Elektrisk spænding og spændingsfald/forskel

Når vi i min branche (el-branchen) snakker om spændingen i et punkt,  så er det underforstået, at det er i forhold til et referencepunkt (fx nul), og dermed bliver det jo alligevel til en spændingsforskel mellem det givne punkt og nul (referencen) - men jeg kan da godt forstå, at du finder det underligt...

Gi'r det mening ?

Peter Valberg
El-installatør

Ja det giver mening. Men da jeg spurgte min fysiklærer, om man kunne tale om spændingen i et punkt sagde han ja uden at nævne noget om et referencepunkt.

Den store danske siger:

"spænding, elektrisk spænding, forskellen i elektrisk potential mellem to punkter i rummet eller i et elektrisk kredsløb"

Jeg troede bare, at man skelner mellem spænding (underforstået i ét punkt) og spændingsfaldet.

Hvorfor er det så nødvendigt at bruge et interval til at beskrive spændingen? Jeg kan godt se, hvorfor det er nødvendigt i forhold til spændingsforskellen.

Hvis elektrisk spænding, som Wikipedia siger, er "et udtryk for den energi som en strømkilde leverer pr. enhed ladning den flytter", så er der vel ingen grund til at have et interval?

kort:
         spændingen i et punkt er:
                                                           U_P = E^P_{el_pot} / q           punktets elektrisk potentielle ernergi pr. ladning

        spændingsfaldet =
        spændingsforskellen                   U_AB = E^B_{el_pot} / q  -  E^A_{el_pot} / q
                       
                                                          

TAK Mathon. Det var også sådan man talte omtalte det i bogen Fysik for 3.g

Så det der står på wikipedia er altså ikke helt korrekt, ikke sandt?

Jeg har lige et ekstra spørgsmål:

Hvordan opstår spændingsfald?

Hvordan leverer en spændingskilde et spændingsfald? Fx et batteri? Der sker opstår vel ikke noget spændingsfald, hvis batteriet er tilkoblet en ledning uden modstand?

Altså når vi i elbranchen snakker om spændingsfald, så fremkommer det, når der løber en given strøm gennem en leder med en given modstand i henhold til Ohms lov.
Dette er faktisk årsagen til at man transformerer spændingen op, når man vil transmittere over lange afstande, - tag fx den højspændingstracée (det hedder det faktisk), der løber op gennem Jylland ude vest på, det er en 150 kV linje, - hvis vi forestiller os, at man ville transmittere spændingen på lavspændingsniveau 0,4 kV (mellem faserne), så ville ledningsmodstanden i ledningerne hurtigt "æde" spændingen (forudsat, der var en belastning, - altså nogen, der bruger strøm).

Hvis vi forestiller os, at man kunne fremstille en superleder med 0 Ohms modstand ved enhver given temperatur, så ville det ikke længere være nødvendigt at transformere spændingen til højspænding, når den skal transmitteres over lange afstande, - for uden ledningesmodstand - intet spændingsfald og dermed kunne man i princippet forsyne en storby som fx Kbh gennem en ledningsforbindelse, der ikke var større end en alindelig forlængerledning (0,75 mm² Cu), - tankevækkende, men stadig en utopi.

Ups havde overset noget i dit spørgsmål...

Hvis du tilslutter et batteri til en ledning med forsvindende lille modstand, så har du en kortslutning, hvilket ikke er godt, da strømmen i dette tilfælde (i princippet) kan stige mod astronomiske højder, da modstanden i kredsløbet er forsvindende lille (jf selv Ohms lov).
Det vil således kun være batteriets indre modstand (og dermed den effekt, den kan yde), der er bestemmende for den energimængde, der udløses i kortslutningen...

Kortslutter du et almindeligt AA-batteri, sker der ikke det helt store, den bliver måske lidt varm...

Kortslutter du et bilbatteri, så er det med at søge dækning, for den ender med at eksplodere og sprede batterisyren ud over det hele (spørg selv en mekaniker, han har garanteret prøvet det eller kender nogen, der har), og er man i den uheldige situation, at man er en del af kredsløbet i den kortslutning, så dør man....

Mange tak for dine svar.

Hvad er det i batteriet, der kan skabe denne spænding og dermed give et spændingsfald? Er det fordi, det er fyldt med ladninger? Og er batteriets ladningsmængde bestemt af dettes kapacitans?

         Et element er - i opladt tilstand - forsynet med potentiel energi.

         En eller begge elementets elektroder er belagt med et stof eller har i sig selv en ladnigstilstand
         forskellig fra elektrolytgelens. Hver elektrode har dermed - via akkumulerede elektroner -  en ladning,
         som regnet med fortegn ligger over eller under elektrolytgelens. Elektrodernes spænding - elektrisk
         potentielle energi pr. ladnig - er således forskellig. Ved tilslutning af et ydre kredsløb, vil dettes
         elektroners termiske, uordnede bevægelse overlejres af en bevægelse i en præferenceretning
         bestemt af det elektriske felt, som nu er påført det ydre kredsløb. Denne bevægelse er, hvad vi kalder
         en elektrisk strøm.

Hvad er elektrolytgelens? Og hvad er elektroden i et batteri? Jeg forstår ikke formuleringen:

Ved tilslutning af et ydre kredsløb, vil dettes elektroners termiske, uordnede bevægelse overlejres af en bevægelse i en præferenceretning bestemt af det elektriske felt, som nu er påført det ydre kredsløb.