftalt, at der igen skal indføres nye ydmygende regler for udlændinge, herunder nye og skrappe betingelser for adgangen til, at en dansker og en udlænding må gifte sig. Udlændinge bliver på alle måder at betragte som andenrangspersoner.

Da Pia Kjærsgaard præsenterede fi-nanslovsforliget, udtalte Peter Skaarup med stolthed, at Danmark nu havde de skrappeste udlændingeregler i Europa. Er du også stolt af det, Lars? S agen er, at Danmark er ved at indføre de mest diskriminerende regler, siden nazisterne indførte Nürnberg-lovene 15. september 1935.

Hvis man omformulerer disse to love og skriver udlændinge i stedet for jøder, minder ' rRigsborgerloven' og ' lov om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære' i høj grad om dagens Danmark. I Nürnberg-lovene blev bl. a. ægteskaber mellem en ikke-jøde og en jøde forbudt, og tyske jøder havde generelt ikke samme rettigheder som andre tyskere.

Vågn nu op, liberale Venstrefolk og andre borgerlige med frisind og international forståelse. Venstre og Danmark er langt inde i en moralsk nedtur, hvor vi forlader grundlæggende friheds-og lighedsidealer, der står i vor grundlov og i vore internationale samarbejdsaftaler. Og hvad drejer det sig om? 3-4.000 ægteskaber om året, hvoraf kun en mindre andel er med muslimske ægtefæller, hvis det er det, som det handler om. Skal staten virkelig blande sig i vor ret til at vælge ægtefælle ud fra kærlighed, og skal en udlænding godkendes som god nok til en dansker ud fra et eller andet pointsystem? Er det dit Danmark, Lars? Og Lars, er denne udlændingepolitik det, som du og VK-regeringen også skal huskes for, når tiden rinder ud? O g det gør den jo snart, i hvert fald hvis man skal tro de mange opinions¬undersøgelser. De tyder på, at enden er nær, og at VK-regeringen ikke når frem til en 10-års dag, idet valget jo skal holdes senest 13. november næste år.

Som det tegner sig, bliver resultatet langt fra valget 20. november 2001, hvor V og K tilsammen fik 40,3 procent af stemmerne - fordelt med 31,2 procent til V og 9,1 procent til K. Sammen med Dansk Folkepartis 12,0 procent var der dengang 52,3 procent af vælgerne bag den nye regering. Nu ligner det 24-28 procent af stemmerne til V og K sammenlagt, hvilket er langt mindre end det, Venstre alene havde i 2001. Det bliver et katastrofevalg for begge partier.

Dansk Folkeparti ser derimod ud til fortsat at klare sig godt - og bliver måske allerede ved næste valg det største parti på højrefløjen, men der er alligevel langt til et VKO-flertal. End ikke en stor valgsejr til Liberal Alliance, de ' umodne', som I kalder dem, vil være tilstrækkeligt til at fortsætte.

Derfor er spørgsmålet for dig, Lars, om du vil fortsætte med at lade dig køre rundt i manegen af Pia Kjærsgaard og fortsætte den idémæssige og moralske nedtur til det sidste. Eller om du snart vil træde ud af Anders Foghs skygge og vise, at du ikke kun er en god nr. 2., men også en god nr. 1. Vil du vise, at der er en grænse for, hvor meget Venstre kan svigte de liberale idealer. Vælger du det, så husk, hvilket motto salig Venstre-leder Chresten Berg gik til valg på i 1884: ' Gå aldrig på akkord med uretten'. Han vandt valget.

Fakta: Blå bog PETER BRIXTOFTE
Brixtofte ( f. 1949) er tidligere borgmester i Farum kommune ( 1985-2002) og tidligere medlem af Folketinget for Venstre samt tidligere skatteminister. Han forlod dansk politik på grund af Farumsagen, der handlede om misbrug af kommunale midler, misrøgt af kommunens økonomi og forskellige ulovlige tiltag.
I to omgange blev han idømt 2 års ubetinget fængsel, og den ene af dommene afsoner han p. t. i Horserød Statsfængsel. Vi har i anledning af VKregeringens 9-års fødselsdag bedt Brixtofte om at sende en hilsen til Lars Løkke Rasmussen. De to kender hinanden personligt, bl. a. fordi de begge har været aktive i lokalpolitik for Venstre."
 

I opgave 3) skal jeg  diskutére – med udgangspunkt i bilag C og D - hvilke muligheder Venstre har for at fortsætte VK – regeringssamarbejdet efter valget 15. september.

Bilag C

WWW.POLITIKEN.DK
28.08.2011. Venstre om Barfoeds’ skift: ”Jamen det er da fint nok”

V-ordfører ser positivt på Barfoeds opgør med VKO-tiden. Men vil ikke selv gøre det samme.

