At blive resistens overfor antibiotika

Bakterier behandles med antibiotika som (fx.) udnytter forskelle i bakteriers DNA-transkription og DNA-transkriptionen i en eukaryot menneskecelle. Et menneske bliver således ikke resistent overfor antibiotika, det er bakterien der gør dét.

Så derfor kan mennesker af gode grunde ikke blive resistente af at spise en genmodificeret kartoffel.

Det er i bakteriens genom der sker ændringer, der gør at mekanismen et givent antibiotika virker ved, ikke virker mere.

 Nårh okay på den måde! 

Men, hvordan kan man så forklare det i forhold til proteinsyntesen? 

(Mange tak for svar)

 Jeg er ikke lige med på hvad du mener med "i forhold til proteinsyntesen"? Hvordan bakterien bliver resistent, eller?

 Ja, lige præcis, altså hvilke ændringer der biologisk set sker .. :) 

Det skyldes små tilfældige mutationer i bakteriens arvemasse (eller genom).

Forestil dig en gruppe af 1000 bakterier i, lad os sige en grisetarm, der alle har små mutationer i arvemassen. De fleste af mutationerne betyder ingenting, et par af mutationerne gør at bakterien ikke kan leve optimalt og en enkelt af bakterierne har en mutation der gør den resistent overfor antibiotika. Så kommer landmanden med noget antibiotika og giver det til grisen, 999 bakterier dør men den ene overlever da den er resistent. Denne bakterie formerer sig og wupti så har vi en bakteriekoloni der er resistente.

Det er lidt firkantet opstillet, men det er nogenlunde sådan det sker. Det kaldes genetisk variation, sker også i mennesker og det er dét Darwins teori bygger på.

Okay, mange tak fordi du vil bruge tid på at forklare det, men det er fordi jeg sidder med en eksamens-biologi opgave og der er nogle bilag jeg skal koble. 

En af artiklerne handler nemlig om at mennesker kan blive resistente overfor antibiotika, hvis man spiser genmodificerede kartofler. 

Så er der et bilag med en illustration af proteinsyntesen og gensplejsning af menneskets DNA med insulingen. Og det er derfor at jeg gerne vil koble det til hvad der faktisk sker inde i menneskekroppen, når en bakterie bliver resistent og dermed koble det til mine bilag. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare processen i henhold til det? 

 Kan du ikke lige fortælle mig hvad artiklen hedder? Den vil jeg gerne lige læse hvis der står at mennesker kan blive resistente overfor antibiotika...

 http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/ECE1101167/flertal-vil-bremse-gensplejset-kartoffel/  <-- her er linket til den. 

Hmm.. Det som der i artiklen omtales som "resistens hos dyr og mennesker" må vi vel antage er resistens hos bakterier, som kan give infektioner i dyr og mennesker, ikke?

Det er alment kendt af bakterier kan dele gener mellem hinanden, men et optag af DNA fra en eukaryot er ikke særlig sandsynligt, hvis du spørger mig. Eukaryot indeholder jo bl.a. en masse introns, som slet ikke vil give mening hvis det udtrykkes i prokaryote (dvs. bakterier). Jeg ville gerne have eksperternes forklaring på, hvorfor det ikke vil kunne udelukkes, at resistensen spredes.

Desuden har politikere jo altid en interesse i at fremlægge GMO'er som farlige, for langt størstedelen af befolkningen har ingen idé om hvad GMO'er i virkeligheden er, og ved som sådan heller ikke noget som helst om eventuelle risici ved at dyrke GMO'er.

 Ahh... Okay, jeg er mere til humanbiologi så emnet 'gensplejsede kartofler' er ikke lige min kop te. Men efter lidt research kan jeg fortælle at disse gensplejsede kartofler bliver produceret med et antibiotika resistent markør gen. På denne måde kan man tilsætte antibiotika til kartoflen og alle celler der IKKE har dette gen vil dø. Dermed kan man til sidst producere en kartoffel kun med de gensplejsede celler.

Hvis du spørger mig så er debatten i denne artikel lidt hul i hovedet, for når kartoflen indtages af et menneske nedbrydes den af mavesaften. Og kartoflers arvemasse kan IKKE overføres til menneskecellernes DNA. Af samme grund er kartoflen lovlig jf. EU.

 Ja okay, men hvordan kan man så koble det i min opgave? Og hvilke problemstillinger kunne man så eventuelt sætte op, når det er i henhold til helbredetes sikkerhed? 

For hvordan skal jeg lige komme ind på proteinsyntesen og gensplejsningsprocessen, når det ikke er muligt for menneskets bakterie at blive resistent overfor antibiotika? 

  http://www.biotekcenter.dk/?redir=/main.asp?menuid=4 <-- prøv at tjek denne ud ..

Hmm, der er vist en ting, StudRambo og jeg nok ikke har overvejet.

Dels rester af antibiotika i fødevarerne. Små doser antibiotika kan tit føre til resistens hos alle bakterier, som kommer i kontakt med fødevaren. Det skyldes at dosen er så lille, at den ikke fuldstændigt udrydder kolonien, men stresser den nok til at bakterierne er tilbøjelige til at udveksle og optage fremmed DNA, og der vil være en kraftig selektionspres hos bakterierne imod udvikling af et resistensgen. Det kan føre til, ja, resistente bakterier.

