Studievalg og videregående studie

Er Macbook pro god som studiecomputer?

25. maj 2011 af khemisto (Slettet)

Hej allesammen

Jeg vil hører om der er nogle studerende der har en Macbook pro, der kan dele deres oplevelser med mig, da jeg overvejer at købe en. Dog er jeg i tvivl da jeg har hørt at man på nogle studier, arbejder med programmer der ikke fungerer på Macbook? Det skal lige siger jeg er 3.g'er og skal bruge Macbook til studie (efter sommerferien, hvor jeg begynder på uni-).


Brugbart svar (2)

Svar #1
26. maj 2011 af Nilletøz (Slettet)

 Mac er generelt et dårligt valg på mange studier, hvor underviserne ikke har forstand på andet end Windows. Har de det, så har du ingen problemer ^^ Har de ikke, så får du ikke meget andet end problemer. 


Brugbart svar (4)

Svar #2
26. maj 2011 af volcom1

 Jeg må sige at MacBook pro er den bedste studie computer jeg har haft. Det er dog farligt at åbne diskussionen om mac vs  Pc da dette for det meste deler vandene. Jeg er personlig stor fan af mange af apples produkter. Jeg synes deres styresystem kører meget bedre og stabilt end windows, der er flere detaljer som gør at man får en bedre oplevelse som bruger(synes jeg). En mac har efter min mening også en længere levetid end en pc og holder værdien længe hvilket kompensere for den høje pris man skal lægge ved indkøb. Mht programmer som kun virker på windows, har jeg kun været ude for dette problem en gang i mine 4 år som studeren med mac, dette skyldes også at flere og flere går over til mac og så følger programmerne med. Jeg har dog installeret parallel desktop på min computer, så jeg er forberedt hvis jeg skulle løbe ind i et windows program. Jeg bruger samtidig parallel desktop til at køre Ms office da mac´s versioner af kontor programmer ikke altid arbejder perfekt sammen med office pakken(som næsten er umulig at slippe uden om). Spring ud i det og køb dig en mac, du skal dog afsætte noget tålmodighed til at sætte dig ind i systemet og man kan godt blive lidt irriteret i starten når man har mange vaner fra tiden med windows som skal lave om. 


Brugbart svar (3)

Svar #3
26. maj 2011 af MaibritG

Jeg vil mene at OS X (styresystemet) og en MacBook er et glimmerende valg som studiecomputer. Skulle der være problemer med, at skolen anvender programmer, der kun findes til Windows, så er der mulighed for at installere Windows på PC'en og dermed køre to styresystemer. Til det formål bruger jeg Virtual Box.

Men de fleste programmer (eller tilsvarende programmer) fås til OS X, herunder Office-pakken. Og så synes jeg bestemt ikke, at du skal lade dig skræmme af #1 indlæg om at det giver problemer hvis underviseren ikke kender systemet. Det er noget fis og pjat, og jeg har aldrig oplevet problemer, der ikke kunne løses. Underviseren skal vel ikke vejlede i OS X, men det program, der anvendes i undervisningen - og der er ofte ikke den store forskel på Windows og OS X programmet.

Jeg ville dog vente med at købe indtil deres styresystem LION er implementeret i PC'erne fra Apple. Dertil skal du forvente at overgangen fra Windows til OS X godt kan tage lidt tid, og at du efterfølgende får lyst til at bruge en Windows-baseret PC som frisbee pga. styresystemets irritationsmomenter.

"Det er dog farligt at åbne diskussionen om mac vs Pc da dette for det meste deler vandene"  - indlæg #2
- Nu er en Macbook jo også en PC, så mon ikke vandene deles ved diskussionen om OS X vs. Windows.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (2)

Svar #4
26. maj 2011 af YoungSlowy (Slettet)

Macbook er kvalitet. Problemerne vil ikke være større end at du ikke selv vil kunne klare dem.

