Side 3 - Uddannelse.

Det er også en evne at kunne klare at være sygeplejerske.Tvivler på at alle kan magte opgaven som f.eks intensiv sygeplejerske. Og gu er det lysten der driver værket. Walras - hvis jeg har intelligens nok til at blive f.eks læge eller kemiker, ingeniør eller lign. men virkeligt hader at sidde og gruble hele dagen og hellere vil være tømrer, skal man så bruge sit liv på noget man egentligt ikke gider? Det kommer der fandme intet godt ud af. Selvfølgelig skal man have både hjerne og hjerte med i ens valg af uddannelse og job, men man bliver ikke en god læge af man får at vide, at der burde man gøre bare fordi man har potentiale til det. Min fysiklærer i gymnasiet havde Ph.d og var dygtig fagligt. Men hun var en vold dårlig lærer som ikke kunne lærer fra sig. Da jeg fik en ny fysiklærer i 3.g lærte jeg alt det jeg skulle, fra en dygtig lærer og ikke bare en som på papiret var god til det.

Det er klart, at det er spild af potentiale, hvis den næste Albert Einstein sidder ved kasse 3 i Kvickly, som kun tager Dankort, men man får ikke meget ud af en person, som ikke gider. Hvor bliver kampen for at udrette noget så af?

Og det med landsgennemsnittet - det er sgu da klart det ikke er højere? Alle drenge især er vildt umodne. Jeg fandt først ud af at jeg selv gerne ville læse medicin i slutningen af 3.g efter jeg fik arbejde på et hospital - jeg ville gerne ændre den målsætning jeg havde som 1.g'er, men det er jo lidt for sent nu.

#41 Hvor stort et overblik har du i 3g over, hvordan din arbejdsgang kommer til at være, når du er færdiguddannet i et specifikt felt? I gymnasiet kan man kun forsøge at forestille sig, hvordan det er at studere, og hvordan undervisningen er på de forskellige studier, men det er sjældent, at ens forestillingsevne stemmer overens med realiteterne. Faktisk er det på samme måde, når man studerer - der er det bare ens fremtidige arbejde, man forestiller sig. Jeg skal hilse at sige, at det var en stor omvæltning, da jeg fik mit første studierelevante studiejob som økonom. Arbejdsgangen er en helt anden end den, jeg havde forestillet mig. Kort og godt: du aner ikke, hvad du interesserer dig for, før du har prøvet det. På den måde virker det logisk at sætte sit mål højt til at starte med og så graduere ned, hvis man overhovedet ikke føler for det. t

Jeg står ved min holdning om, at det er håbløst alene at vælge ensidigt ud fra hjertets uvidenhed uden at tage højde for fornuftens parametre, som er langt mere objektive. Desuden tror jeg, at de fleste af jer underdriver betydningen at have en stabil tilværelse uden for meget arbejdsløshed og en rimelig høj løn, men det kan man selvfølgelig sagtens, når man bor i DK, hvor man får i hovede og røv uanset, hvor doven og ugidelige man er. 

Kom i gang med at lave noget, som samfundet har brug for. Lad være med at tage arbejde fra andre, der ikke har de samme muligheder som jer. Gør det, fordi I kan. Det har I en pligt til. 

SOm jeg skrev, skal man både have hjerte og hjerne med i ens valg. Men hvis valget står imellem at tage på et job hver dag/ forelæsninger hver dag i noget du synes er røv kedeligt, men er god til - hvad så? Hvis du nu havde syntes at det havde været super fedt at blive elektriker, men du havde flair for matematik, samfundsfag osv. (som jeg gætter på at en økonom i nogen grad har), men egentlgit synes at disse fag er røv syge. Hvad så?

Hjertet får du altid med dig, når du blot lægger engagement og lidenskab i det, du foretager dig. Spørg du Kierkegaard og Sartre om det. Hjertet er nemt at tilfredsstille. Derfor er jeg ikke så bange for nogensinde at få det røvkedeligt, selv om jeg oftest vælger ud fra min fornuft. 

