Matematik
Forlæng brøkerne med 2? 7 klasse
3/4 7/2 13/27 17/7?
Metode til dette?
På forhånd mange tak
Svar #1
11. april 2011 af MTO (Slettet)
At forlænge en brøk betyder at gange med det samme tal, her 2, i både tæller og nævner.
For eksempel er 3/4 forlænget med 2 er derfor 6/8.
Svar #2
11. april 2011 af annahansen2 (Slettet)
3/4 = 6/8
7/2= 14/4
13/27 = 26/54
17/7= 34/14
Er dette rigtigt?
Svar #4
11. april 2011 af annahansen2 (Slettet)
Tak :-) Er det, det samme man gør hvis man nu en gang skal forlænge med 3,4,5 osv?
Svar #6
11. april 2011 af MTO (Slettet)
Ja, fuldstændigt.
Og måske også rart at vide: at forkorte en brøk er at dividere med samme tal i både tæller og nævner. Så forkorter man 6/8 med 2, bliver det 3/4.
Svar #7
11. april 2011 af annahansen2 (Slettet)
Ohh tusinde tak, nu ved jeg det.. Har nemlig en opgave, hvor jeg skal forkorte: Den lyder således. Jeg skal forkorte brøkerne mest muligt.
13/34= Metode til denne? 22/10 =11/5 3/9= 1/3 2/8=1/4
Er resten ellers rigtige?
Svar #8
11. april 2011 af MTO (Slettet)
#7
Helt korrekt. Og 13/34 kan ikke forkortes mere, end hvad den er.
Svar #9
11. april 2011 af Andersen11 (Slettet)
#7
Ja, de er rigtige. Og 13/34 kan ikke forkortes yderligere. Måske du har skrevet forkert her?
Svar #10
11. april 2011 af annahansen2 (Slettet)
Nej det er rigtigt. Nu ved jeg hvordan jeg forkorter og forlænger en brøk. Tusinde tak :-)
Kan i hjælpe med at finde fællesnævner i disse brøker?: 1/2 og 1/6 1/7og 2/3
Svar #11
11. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
At finde fællesnævner vil sige, at man finder et tal, som de to nævnere begge går op i. Normalt gør man egentligt bare det, at man ganger de to tal med hinanden.
Nu sidder du så med 1/2 og 1/6 - 2 går op i 6 og 6 går op i 6. Dermed vil den laveste fællesnævner være 6, mens 12, 18, 24 osv. osv. osv. også er fællesnævnere.
Prøv med den anden selv.
Svar #12
11. april 2011 af annahansen2 (Slettet)
1/2 og 1/6. Fællesnævner= 2
1/7og 2/3. Fællesnævner= 21
Er dette rigtigt?
Svar #13
11. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
6 går ikke op i 2. Men 2 går op i 6. Dermed må laveste fællesnævner være 6.
Den nederste er korrekt.
Svar #14
11. april 2011 af annahansen2 (Slettet)
Tre forskellig ting har jeg lært idag, med din hjælp. Tusinde tak :-)
Svar #15
11. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Men HUSK at når du finder fællesnævneren, så skal du også forlænge tælleren på de respektive brøker.. Er det noget, du allerede er klar over?
Svar #17
11. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Altså.
Grunden til at man finder fællesnævneren er, at man ønsker at lægge brøkerne sammen eller trække dem fra hinanden. Hvis vi for eksempel leger, at vi har brøkerne 2/3 og 1/7. Essensen er, at vi skal finde fællesnævneren for de 2 brøker, men stadig bevare deres individuelle værdi. 2/3 er ikke det samme som 2/21 , selvom 21 er fællesnævneren, for eksempel (for bevis: Tag din lommeregner og skriv 2/3. Skriv derefter 2/21. Tallene er ikke ens!).
Vi ønsker altså at forlænge 2/3 til en brøk med 21 som nævner, men som har samme værdi. Du ønsker derfor at forlænge denne brøk med 7, på samme måde som du har lært før.
Ligeledes ønsker vi at forlænge 1/7 til en brøk med 21 som nævner, men som har samme værdi som 1/7. Igen ønsker du altså at forlænge denne brøk, men denne gang med 3 (idet 3*7 = 21).
Svar #19
11. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)
Nej. Det er netop ikke at gange med hinanden. Se illustrationen. Pilene angiver, hvad der ganges med hinanden, for at få de færdige, forlængede brøker:
Det ses, at du forlænger begge brøker med den anden brøks nævner.
Svar #20
11. april 2011 af annahansen2 (Slettet)
Men er det ikke det der bliver gjort når du skriver 3*7=21?