"De eneste problemer der findes, er dem man selv skaber." Med andre ord: Det kommer an på hvor meget du går op i det.

Stol på mig :-)


Brugbart svar (2)

Svar #5
27. maj 2011 af Walras

Hvis du skal læse økonomi og skal bruge SAS, er det absolut ikke anbefalelsesværdigt at købe en Mac. At installere forskellige styresystemer på forskellige partitioner er heller ikke en ret god løsning. Ingen køber en Mac for at installere Windows på.

Min holdning er, at Apples lille, lukkede økosystem bør boycuttes. Du kan sagtens få PC'er, der er bedre og ser ganske glimrende ud i designet til billigere penge, og så slipper du for problemer. Et stort problem på computermarkedet er, at det tilnærmelsesvist er umuligt at købe computere uden præinstallerede OS.


Brugbart svar (2)

Svar #6
27. maj 2011 af dykkeren (Slettet)

Køb den for satan!! Det var den korte forklaring, men kan også give en grund til at købe den.

Vil du have en computer du tænder, bruger og så slukker igen? ja så køb en mac

Vil du have en computer der ser lidt flottere ud end samtlige windåse baseret PC'er, så hedder det igen mac

Parrele desktop løser problemet når det kommer til programmer der ikke er lavet til IOS

og det sjove af det hele er at Engadget har testet den nye mac book pro, den er hurtigere end PC'er selv når mac'en køre Windåse, det er da bemærkelsesværdig - http://imacguide.dk/hardware/ny-macbook-pro-giver-konkurrenterne-baghjul/

nu har jeg haft to PC'er på 3 år, og min HP kortsluttede i den her uge, så nu er der en Mac book på vej til mig :)

Men skal jeg sige noget negativt om en Mac, så kræver det nok at man har lidt forstand på computere hvis du skal løse de meget få problemer der opstår med en Mac, det er ihvertfaldt ikke sikkert du kan få hjælp af en lære :)


Brugbart svar (2)

Svar #7
27. maj 2011 af hjæææælp (Slettet)

jeg har macbook pro, men da jeg skal bruge TI Interactive og er vant til det da jeg havde Windows, så har jeg valgt at køre windows også. så skifter mellem dem alt efter om jeg skal bruge TI Interactive den pågældende time

og må sige det fungerer perfekt. 

har ikke stødt på nogen form for problemer endnu. 


Svar #8
29. maj 2011 af khemisto (Slettet)

Jeg er virkelig dårlig til IT , så jeg ved ikke helt hvad der menes med at man kan kører windows på macbook også? kan man "installere" windows på macbook eller?


Brugbart svar (2)

Svar #9
29. maj 2011 af volcom1

Man kan godt installere windows på en mac, det kan gøres forskellige måder. Den ene måde er ved at installere windows så du når du tænder din mac vil blive spurgt om du vil starte windows eller IOS(mac styresystem) Den anden måde(som jeg selv bruger) er at anvende Parallel desktop hvor du tænder din mac med apple styresystem derefter kan du så have windows kørende i baggrunden uden man kan se det, dette gør at du kan have windows filer liggende på skrivebordet og anvende dem som var de apple software, de vil så blive åbnet i det windows som du har kørende i baggrunden


Svar #10
29. maj 2011 af khemisto (Slettet)

Nååå, og når man har windows virker de programmer som ikke virker på IOS så?


Brugbart svar (2)

Svar #11
29. maj 2011 af volcom1

jeps når windows kører kan du anvende programmer som er deisgnet til windows, det er altid en god sikring om situationer hvor du ikke kan åbne en bestemt fil


Svar #12
29. maj 2011 af khemisto (Slettet)

Super. så tror jeg det bliver en Macbook :) For det eneste der afholdte mig fra at købe en , var netop at nogle programmer ikke kørte på IOS. Tusinde tak for hjælpen


Skriv et svar til: Er Macbook pro god som studiecomputer?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.