Dels kan man, i lidt overført betydning, kigge på antibiotika som en slags "ressource" på linje med olie, kul og gas, som ikke er begrænset. Hver gang man giver en antibiotikakur, hvad enten det er til et menneske, et dyr eller en kartoffel, er der en eller anden (meget lille!) risiko for, at én bakterie udvikler resistens overfor antibiotikummet. Så i stedet for, at vi "løber tør" for antibiotika (jv. analogen med kul, olie og gas), så er der bare et tidspunkt, hvor der er udviklet så megen resistens, at antibiotikaen bliver ineffektiv. Denne bakterie kan sprede sit resistensgen (dels ved opformering af sig selv, dels ved udveksling af plasmidstykker med andre bakterier), så den antibiotikaresistente bakterie altså kan spredes vidt omkring. Det sker selvfølgelig ikke "bare sådan", men der er en teoretisk risiko, som man skal være opmærksom på.

Som det er nu bruges antibiotika i stor stil til mennesker og dyr (især kvæg), og for hvert individ som får en antibiotikakur, er der altså en given risiko for, at der udvikles en antibiotikaresistent stamme, som kan være sygdomsfremkaldende. Øges forbruget af antibiotika til, udover mennesker og dyr, også at omfatte planter, stiger denne risiko selvfølgelig også.

Mennesker og kartofler kan som sådan ikke udvikle antibiotikaresistens, fordi antibiotikaen dræber ved at inhibere en proces, som mennesker og dyr slet ikke laver. Så vidt jeg ved virker praktisk talt alle (correct me if wrong) antibiotiske lægemidler ved at inhibere prokaryot proteinsyntese, som adskiller sig fra eukaryot proteinsyntese på mange punkter. Heldigvis er proteinsyntesen jo en vanvittigt kompleks sag, så der er mange måder at inhibere den på, og derfor er der også masser af muligheder for at udvikle ny antibiotika, efterhånden som resistens overfor gamle midler dukker op.

Og som svar på dit spørgsmål:

Som nævnt virker antibiotika ved at inhibere proteinsyntesen i bakterier. Derfor kan du nævne forskelle på eukaryot og prokaryot proteinsyntese, og hvis du intet ved om forskellene, kan du forklare principperne i proteinsyntesen, og pointere, at der er forskellige flere steder. Jeg skal til eksamen i netop dette i overmorgen, men kan simpelthen ikke lige overskue at remse det hele op :)

 Nu er det ikke sådan at al antibiotika virker ved at inhibere proteinsyntesen, nogen virker også ved at binde til forskellige pumper i menbranen og forhindre optag af næring og derved dræbe bakterien. Men løsning for bakterien og derved resistencen har altid nogen med protein syntesen at gøre, da bakterien vil bekæmpe det tilførte antibiotika ved at ændre det sted som påvirkes af antibiotikaet, dette gøres ved at ændre i protein syntesen

 Okay, men er konklusionen så at menneskets bakterier ikke kan blive resistente overfor antibiotika? Er der heller ikke en risiko for at man kan blive resistent, når der er små doser af antibiotika i maden? Jeg tænker især hvis man har et svagt immunforsvar at man har nemt ved at udvikle resistens? 

Eksempelvis, hvis man har halsbetændelse sidder bakterierne oppe i halsen og man er derfor udsat når man spiser GMO-mad?

Jeg værdsætter virkelig jeres hjælp, for har lidt svært ved dette område .. 

 Du skal huske på en ting. Resistens er noget der udvikles overfor ting der er farlige for organismen, hvis du får en sygdom, kan du blive immun overfor fremtidige infektioner, dette er en form for resistens overfor sygdommen. Man kan ikke tale om at mennesker bliver resistente overfor antibiotika. resistens kommer af at man slå en bakterie ihjel og derefter udvikler den et system for at overleve som derved betyder at den nu er resisten.  

Når du har et svagt immunforsvar har du nemt ved at blive syg da dit forsvar er nede, dette har intet med resistens at gøre. Problemet med resistens er at man får svært ved at fjerne de bakterier som gør os syge fordi bakterierne udvikler resistens overfor det vi mennesker bruger for at slå dem ihjel

GMO mad har ikke nødvendigvis noget med antibiotika at gøre, mere end almindelig mad har. Antibiotika tilsættes til det man dyrker for at forhindre at maden blive inficeret med bakterier. GMO er hvor du ændre DNA´et i maden hvorved egenskaberne kan ændres, det er to helt forskellige ting

 Ja, okay det kan jeg godt se så ..

Men, det jeg skal være overfor artiklen er kritisk så? For menneskets bakterier kan ikke blive resistente overfor antibiotika, selvom de indtager mad der indeholder det? 

 Man kunne godt forestille sig at nogen af de bakterier der lever i kroppen kunne blive resistente overfor forskelligt antibiotika, når man får antibiotika mod en sygdoms bakterie, så vil det også gå ud over nogen af de bakterier der lever i kroppen

Nu har jeg lige læst artiklen, og det de skriver er at man er bange for at kartoflerne indeholden gen markøren vil gøre det svært at behandle sygdomme med antibiotika hvilket vil sige at de sygdomsfremkaldende bakterier vil kunne udvikle resistens pga denne kartoffel. I dette tilfælde er det Gen modifikationen GMO som gør at resistencen kan opstå

 Så dvs. i henhold til artiklen med den kartoffel, så kan resistens overfor antibiotika i nogen tilfælde godt opstå  i menneskekroppens bakterier?