Opbygning af hovednæringskilder.

Google er altså din bedste ven ... hvis du ellers gad ...

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O.  De mest simple kulhydrater betegnes monosakkarider, to sammensatte monosakkarider via glykosidbindinger er lig en disakkarid, tre en trisakkarid, op til flere sammensatte en oligosakkarid og lange kæder er lig polysakkarider. Dette har naturligvis en betydning i forhold til fordøjelsen af kulhydratholdig kost (poly tager længere tid at nedbryde og optage i blodbanerne end mono- og disakkarider - derfor er du længere tid mæt når du fx spiser kostfibre, dvs. delvist unedbrydelige polysakkarider).

Protein er opbygget af aminosyrer. Der findes 20 slags aminosyrer i kroppens proteiner, hvoraf 8 er essentielle og skal tilføres via kosten. De resterende aminosyrer kan dannes ud fra andre aminosyrer. Aminosyrer består af grundstofferne C, H, N, O og evt. S. De er opbygget således, at –NH2 er aminogruppen, -COOH er syregruppen og –R er den gruppe der varierer fra aminosyrer til aminosyrer. Aminosyrer sammenbindes via peptidbindinger. Derved dannes polypeptider med polypeptidbindinger. Store polypeptider kaldes proteiner. Alle 20 slags aminosyrer er bygget over den samme form med et C-atom hvortil der er bundet en aminogruppe, en carboxylsyre-gruppe, en aminogruppe, et H-atom og ’R’.
 

Fedtstoffer er hydrofobe og opdeles normalt i fosfolipider, sphingolipider, fedtopløselige vitaminer, steroider og triglycerider. Fosforlipider og sphingolipider er indbyggede i cellemembranen hos mange af kroppens celler, mens fedtopløselige vitaminer (vitamin A, D, E og K) opløses i fedt og ophobes i kroppens fedtvæv. Det mest alment kendte steroid er membranlipidet kolesterol, som har betydning for cellemembranernes elasticitet samt dannelsen af de resterende steroider, dvs. kønshormoner, galdesalte, binyrebarkhormoner og D-vitamin. Triglyceriderne har en særlig relevans i forbindelse med udvikling af fedme idet netop denne fedtstoftype deponeres i fedtcellerne. De består af glycerol, hvortil der via esterbindinger er tilknyttet tre fedtsyrer, som består af lange kulbrintekæder med en caboxylsyre (-COOH) tilknyttet. Fedtsyrerne opdeles i mættede og umættede (herindunder mono- og polyumættede) fedtsyrer. En umættet fedtsyrer har dobbeltbindinger (markeret med rødt i figur g) i kulbrintekæden (monoumættede fedtsyrer har én dobbeltbinding og polyumættede fedtsyrer har to eller flere dobbeltbindinger), hvilket mættede fedtsyrer ikke har. Mættede fedtsyrers kulbrintekæder er tæt sammenbundne, og er derfor faste ved stuetemperatur med et højt smeltepunkt, mens umættede fedtsyrers kulbrintekæders struktur er mindre tæt, og de har derfor et lavere smeltepunkt og er ofte flydende ved stuetemperatur. Under de polyumættede fedtsyrer findes også omega-3 og -6 fedtsyrerne, hvoraf særligt omega-3-fedtsyrerne er essentielle, idet vores krop ikke selv kan danne disse fedtsyrer, men skal have dem tilført via kosten. Vigtige n-3 fedtsyrer er bl.a. EPA og DHA, idet DHA udgør en betydningsfuld del af de polyumættede fedtsyrer i hjernen, mens EPA-fedtsyrer bevirker at kroppen hurtigere kan omdanne DHA, således at hjernen kan udvikles. Mættede fedtsyrer findes i animalsk fedt og mælkeprodukter, mens umættede fedtsyrer findes i bl.a. nødder, oliven-, rasp- og solsikkeolie og fisk.
Som en ekstra tilføjelse til triglyceriderne kan nævens transfedtsyrer. Dette er en kemisk/industrielt fremstillet fedtsyrer via en hydrolyseringsproces ud fra polyumættede fedtsyrer, for at undgå at de umættede fedtsyrers tendens til at blive harske. Særligt anvendes disse fedtsyrer i friturestegte madvarer og fastfood. I modsætning til almindelige fedtsyrer, som kan trænge igennem cellernes cellemembran, ødelægger transfedtsyrerne cellemembranen, således at toksiske stoffer kan trænge ind i cellerne og forårsage skade. Mængden af LDL-kolesterol øges tillige (i forbindelse med omsætning af fedt).

Alt er fra mine noter/opg.

 Tusind tusind tak! :)