Er den danske gymnasieskole for rummelig?

Hvad hvis elever med læsevanskeligheder har brug for en gymnasial uddannelse til at komme videre?

Skal man tabe en hel generation på gulvet, fordi man ikke gider at hjælpe dem videre gennem systemet? Samfundet kan kun bære så og så mange personer på overførselsindkomster.

At elever kommer til gymnasiet med manglende faglige færdigheder eller engagement kan givetvis i de fleste tilfælde, som Walras selv er inde på, elevernes opdragelse, samt deres oplevelser i folkeskolen. Førstnævnte bl.a. fordi forældre nu om dage har svært ved at sætte rammer for børnene. Af denne grund får børnene den indstilling, at de kan få det hele forærende og samtidig yde et minimum af indsats (hvilket desværre også lader til at være tilfældet i langt de fleste tråde her på siden). Folkeskolelærerne bærer også et ansvar, men kun til en vis grad - de hører under et system, der konstant skærer på uddannelse og lignende. Manglende kompetencer her kan måske tilskrives manglende efteruddannelse, men også manglende krav på lærerseminarerne - er det ikke fair, at vi sætter store krav til dem, der får ansvaret for hele årgange af elever?

Der er bare store risici forbundet med at øge kravene for optagelse på gymnasierne - hvis først de unge får det indtryk, at de er uegnede til eller uønskede på en uddannelse, mister de hurtigt modet, og så har man netop tabt en generation på gulvet.

Svær diskussion. Er selv gymnasielærer og kan tydeligt mærke, at det allerede nu øgede optag også indebærer, at mange svagere elever optages og skal føres igennem (vi er jo idag selvejende og skal sikrre gennemførseslprocentetn = flere penge!!!)

mener dog at enhver normalt begavet elev (hvad det så end betyder) kan klare en studentereksamen, om ikke andet så med flid!!!
men det kniber med flid idag, fordi det altisdd skal være sjovt og spændende, og  fx. udenadslære er ikke altid spændende men nødvendig , og så har danske unge så forfærdeligt travlt med alle mulige andre ting end deres uddannelse, at denne får sidste prioritet.t

Man skal dog også huske på, at det jo netop går ud over de mere begavede "børn", når deres klassekammerater ikke er på samme niveau. Sidder du som begavet barn i folkeskolen, løber du tør for ting at lave i slut ottende klasse, og niende tilbringer du egentlig med at gennemgå alt det du lærte i ottende. Dette gør man for at sikre sig, at alle er med. Når man så endelig slipper ud af dette ene års "rædsler", kan man se frem til endnu 3 års langsommeligt dræbende repetition, hvor lærerne må se sig nødsaget til at samle op på hver eneste lektion, da alle elever ellers ikke vil være i stand til at følge med. Er gymnasiet så for rummeligt? Nej egentlig ikke, men der mangler bare mere uddannende og avancerede alternativer til gymnasiet, f. eks. elite-gymnasier. Elite-gymnasierne er et godt alternativ, men de er bare ikke udbredt nok. 

Forøvrigt, så kunne man med rette lægge noget af pensum fra 1.g ned i 9.kl folkeskole uden problemer, dermed kunne der dannes grundlag for bedre uddannede elever i gymnasiet. 

Desværre vil den nye regering nok ikke lige have denne form for uddannelse på dagsordenen. Der fjerner vel ALLE kravene til at komme ind på gymnasiet, så alle har lige "muligheder". Nej hr. Darwin, survival of the fittest gælder kun dyrene.... Blandt menneskende tvinger vi de illuminerede ned blandt de svækkede. 

#3 Om det vil hjælpe at oprette elitegymnasier er en interessant diskussion, men min holdning er nok, at diskussionen er en anelse malplaceret.

Der er ikke tale om, at nogle elever er for dygtige til at deltage i undervisningen i en almindelig gymnasieklasse men derimod det modsatte, at mange elever slet ikke besidder de fornødne kompetencer til at sidde i klassen.

Det er de færreste gymnasieelever, der gør sig fortjent til titlen elite, hvis du spørger mig. Alene titlen er ophøjet og prætentiøs. Desuden er der mange af dem, der gik igennem med gymnasiet med bare 10- og 12-taller, som oplever, at de slet ikke er så dygtige igen, når de først stifter bekendtskab med universitetet eller arbejdsmarkedet.