Desuden aner du jo ikke, om det fornuftige valg er røvkedeligt, når du skal vælge. Så du vælger udelukkende ud fra en følelse, som overhovedet ikke er velfunderet. Det er ikke særlig klogt. 

Det er ikke korrekt. Sæt mig til at læse samfundsfag på Uni. Jeg ville skyde knoppen af mig selv inden for et år da jeg ikke vil HAVE en lidenskab for det fag? Hvis du fik afvide at du kunne blive en ufattelig dygtig læge med speciale i almen medicin, hvor du skulle tage dig af gamle mænds hæmorider på daglig basis. Ville du så gøre det hvis du synes at det er klamt?

Næh. Jeg ville blive økonom eller ingeniør, for de studier ville give mig nogenlunde det samme som at læse medicin. Jeg har aldrig skrevet, at der kun er én uddannelse, der er værd at vælge. Jeg har skrevet, man bør vælge en uddannelse, der står mål med ens evner.

I øvrigt nægter jeg at tro på, at du ville "skyde knoppen af dig selv". Prøv at udfordre dig selv i mindre format en dag, hvor du vælger det fornuftige valg i et eller andet og så gå ind i det lidenskabeligt - det vil undre mig meget, om du så ikke bliver tilfreds. 

Jeg går ikke lidenskabeligt ind til noget, som keder mig så meget at jeg bliver vred.

Men jeg er da enig i, at når man starter noget, skal man gøre det med lidenskab så vidt muligt. Nu er mennesker bare ikke maskiner som laver cost- benefit analyser ved uddannelsevalg. Her hersker følelserne tit i større grad. Det er der ikke noget nyt i.

Ville du vælge noget der bare ikke var dig, for at være noget samfundet har brug for?

#48 Det er kun i Danmark, at følelser betyder så meget. Her skal vi helst føle os til hele. Ude i verden laves der sørme da masser af cost-benefit analyser, når der vælges uddannelse. Det er også derfor, at vi kommer til at sakke bagud fra nu af, hvis vi ikke snart kommer i gang. Men det så heldigvis også ud til, at de unge var blevet en anelse mere fornuftige i dette års studievalg. Desuden er det rart at se, at Radikale og SF tager lidt ansvar og kræver af danskerne, at der skal arbejdes mere.

Jeg vælger også med fornuften vil jeg sige. Jeg vælger noget naturvidenskabeligt, da det er der fremtiden jo nok ligger (altid har lagt).

Du kan have helt ret i at vi er meget pusse nusse i DK og hvis man vil læse dramaturgi skal man gøre det, fordi at man skal udfolde sig selv.

Jeg mener, at der skal være begge dele i spil når man vælger før at det kan blive et succesfuldt valg. Hvis ens valg kun skal være præget af fornuft og logik kommer jeg til at tænke på et samfund som i Orwell's !984, selvom det ikke er det samme og det jo selvfølgeligt ikke er det du mener. Jeg synes bare det lyder så .. farfar..

Jeg kan da også sagtens se, at hjertet spiller ind i ens beslutning. Jeg kan bare ikke forholde mig til, at det skal være det altafgørende og bestemme alt helt uden hensyntagen til mere objektive kriterier. Det er ret dumt, synes jeg, og denne tråd vidner om, at de fleste er idioter på det område. Der var mange, som burde tage turen uden for de danske grænser på andet end bade- og skiferie og følge lidt med i, hvordan det fungerer andre steder. 

Så fordi jeg mener noget andet, er jeg en idiot. Harsh statement.

Heldigvis er der, som du siger, en del som vælger "rigtigt".

#52 Jeg var ikke af det indtryk, at du mente, at hjertet skulle bestemme alt.

