Eksamensforberedelse

FSA fysik/kemi - tiden?

08. juni 2011 af Hijsa - Niveau: 9. klasse

Heiiza =)

Jeg ved at fysik eksamen varer 2 timer, og at vi er inde 4 ad gangen.
- Mit spørgsmål er så: Lærer og censor går jo rundt til hver elev, men hvor lang tid får man cirka til at fremlægge i samlet? Er det ikke meget 2 timer eller går tiden derinde hurtigt?

Generelt er jeg bare temmelig nervøs omkring denne eksamen, og jeg skal op næste uge. Ville også bare høre hvordan det er gået med jer der har været oppe? Synes I der var stress på, eller hvad? :)

n_n           :D


Brugbart svar (3)

Svar #1
08. juni 2011 af mathilde499 (Slettet)

Hejsa :D

Jeg var oppe til f/k eksamen i dag. Vi var 5 inde på ca. 2 timer (endte med at være lidt mere). Censor og lærer kom hen til mig 5 gange - den sidste gang fik jeg dem til at komme hen til mig, så jeg lige kunne sige det sidste. Jeg synes ikke at eksamenstiden gik meget langsomt, men den gik heller ikke meget hurtigt. Har du en masse at sige, og forstår du hvad du siger, så går tiden ok hurtigt.

Du skal prøve at styre eksamen så meget du kan. Ved at sige en masse - så slipper du højst sandynligt for nogle spørgsmål, du ikke kan svare på.

I starten var jeg mega nervøs, og (synes selv) at jeg hakkede lidt i ordene, men det gik heldigvis over. Jeg trak emnet kulstof 14-metoden og radioaktivitet. På et tidspunkt fangede jeg mig selv i at tale meget hurtigt (jeg får altid at vide at jeg taler meget hurtigt, så prøvede ikke at gøre det), men det sagde de nu ikke noget til. Censor opdagede ikke at jeg var nervøs, men kun min lærer. Det gik rigtig godt, og jeg kunne svare på alle deres spørgsmål. "Et sikkert 12 tal," fik jeg at vide :D Nu føler jeg bare at jeg kan alt! :) Og jeg som vågnede 3 timer før jeg skulle til eksamen (skulle op kl. 10) pga. nervøsitet. Jeg bliver altid meget nervøs (altid og altid - har kun været til 2 mundtlige)!

Tip: Hvis du kender en der er vildt god til f/k eller kender en der underviser i det er det en god ide at øve tingene og begreberne igennem med den person. Jeg øvede med min papmor, som er f/k lærer, og der blev jeg en hel del klogere. Pludselig forstod jeg bare alting... Jeg læste også alle kapitlerne igen og lavede faktakort, hvor der på den ene side stod et spørgsmål, og på den anden side stod der et svar. Jeg lavede også en f/k-eksamen med mine veninder - også en god ide :) Puha, nu blev det et langt indlæg! :)

Vil du have hjælp til noget, så bare spørg :)


Svar #2
09. juni 2011 af Hijsa

Mange tak :)

Men desværre er jeg ikke så heldig at have en f/k lærer ved min side :/
- Men stillede lærer og censor mange spørgsmål? Og kunne du så svare på alle? Hvad nu hvis man ikke kan svare på et spørgsmål de stiller? Jeg er nemlig bange for at trække et emne som jeg ikke er så stærk i, også vil de jo sikkert stille spørgsmål :S


Brugbart svar (1)

Svar #3
09. juni 2011 af mathilde499 (Slettet)

Ja, de stiller mange spørgsmål - flere, hvis du ikke siger så meget. Jeg var inde sammen med nogle fra min klasse, og kunne høre at de stillede mange spørgsmål til dem. Spørgsmål de ikke kunne svare på. Jeg svarede på allesammen. I starten svarede jeg forkert på et spørgsmål, men de hjalp så til at rette mig, og så kunne jeg sagtens se det. De spurgte mig om hvad der skete med protonen og elektronen der blev lavet ved et beta-henfald... Hvade egentlig sagt noget, men modsagde så mig selv. Kunne så godt se det, da de prøvede at få mig på rette spor igen. Er der noget du ikke kan svare på, så sig til lærer og censor at du lige finder ud af det til de kommer tilbage til dig igen :) Så kan du jo finde svaret i din bog eller noter/rapporter i mellemtiden :)


Svar #4
09. juni 2011 af Hijsa

Okay :)

Hvor mange forsøg lavede du så?


Brugbart svar (1)

Svar #5
10. juni 2011 af mathilde499 (Slettet)

Jeg målte baggrundsstrålingen og målte alfa, beta og gamma, og satte forskellige ting ind imellem geigertælleren og strålerne. Ved ikke hvor mange forsøg du vil tage det som, for jeg gjorde det hele samtidig... Derudover lavede jeg to andre forsøg.

Det er forskelligt hvor mange forsøg folk laver. Omkring 2-5 forsøg afhængig af typen af forsøg og hvor meget du snakker. :)


Skriv et svar til: FSA fysik/kemi - tiden?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.