Nej, min holdning er klart, at der må forventes et minimumsniveau.

#Generelt:

Hvorfor er det i grunden også, at en så stor del bliver erklæret egnet til optag på gymnasiet? Bør det ikke næsten forventes, at en person, som har læse- eller stavevanskeligheder efter folkeskolen, bliver erklæret uegnet på manglende faglige, basale kundskaber?

Det er da udmærket, hvis folkeskolelærerne mener, at eleverne er søde og flittige, men hvis de ikke var flittige nok til at lære at læse (det handler altså om øvelse), er det tvivlsomt, om viljen er til stede. Naturligvis er der nogle, der fra naturens side har sværere ved at lære at læse, stave eller regne, men det er vel ikke et argument for, at kravene skal svækkes. Skal konsekvensen da ikke være, at enten bliver de ikke optaget, fordi de ganske simpelt ikke er gode nok - eller også må de tage tyren ved hornene, erkende deres vanskeligheder og så fighte det ekstra. Sådan er livet da. Eller hvad?

Bør der ikke sættes større krav? Det er da klart, at børnene intet incitament har for at dygtiggøre sig, sålænge de blot kan smutte videre i systemet uden at yde den mindste indsats. Hvis det er de præmisser, der er gældene, kan det da absolut ikke betale sig at læse på de 4 regler for ligningsløsning onsdag aften, for så trækker det da mere at se fodbold i tv eller se billeder i nyeste udgave af Vogue (ingen kønsdiskriminering).. Er vi ikke ved at skabe en kultur uden konsekvens? - er de lige muligheder ikke ved at gribe sådan om sig, at kravene til den enkelte svækkes? Kan vi ikke længere tillade os at forvente, at den enkeltes liv primært er den enkeltes eget ansvar?

"Om ukvalificerede ansøgere kan komme i gymnasiet?" er et dannelsesspørgsmål, som man ikke manglede svar på for 20 år siden. Ukvalificerede ansøgere blev sorteret fra. Svage læsere hørte under ingen omstændigheder hjemme i en eksamensskole. Svage læsere måtte klare sig på anden vis.

I går blev beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i URBAN citeret for: "...vores tanke er at lave en uddannelsesret og - pligt for unge under 30 år..." og videre: "Det er klart, at det koster penge at få flere igennem uddannelsessystemet, men det koster jo også penge at have unge gående på kontanthjælp. Vi vil gerne hen til at se uddannelse som en investering i stedet for en økonomisk byrde".

Det nuværende uddannelsessystem er ikke gearet til så mange og især ikke så mange med ringe forudsætninger.
Derfor oplever vi i disse år overfyldte lokaler og "udmattede" gymnasielærere, som aldrig ville have valgt deres metier, hvis vilkårene på valgtidspunktet blot tilnærmelsesvis havde lignet de nuværende arbejdsbetingelser.

Hvor de unge før var deres egen lykkes smed, er de nu "garanteret" uddannelse, fordi samfundet ikke har råd til andet.

Om man bryder sig om det eller ikke, synes at være blevet irrelevant.

             De mest tilfredse synes at være producenterne af eksamenshuer til alt og (næsten) alle!    :-)

Det er vigtige af alle har mulighed for at få en ungdomsuddannelse, om det så er på STX eller noget andet. Bare fordi man ikke læser godt eller skriver godt, skal man ikke udelukkelse fra at tag en uddannelse, for det vigtigste er at man har viljen til den uddannelse. Okay de dovne må klare sig selv, bare de ikke tager andre med selv, så må de da gerne få alle de 02 eller 00 som de har lyst til.

#7 Alle HAR mulighed. Alle har 9 års obligatorisk skole bag sig og bør vel have benyttet denne såkaldte vilje til eksempelvis at lære at læse og stave? I øvrigt er de ikke udelukket fra at tage en uddannelser, der er da massere af ikke nær så boglige uddannelser at vælge imellem. At lukke ikke-kompetente elever ind på gymnasiet sænker blot niveauet for dem, der har det grundlæggende niveau og den hast, hvormed undervisningen kan foregå.

