Kemi

mikromol til gram

27. april 2011 af elissa92

Hej, jeg har 15,0 uM krystalviolet 408 g/mol, som jeg gerne vil lave om til gram. Hvordan er det lige, jeg gør det?


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. april 2011 af vejgeh (Slettet)

Mener du rent faktisk 15,0 μM, altså mikromol/L? Eller Du mener du 15,0 μmol? Uanset hvad, er forskellen bare om du dividerer med L.

Du skal til at tænke i formeludtryk nu. Koncentration er givet ved c = n / V, altså en stofmængde divideret med en volumen. Samtidig har du jo formlen for, hvordan du finder antal mol ud fra en masse og en molar masse af et stof, nemlig m/M = n.

Tænk nu, at du i den første formel (c= n/V) kan indsætte dit udtryk for n fra formel nr. 2 (n = m/M). I så fald får du c = (m/M) / V .. Nu får du din koncentration i g/L i stedet.

Og hvis du i virkeligheden mente μmol i stedet for μM, så undlader du bare at dividere med L :)


Svar #2
27. april 2011 af elissa92

Okay opgaven lyder:

Før start afpipettér 1,5 mL af NaOH opløsningen i en kuvette. Kuvetten placeres i spektrofotometret, og der tilsættes 1,5 mL af krystalvioletopløsningen, idet målingen startes, tømmes pipetten samtidig ned i kuvetten og der ”røres rundt”. Blandingen mikses godt sammen, så hurtigt så muligt. Det må ikke tage mere end 5 sekunder. Derefter skal reaktion have lov at reagere og loggerlite skal opsamle datasættene og danne en graf. Denne aflæsning skal foregå i 6 minutter for hver af de fire opløsninger.

Det jeg har gjort:

Jeg starter med at beregne den aktuelle koncentration af krystalviolet. Vi ved fra teori-afsnittet, at krystalviolets molarmasse er 408 g/mol.
c = n / V <=> n = c *V
n = 0,06M* 0,003L <=> n = 0,00018mol
m/M = n <=> m =M * n
m = 408g/mol * 0,00018mol
m = 0,07344 g
Dvs. jeg brugte 0,07344 g krystalviolet


Er det rigtigt? :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
27. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

Nej. Du tog ikke 0,003L krystalviolet. Du tog 0,0015L. Det resterende volumen kom fra NaOH, men det har intet med din opløsning af krystalviolet at gøre.

Jeg aner btw. ikke hvad din koncentration var, men hvis den var 0,06M så har du tænkt det rigtige, men taget de forkerte tal. :)


Svar #4
27. april 2011 af elissa92

Koncentrationen er 0,06M. Hvis jeg så skriver 0,0015 L istedet, har jeg så lavet det rigtigt? :)


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. april 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

Det vil jeg sige, ja. Husk at det self. påvirker dine andre beregninger også.


Svar #6
27. april 2011 af elissa92

Okay, tusind tak :)


Skriv et svar til: mikromol til gram

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.