Studievejledning

Advarsel til folk der har behov for ekstra enkeltfag

03. maj 2011 af bjerh (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Hej alle,

Jeg er kommet hjem fra en samtale hos en studievejleder hos VUC. Jeg var dernede da jeg har brug for fire enkeltfag, siden jeg vil igang med uddannelsen som pædagog.

Jeg har desværre ikke en gymnasial uddannelse, da jeg i stedet tog et halvt år på teknisk skole på linjen: kreativ medie. Den oprindelige plan var nemlig at blive mediegrafiker. Jeg blev dog i stedet multimedidesigner, men synes dette arbejde er ustyrligt kedeligt. Jeg vidste godt dette da jeg var igang med uddannelsen, men jeg havde helt oprigtigt ikke lyst til at spilde statens penge, så jeg valgte at færdiggøre min uddannelse og derefter prøve jobbet af i en 8-9 måneder. Det var dog tilsyneladende noget af en brøler, fandt jeg så ud af i går.

Problemet er, at taksterne på hf-enkeltfag er blevet sat op. Men vel at mærke kun hvis man har en videregående uddannelse, som multimediedesigner er det. Jeg synes det er helt fair, at det ikke skal være gratis at tage hyggefag - men når det er adgangsgivende krav, så er det en helt anden sag, synes jeg.

Jeg havde måske troet at den nyeligt hævede takst havde betydet 10.000 kr eller måske 15.000 kr, hvilket jo stadigt er absurd for at kunne gå i skole... Men de fire fag ville løbe op i det nette beløb af lige over 69.000 kr. Altså noget mere end de 3-4000 jeg skulle have betalt, hvis jeg ikke havde haft en videregående uddannelde. De næsten 70.000 kr, er for fag der løber over et enkelt skoleår. Og nu bliver det rigtig skørt, for jeg kan tilgengæld tage en fuld HF gratis. Den tager bare 2 år.

Hvordan hænger det lige samme med "Hurtigere ud på arbejdsmarkedet"?


Brugbart svar (3)

Svar #1
03. maj 2011 af Djemba (Slettet)

Tag fagene på selvstudie, så skal du kun betale et par hundrede kroner. Så vidt jeg ved, skal man bare bestå fagene for at komme ind på pædagog-studiet. Så tag dem på selvstudie, det vil du sagtens kunne overskue, trust me.


Brugbart svar (2)

Svar #2
07. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

 Eller også er det bare ud og få en masse point til kvote 2 for at komme ind. Hvis du er ligeglad med at flytte, så skal der nok være et seminar, der tager imod dig ;) 


Skriv et svar til: Advarsel til folk der har behov for ekstra enkeltfag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.