@#8

    ....problemet er, at du ikke har ret i "der er da masser(e) af ikke nær så boglige uddannelser at vælge
        imellem."

        Nutidens uddannelser er alle meget énstrenget "boglige", så enten er du med eller helt ude. Og hvem
        ønsker det sidste?

Folkeskolens egenkultur
                                       med at vægte trivsel langt højere end kvalifikation bør ændres, så den sikrer de
                                       fleste elever ballast i overensstemmelse med ungdomsuddannelsernes krav
                                       og forventninger.

#8

Der må jeg giv Mathon ret, i at alle uddanelser er der boglige krav, selv dem hvor det ikke virker nødvendig, for har jeg prøvet uddannelsen som murer og der var der en del matematik. Jo jeg vil mene det var nem, men jeg kunne se der var en del der havde problemer med det. De skulle bestå matematik, for at komme videre, og der var en håndfuld som skulle tag det om, som alle var gode murer, men de var nød til at tag matematik om, som ville tag dem 10 uge. Den tid kunne de havde arbejdet, men nej det boglige krav kom dem i vejen.

Og hvordan kan det være kun de "ikke-kompetente" der sænker niveauet. For da jeg tog min HF der var det dem, som jeg vil mene, var kompetente der lavdet uro i timerne. Når de gad komme, og det var normal midt i time de gad kommet. Hvor os der muligevis var mindre kompetente, der deltog aktive i timerne, skulle høre dem tale om ting som intet havde med time af gøre.

I hvert fald folkeskolens sproglærere er skandaløst  totalt ukvalificeret til deres arbejde.

De ved absolut   I N T E T  om sprog, -hverken mht. dansk, engelsk eller tysk.

Når man ser f.eks. det dansk som folk præsenterer her i Studieportalen, tager man sig til hovedet og tror ikke sine øjne.

Det hænger selvfølgelig sammmen med den særlige seminariekultur, som siger: "Du må godt interessere dig for noget, -men helst ikke interessere dig for meget. Man skal jo heller ikke være fanatiker " 

Det er seminarieånden i en nøddeskal.

I øvrigt er/burde trivsel i en folkeskole være en selvfølge og ikke et muligt alternativ til faglighed. At hævde dette er nonsens.

                  ...ingen har "nonsensplæderet" for eller ønsket trivsel som alternativ til faglighed
 men
                 "...at vægte trivsel langt højere end kvalifikation bør ændres"

 din grove generalisering:
                
                    "I hvert fald folkeskolens sproglærere er skandaløst  totalt ukvalificeret til deres arbejde."

 lyder jo noget "fundamentalistisk"

"Det hænger selvfølgelig sammmen med den særlige seminariekultur, som siger: "Du må godt interessere dig for noget, -men helst ikke interessere dig for meget. Man skal jo heller ikke være fanatiker " 

Det er seminarieånden i en nøddeskal."

- Det er jo faktisk det de er ved at ændre. Efter 2007 loven skulle vi alle være "specialister" i vores liniefag. Om det lykkes vil fremtiden vel vise!?

"fundamentalistisk" ?  Næh, såmænd ikke.; det er desværre trist faktum i dag. Jeg har ALDRIG mødt en folkeskolelærer som var bare nogenlunde hjemme i elementære sproglige forhold, men mødt mange som har fortalt de mest hårrejsende ting til deres elever om engelsk og tysk.

Mht, dansk kan man jo bare se på det sprog man præsterer her på Studieportalen og andetsteds -eller på danske ord og udtryk som de unge og også andre ikke kender eller har fået fuldstændig galt i halsen -og hvorfor ?  fordi deres lærere aldrig har fortalt dem om dem og forklaret disse udtryk.     ........."bjørnetjeneste"  -  "patetisk"  -  "at gå planken ud" -og mange. mange andre. Man aner ikke hvor disse udtryk kommer fra eller hvad der ligger i dem og bruger dem derfor på en vanvittig måde. Årsagen: -uvidende folkeskolelærere.

Jeppe101s indlæg er mildest talt "Goddag mand, økseskaft"

Det  indlæg han kommenterede, talte om en generel holdning hos disse seminariefolk.