AF JESPER VANGKILDE

En ny alliance er her kort inde i valgkampen blevet dannet mellem de konservative og de radikale. Og det har allerede fået bølgerne til at gå højt, efter at Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, i aftes kaldte meldingen fra vicestatsministeren »forræderi«.

Det store regeringsparti Venstre forsøger nu med bløde, brede formuleringer at nedtone konflikten. »Jeg oplever, at Barfoed med sine udtalelser gennem hele den seneste uge er fuldstændig enige med os i, at den eneste forudsætning for en VK-regering er, at vi sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har et flertal. Det er grundpræmissen«, siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby. »At man så sender fremstrakte hænder til andre: Jamen, det er da fint nok«.

Sidste pind i kisten?
Lars Barfoed gør det over for Berlingske klart, at den årlige finanslov ikke længere skal laves i et snævert samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis VK genvinder magten. Og Pia Kjærsgaards monopol på indflydelse på udlændingepolitikken er forbi, mener Barfoed.

Omvendt ønsker Margrethe Vestager at sikre, at en S-ledet regering ikke alene baserer finansloven på Enhedslistens stemmer.

Ellen Trane Nørby, er Barfoeds melding den sidste pind i VKO's ligkiste?
»Nej, men forhåbentlig er det en melding fra de radikale om, at de efter valget vil arbejde endnu mere aktivt for at få partierne i rød blok til at samarbejde med en kommende VK-regering. Alle de her fremstrakte hænder - det er kun glædeligt«.

På dag 3 i valgkampen allierer vicestatsministeren sig med et oppositionsparti. Viser det ikke, at regeringen er færdig?
»Næh, det understreger, at rød blok har et problem. Hvis de radikale hellere vil samarbejde med os, er det vel nærmere et problem for Helle Thorning-Schmidt«.

Vestager hælder til de røde
Men nu spørger jeg til Barfoeds melding. Hælder Venstre ligesom de konservative også mere og mere væk fra Dansk Folkeparti?
»Vi i Venstre arbejder for, at liberal politik bliver gennemført«.

Men når de konservative kan sige klart, at tiden er inde til at gøre op med VKO, hvorfor kan I så ikke?
»Vi vil gerne samarbejde med alle dem, der vil være med til at gennemføre den politik, vi står for. En ansvarlig økonomisk politik med reformer og vækstinitiativer. Venstre går til valg på Venstres grundlag - ikke på alle mulige andre partiers grundlag«.

»Forudsætningen for at en VK-regeringen kan bestå, er jo, at regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har flertal efter valget. Ellers er alle disse tanker om stærke samarbejder med de radikale jo umulige. For Margrethe Vestager har jo klart og tydeligt meldt ud, at hun er en del af rød blok«.

De radikale er velkomne
Er du enig med Barfoed i, at finansloven ikke længere skal være en snævert flertal med Dansk Folkeparti?
»Vi samarbejder gerne med dem, der vil samarbejde. Og hvis Socialdemokraterne ville melde sig ud af den permanente valgkamp, som de har været i igennem mange år, ville det glæde os«.

Nu taler vi om et samarbejde med de radikale.
»Jamen, det gælder for så vidt også dem. Og de tog jo ansvar i foråret, hvor vi lavede en historisk stor og bred reform«.

Når du hele tiden nævner Liberal Alliance, er du så enig i, at VKO, som vi har kendt det i 10 år er dødt?
»Altså, vi må jo se, hvordan vælgerne sammensætter Folketinget«.
 

Bilag D, er 3 forskellige meningsmålinger, der er foretaget i dagene umiddelbart efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalget.

De er blevet vedhæftet som fil her, jeg ved ikke om du kan se dem.

Men indtil videre takker jeg for din hjælp!

Mvh.

#9
 

Jeg tror jeg skal gå ud fra hvert standpunkt i henhold til modellerne

Til opgave 2, har du ret i dine tanker om hvordan den laves.

Til opgave 3,har du igen ret i hvordan den skal laves, så bare blive ved med.

til opgave 1 vil jeg gerne hjælp dig, dog skal jeg lige se bilag A før det er mulig.

#12

Jeg har ikke spurgt, men skrevet hvordan man laver opgaverne.

Alle billagene er vedhæftet under et: "Svar # et nummer" nederst på svaret. Der står der "Vedhæftet fil" og så navnet på filen hvor man kan trykke på dokumentet.

Jeg har stadig ikke helt forstået hvordan jeg laver opgave 1) og 3) men opgave 2) tror jeg godt, at jeg kan finde ud af. 

