Dansk

Analyse af Peter Seebergs "hullet" - Problemer med Synsvinklen

03. september 2011 af Cybersi (Slettet) - Niveau: A-niveau

God aften allesammen :)

Er lige blevet færdig med min analyse af Peter Seebergs "hullet" men er pludselig blevet i tvivl om der er tale om en indre eller ydre synsvinkel i historien. Da historiens fortæller er en åbenlys jegfortæller ville jeg umiddelbart sige at det er en inde synsvinkel for har aldrig set en jegfortæller som bruger en ydre synsvinkel. Der står også skrevet i vores gymnasiebog at når der er tale om en åbenlys personal fortæller bruges der altid rent indre synsvinkel.

Men mit problem opstår i det at jeg ikke rigtig kan finde noget bevis på at det er en indre synsvinkel som bruges og det har bragt mig i tvivl om hvorvidt jeg har forstået det forkert :/

Ville være taknemmelig hvis der var nogen som kunne give lidt forklaring eller forslag :)

MvH
Mig :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. september 2011 af ven11 (Slettet)

Du kunne prøve at finde eksempler i teksten hvor fortælleren meddeler om noget han strengt taget ikke kunne vide uden at have en "indre" synsvinkel - for eksempel en eller flere personers tanker, følelser. Hvis fortælleren nøjes med at beskrive de fysiske ting "ude fra" og kun fortælle om personernes reaktioner har han en ydre synsvinkel.

Hvis der ikke er så mange eksempler på synsvinklen er det måske overhovedet ikke relevant at inddrage synvinkelen.


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. september 2011 af Stygotius

En jeg-fortæller har en indre synsvinkel på sig selv og en ydre på alle andre. Intet menneske kan vide hvad der foregår inde i andres hoved. Det kræver en alvidende fortæller.

En ydre synsvinkel kan kun beskrive hvad et kamera og en båndoptager kunne registrere. En indre synsvinkel er den der  fås ved at sidde inde i andre personers hoveder og kunne følge deres tanker, følelser osv.


Skriv et svar til: Analyse af Peter Seebergs "hullet" - Problemer med Synsvinklen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.