Hvilke mutationer vil være gavnlige?

Aktis: måske også et ekstra tykt fedtlag under pelsen for netop at kunne holde på varmen, hvid pels (kamofalgeeffekt), små ører og andre kropsåbninger (holde på varmen), mv. Pelsen kan ligeledes være opdelt i lag for at fremme effekten af at kunne holde på varmen - fx moskusokser, som vist nok er kendt for at have verdens varmeste pels. Pelsen består af to lag, en ydre ”regnfrakke” af lange og tykke dækhår samt herforuden en inderpels af effektivt isolerende uld. Isbjørnen har også ganske særlige egenskaber ved sin pels. Hårene er formet som små rør, der er hule indeni, hvilket gør dem ekstra gode til at holde på varmen. Isoleringsevnen forringes dog betydeligt under vand, hvor pelsen bliver gennemvåd. Men oppe på land, kan isbjørnen hurtigt ryste vandet af de lange stive hår, så den gode isoleringsevne gendannes. For fugle på aktis fungerer fjerene naturligvis som isoleringsmateriale. Dog forekommer der hos mange arktiske dyrearter steder på deres kroppe hvor der mangler fjer/pels. Selv med et tykt spæklag eller en varm pels er varmetabet på ben og arme (eller vinger) relativt større end på resten af kroppen, på grund af den store overflade. Mange dyr kan mindske varmetabet fra disse kropsdele via modstrømsprincippet, dvs. at blodårerne med det varme blod der løber fra kroppen mod arme og ben (arterier) ligger tæt omsluttet af blodårerne med det køligere modsatstrømmende blod (vener) og hermed overføres varmen fra arterierne til venerne og blodet varmes således op inden det løber tilbage i kroppen. På denne måde mistes varmen ikke til det kolde vand. Vekselvarmedyr på arktis kan ikke selv producere kropsvarme, men fx har nogle insekter en antifrosvæske i kroppen som gør dem i stand til at tåle frysetemperaturer. Fisk på arktis søger ofte ned i de dybere vandlag hvor temperaturen er mere stabil og højere end de øverste vandlag. 

Og naturligvis omvendt ved savannen, hvor du også kan nævne evnen til at kunne opdeponere vand i kroppen, at kropsåbninger ofte er større (fx ørene) så overfladearealet hvorfra der kan ske en afgivelse af kropsvarme øges. Mener også, at temperaturen om natten på savannen kan komme relativt langt ned, så her skal dyrene naturligvis også være i stand til at tilpasse sig hertil (nedgravning i sand, huler, mv.) 

Regnskovens dyr har formodentligt også tynd hud, som normalt ville være i farre for udtørring, men som i det fugtige klima skaber en perfekt kropstemperatur.  De fugtige omgivelser gør ligeledes, at særligt krypdyr og insekter får særdeles gode levevilkår. Der forekommer jo også et utal af plantearter som fremmer overlevelsesmulighederne for alle dyrearter, og at der kan etableres mange forskelligartede økologiske nicher fordi mulighederne er så store i rengskoven (derfor stor artsrigdom i regnskoven). Pelsen og lille fedtlag har naturligvis også betydning. Osv...

Der er jo enormt meget at nævne om dyrene i havet - der er jo så mange forskellige miljøer i havet at man ikke blot kan sige noget overordnet ...