Jeg kan se, at det ikke helt er gået igennem, det med at vedhæfte en fil og der kun er vedhæftet bilag D,

men under: "Svar#12" altså dette opslag, har jeg vedhæftet alle bilagene.

#12

Bilag A, er bare molins og downs model, og jeg skal sammenligne de to modeller med hinanden ud fra hvert punkt. Men hvordan jeg sammenligner dem med hinanden er jeg ikke helt klar over.

Til opgave 1: hvilken ligehedpunkter er der mellem Molins og Downs model,  om begge model kan siges hvordan partierne finde deres standspunkte. Så skal du se på hver af de ting der er med i begge model, hvor det er nok især Molins opinions faktor der kan sammelignes med Downs model, da den jo er med at partierne vil sige, hvad der er populære for at få stemme, altså i grundtræk hvad Downs model går ud på. Også er der jo også ideologi faktor som du kan læse i dit bilag, hvor der på dine Downs model under Politikere en del hvor de skrever "satse på ideologisk profil der tiltrække flest vælgere" altså en del der også er i Molins model

Til opgave 3: skal du se på meningsmåling, og første sige at det ser ikke ikke godt ud for VKO samarbejdet, da de ikke vil kunne få et fleretal alene sammen som de har kunne efter de sidste tre valg, og derefter se hvem kan Venstre få fleretal med, hvis de vil bevare magten, altså om de kan få andre partier fra rød blok til at pege på Løkke,(tænke på R) samt hvis de skulle få et fleretal uden at skulle tænk på at få nogen fra rød blok til at pege på Løkke, hvordan ville de kommet fire år så gået, der skal du huske at tag Bilag C betydning for en mulig VK regering, da C gerne vil have andre(R) med til lovforslag end bare DF.

det er i grundtræk hvad du kan sige til hver opgave.

#15

Til opgave 1

Men hvilke lighedspunkter er der mellem modellerne? Og hvad kan sammenlignes?

Jeg har forstået det sådan, at jeg forklarer hvordan modellerne virker, og at downs model er anderledes til molins model, da molins model tager udgangspunkt i at tage hensyn til en masse faktorer.

Jeg synes modellerne er vidt forskellige og ved ikke hvilke ligheder der er eller hvordan de ellers skulle sammenlignes.

Hvis du nærlæse #15 så sammenligne jeg de to faktor opinions og ideologi med Downs model, da de er ens i hvorfor partierne tager det standspunkte de har og vælgerne hvorfor de stemmer på dem de gøre.

Og lighedspunkter skal du se fra, da det var noget jeg ikke lige fik slettet.

#17

Jeg fik det lige læst og forstået ordenligt og er kommet videre med det.

Det eneste jeg ikke helt er med på, er Bilag C; Den handler om, at Barfoed gerne vil arbejde sammen med de radikale og ikke DF, da han mener DF har en for streng udlændingepolitik ikke? Men hvad handler den mere om?

#17

Jeg ved godt, at du har givet mig et hint til hvordan opgave 3 skal laves, 

men jeg har stadig utrolig svært ved den. 

Jeg kan godt på meningsmålingerne se, at det ser skidt ud for VKO og, at de ikke kan danne regering efter valget. Men  hvis venstre vil bevare magten, skal de stadig arbejde sammen med konservative, da konservative har dannet ny alliance med de radikale, men det gør så, at dansk folkeparti ikke vil arbejde med dem. Dansk folkeparti har så bare lige flere mandater end de radikale har, og om de radikale vil gå hen mod blå blok tvivler jeg på. Venstre, konservative, liberal alliance og de radikale er jo slet ikke nok til at kunne få flertal. 

Eller er jeg helt forkert på den?

#19 Du har ret i at Venstre, Konservative, LA og Radikale alene ikke ville kunne få fleretal, men DF har sagt de peger på Løkke og kun Løkke, og det samme sige Konsevative, derved hvis de Radikale peger på Løkke, vil de have fleretal, samtidig har DF sagt i 10 år at de ikke vil have C med i en regering, og Venstre har i alle år sagt at C skal være med. Grund til at C og R har dannet denne aliance er med et håbe om at det ikke kun er DF der ved hvert forhandle af lovforslag bestemmer, og det er nået der er meget sandsynlig de er nød til, da VKO ikke alene kan bestemme selvom de vinder valget, da alle meningsmålinger siger at LA også skal med, og derfor prøve C allerede nu at få andre med, samt prøver C også at få flere stemmer, da mange af deres normal kernevælger er træt af DF, og på den måde at få kan de vise en kant i forhold til DF.

Dog er det tvivisom,som du skriver, at R vil gå til blå blok.