Men ellers er der vel heller ingen grund til at lægge fingre imellem. Det er andet problem her i Danmark. Alt skal helst censureres lidt, for folk tager på vej ellers. Det er nok alle deres følelser igen. Så er vi andre, der bare skal fremover stepperne, og så må en spade være en spade.

Nu mente jeg "jeg" som en person, der mener, at hjertet råder fuldt over ens valg. Ikke min personlige holdning. Dårlig formulering af mig.

Jeg er ikke bange for at man siger tingene ligeud - det er det der skal til. Nu har jeg arbejdet i et reklamebureau i noget tid. Her er der jo heller ikke tid til at feje problemerne under gulvtæppet. Kontant afregning ved kasse et. Som det er nødt til at være.

Jeg husker at jeg vælger mat A i 3.g, efter at 8 i min klasse dumpede B-niveau grundet en lærer som nærmest ikke underviste samt elever som ikke gad. Begge dele var stærkt provokerende for mig. Jeg kunne ikke en døjt mat da jeg startede, men kom da ud med et 10-tal til eksamen. Så jeg er helt sikkert en fortaler for at man gør sit bedste, da man kan komme længere med det en dovenskab (ofc).

Så er vi jo slet ikke så langt fra hinanden.

Nej. Tak for snakken.

Walras læser ikke medicin. Ergo ved han ikke en hujende fis om det. Tumpe afvist. Forstår ikke hvordan du nogensinde kan tro at det giver det samme at læse økonomi eller ingeniør. Revisor = læge? WTF har du røget?

Jeg læser medicin, og alle dem der falder fra er dem, der ikke brænder for det. Sådan er det bare. Walras kan jo ringe til studievejledningen og spørge hvis han lyster. Derfor...hvis man gerne vil være sygeplejerske, er det den vej man skal gå. Man kan ikke tvinge sig gennem medicinstudiet. Det er spild af alles tid, ganske idiotisk.

#57 Du læser medicin, men du kan ikke læse?

Jeg har aldrig skrevet, at det giver det samme at læse økonomi eller til ingeniør. Jeg har skrevet, at vi har en pligt til at tage en uddannelse, der står mål med vores kunnen. Det står jeg ved. Der er dog mange ligheder imellem at læse økonomi og til ingeniør, idet vi i vid grad benytter samme matematiske metodeapparat, mens universitetsuddannelserne rangeres lige i sværhedsgrad, men det betyder da ikke nødvendigvis, at "det giver det samme", hvad du så end mener med det.

Desuden lyder også du til at afvise en idé, som du aldrig selv har udforsket. Det er kun ignoranter, der blankt afviser idéer, fordi de går imod normerne. I antager alle fejlagtigt, at et valg sker som tvang, hvis det ikke ensidigt træffes ud fra hjertets flygtige overbevisning, men den antagelse og præmis afviser jeg blankt, hvorfor jeres konklusion følgeligt også må falde.

Det er naturligvis klart, at et eksistentielt valg må mislykkes, hvis vi går ind i det med negativ overbevisning og udelukkende forholder os til det som værende tvang. På den måde modvirker man kun sig selv, det kan umuligt betale sig. I stedet bør man se muligheder, flere muligheder end de, der ligger lige for, åbne sig overfor omverdenen og registrere, hvordan verden kan åbne sig for en, uanset hvad man vælger, sålænge man vælger lidenskabeligt og engageret. Alt her i livet er, hvad vi gør det til. 

Lad nu være med at tænke så ensformigt og normbaseret. Det er årsagen til, at så mange altid bliver skuffet, når det ikke bliver optaget på deres "drømmeuddannelse" eller de ikke kan finde "den eneste ene", fordi de går rundt i en uendelig illusion om "det perfekte", som umuligt kan andet end at skuffe dem slutteligt. 

Og til #57. Tumpe? Røget? Hvad er det overhovedet for en måde at diskutere på? Man skulle tro, at du tog på vej over, at dit fag ikke bliver behandlet med den ærefrygt, som du selv nærer for det.