Hjælp til analyse (begyndelse og afslutning)

Hej, hvordan ville i skrive en indledning og en afslutning til disse 2 digte? Det skal være den samme indledning til begge digte da man skal skrive én analyse i alt. men den skal være om begge to. Håber i kan hjælpe. :-)

Tekst 1
William Wordsworth: Hun var et luftigt Trylleri

Teksten er skrevet i 1816 af den engelske forfatter William Wordsworth (1770-1850) og oversat til dansk i 1919 af Valdemar Rørdam.

Hun var et luftigt Trylleri,
da først hun glimted mig forbi;
en yndig Åbenbaring, sendt
som Pryd for kun et kort Moment:
Øjne med Aftenstjerners Glans;
et tusmørkt Hår i dunkel Krans;
ellers i alt så lys og glad
som Morgendugg pa majgrønt Blad;
en lystig Alf, som var på Spil,
som fristed, fanged, og trak til.

Så gæstede jeg Pigens Hjem;
bag Alfen dukked Kvinden frem!
Hun gik så pænt og skøtted sit,
med Jomfru-ynde, let og frit;
et Blik, hvori Erindring sødt
bød kære Fremtidshåb Velmødt;
en Skabning, ej for skær og sprød
til daglig Dont og dagligt Brød,
små Kunster, Sorger, Tidsfordriv,
Skænd, Ros, Kys, Gråd og Smil: Vort Liv.

Nu ser jeg klart, hvad alt lå bag
hint første skønne Synsbedrag:
Et Blod, hvis Blomst er Sjælens G1ød
på Rejsen mellem Liv og Død;
en fast Fornuft, en kraftig Ro,
klart Fremsyn og tålmodig Tro;
en fuldgod Kvinde, rig på Råd,
og Trøst, og Bydekraft, og Dåd;
og dog en Ånd, der sødt forny's,
fra inden, af et himmelsk Lys.

Tekst 2
Jess Ørnsbo: Det evigt kvindelige

Teksten er skrevet i 1960 og indgår i samlingen ”Digte”.

Kære
Du har alt for store fødder
din balance på jorden er for fuldkommen
Du tøver aldrig
Din oprigtighed er uden grænser
du er som et møbel
der klaprer med dørene
noget der ikke kan være
i sin potte.

Når du tager på mig
holder jeg mig bare fast
begravet under et skred
af svedende druer
Sikken du brø1er mit navn
river hårene ud af mit hoved
anbringer dine sugeskåle
overalt på min krop:
jeg har aldrig fø1t mig så begæret
siden dengang min tantes grævlingehund
døde i mandlig forelskelse
til mig
og mit ene bukseben
Kun har mit venstre øre
mistet en del af sin form
og kæben er gået af led
Ak hvilken motion
og kærlighed uden puffer.

Du har lært mig at bokse
og tævet alle mine venner
desværre taler du altid om edderkopper
og hunner der æder hanner
bagefter
Du piller mine nerver ud
enkeltvis
og sætter dem i hatten
hvad nytter det
at jeg er nobel
og har mange bøger
når din latter er som et lokum
hvor rusten er gået løs.

Der er noget der ikke passer
du er begyndt at vokse så sært
du siger
jeg er alligevel en mand
men så længe har vi ikke kendt hinanden
Ak hvilken sorg og fortræd
hun bedrog mig
med en vognmand fra Amager
Selv om hun sagde
det kun var for transportens skyld
løb jeg fra hende
og så hende aldrig mere
Og det skønt hendes bryster
var som klokker en nytårsaften
når året ringes ind.