Dansk stil, vil i være sød og rette :D

BREVET:                                                     
’’Saraaaaaaaaaaaaaaah’’ råbte Louise, hendes stemme lød nærmest som en pivende fugl. Hun råbte så meget, at hun havde svært ved at trække vejret. Det var som om der var en klump i halsen som aldrig ville forsvinde. Hendes læber var blevet så tørre, selv da hun slikkede sig om munden hjalp det ikke.
Sarah var væk, hun var ved siden af hende for 2-3 min siden, men nu var hun forsvundet. Louise begyndte at få gåsehud, det var blevet mørkt og tåget, og nu var hun alene. Helt alene midt i København, Havde ingenting at gøre, eller en eneste tanke om hvad hun skulle gøre.
’’Saraaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah’’ hvor er du, kom tilbage …
Louise stod ved siden af porten til Christiania, deres flag var hag set op. Den var rød og gul med 3 cirkler i midten, de 3 cirkler symboliseret i’erne i ordet ’’ Christiania’’ det havde hun lært i skolen. Det var mærkeligt at tænke at en by havde en by. Da hun langsomt gik ind gennem porten følte hun sig som om hun var i et andet land. Et land langvæk fra Danmark, langvæk fra kulden. Da hun gik længere ind så hun mange forskellige små boder. Der var nogle flotte maleriger som de selv havde malet. Det var et fantastisk sted.
Men var Sarah herinde og hvad lavede hun her? det var ikke et sted for hende. Alle spørgsmålene fløj oppe i hovedet på mig.
Louise stod længe og spekulerede på hvad hun gjorde herinde, og imens kiggede hun på de bygninger som de selv havde bygget. Det var ikke et sted som hun ville bo, men et sted som hun tit ville besøge. Alle kendte hinanden, alle var som en stor familie. 
Sarah var blevet en anderledes person. En hel anden person som næsten ikke passede til denne verden mere. Sarah var en social pige før, men nu er hun en person som ikke brød sig om andre, og hun skjulende tit sine følelser.
Louise var blevet tiltrukket af Christiania, mens hun kiggede rundt så hun, en person komme løbende hen imod hende. Det var begyndt med at blive tåget så det var svært at se personen, men da personen kom tættere blev hendes ansigts udtryk tydeligere.
Det var Sarah.
Hun så meget bleg ud. ’’Sarah hvor har du været henne?’’ spurgte Louise med en chokerende stemme. ’’ Jeg … Jeg skulle bare lige kigge på noget’’. Louise kunne ikke forstå hvad Sarah skulle, men nikkede tilbage med et skævt smil.
Næste dag i skolen var Sarah anderledes igen. Hun var helt sort rundt om øjnene. Hun var ikke sig selv længere. Koncentrerede sig ikke i timen. Da Sarah tog på wc, rodede Louise i Sarah skoletaske. Hendes skoletaske var en eastpak-taske, den havde få lommer. En stor lomme hvor hun så lagde sine bøger og en lille lomme hvor hun lagde sin madpakke. Da Louise åbnede den lille lomme blev hun chokeret, at hun var ved at skrige. Hun kunne ikke tro på det hun så.

Efter skole ville Louise lave en surprice til Sarah.
Louise bankede på døren, og trak i håndtaget, men ingen åbnede. Hun kendte huset så grundigt at hun vidste en anden genvej. Hun kravlede op af hegnet og hoppede ned til Sarahs have. Hun åbnede langsomt døren, og gik imod køkkenet. Der stod et brev, og øverst oppe på brevet stod der ’’Louise’’
Det var begyndt med at tordne og vinden piskede træerne så voldsomt, at grenene ramte vinduerne.
Louise åbnede brevet langsomt, hun var meget spændt, og der stod:

’’ Kære Louise
Jeg vidste godt at du skulle komme her og besøge mig. Du har altid været en god veninde men jeg kunne aldrig være en veninde som dig. Jeg ville aldrig skrive dette brev til dig, men jeg kan ikke klare det mere. Når du kommer og læser dette brev vil alt være for sent.
Jeg så godt, da du sad og pillede i min taske, du så det der lå i den lille lomme, men gjorde som om du ikke så noget. Jeg var blevet afhængig af det, jeg ville stoppe men kunne ikke. Det har ødelagt mit liv og jeg vil ikke ha’ at det skal gå ud over dig.
Jeg har altid elsket dig, du har altid været en ægte veninde for mig… men ALT er for sent nu. TILGIV MIG!’’
M.v. hilsen Sarah.
Et par tåre trillede ned af Louises kind …

Er der ikke nogen der vil være sød og rette den ???