Studievejledning
Nogle spørgsmål
Hej allesammen.
Nu hvor jeg bliver student i morgen, melder der sig alle mulige panikfølelser og spørgsmål jeg håber nogen af jer kan svare på..
Jeg har spurgt om det her før, men der var kun 1 der svarede, og man kan jo tage fejl.. Kan jeg godt gå 2. år på HF om? Mit gennemsnit ender ud på omkring 5, hvilket kun ca er halvvejs for at jeg kan komme ind på mit drømmestudie, psykologi.. At mit gennemsnit er så lavt er fuldt ud min egen skyld, da jeg har stort fravær og ikke har lavet mine ting..
Jeg snakkede med min studievejleder for lidt tid siden, og hun sagde at jeg godt kunne gå om, på enkeltfag.. Men nu her i min panik tænker jeg pludselig om det overhovedet var det hun sagde..
Det andet er, at jeg blev fritaget fra idræt i 1. år.. Jeg fik så at vide at jeg skulle have et ekstra fag i stedet.. Men så opsøgte de mig en dag og sagde at de havde lavet en fejl - det var ikke nødvendigt at tage det ekstra fag alligevel.. (Jeg ved ikke om det er fordi jeg har engelsk på a niveau og mat på b)
Nu tænker jeg så "Hvad nu hvis de begik en fejl 2. gang?" ..
Det sidste er, jeg læste lige på SUs hjemmeside at man ikke kan få SU til en gymnasiel uddannelse hvis man allerede har en.. Vil det sige at jeg ikke kan få SU næste år, hvis jeg kan gå om?
Jeg skal op og have det ordnet med studievejledningen i morgen formiddag, men jeg håber der er nogen der kan give mig lidt ro i sjælen indtil da..
Svar #1
21. juni 2011 af sarah30 (Slettet)
Nu ved jeg ikke, hvad reglerne er ved Psykologi.
På mit studie er det første bevis der tæller, uanset hvor mange man har derefter.
Hvis ikke det er højt nok, så må man søge ind på Kvote 2
Svar #2
21. juni 2011 af bayarea (Slettet)
Når du har været oppe til din sidste eksamen, har du lukket dit eksamensbevis. Du kan sagtens efterfølgende supplere op, men det vil aldrig ændre på dit gennemsnit. Det vil derimod være enkeltstående karakterer, du kan vedlægge ved kvote 2. Kvote 1 vil du desværre ikke komme ind gennem med et gennemsnit på 5.
Det eneste, du kan gøre for at ændre det samlede gennemsnit, er ikke at gå op til din sidste eksamen - så bør du kunne tage året om og blive student næste år. Men jeg har aldrig selv stået i situationen, så det mest rigtige vil være at få fat i en studievejleder hurtigst muligt.
Svar #3
21. juni 2011 af bayarea (Slettet)
Jeg havde lige misset, at det var i dag, du blev student. Hvordan endte det så? Gik du op? I så fald, tillykke med huen!
Skriv et svar til: Nogle spørgsmål
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
