Dansk

Simpel grammatik

03. januar 2012 af zahaki12 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hey, jeg sidder med et lille åndsvagt grammatik problem her...

 

Det er angående brugen af ordet "at"

For det første, hvilken slags ord er at? (biord el. lign.)

Og for det andet er jeg i tvivl hvorvidt man bruger det når man fx siger "Jeg håber (at) du har haft en god jul) eller (Det bliver godt (at) komme ud (og/at) løbe) Jeg er meget forvirret her, og jeg tænker over det ret tit, så det ville glæde mig hvis der sad en med svaret som fik lyst til at svare:)

 

Fortsat god dag,

Venlig hilsen Mathias


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. januar 2012 af rakijovic

Dit navn antyder tysksproget baggrund, så jeg vil tillade mig at komme med tysksprogede eksempler.

'At' kan både være infinitivmarkør (svarende til tysk 'zu' i fx 'zu singen', 'zu sein', 'abzuschicken'), men også en konjunktion ('dass').

Pga. sprogtumper i Dansk Sprognævn (sic...) har Danmark to officielle kommateringssystemer kørende. I det gamle system sætter man komma foran 'at' kun hvis det optræder som konjunktion <=> indleder bisætning. I det nye system sættes slet ikke komma foran 'at', uanset dets funktion.

Din forvirring omkring 'og' vs 'at' skyldes mumlen fra danskernes side; i hurtigt talesprog forsvinder T'et i 'at', og vokallyden i A'et bliver mere rundet, således at talesprogets 'at' og 'og' kommer til at lyde nærmest ens.

I din anden sætning hedder det korrekt (hvis min hukommelse ikke svigter mig nu) "det bliver godt at komme ud og at løbe", men pga. sprogøkonomi forsvinder den anden infinitivmarkør ('at') -- s.k. ellipsis -- og dermed ender vi med "det bliver godt at komme ud og løbe".

(PS. 'Grammatikproblem' er ét ord! Det er imidlertid forfriskende at se en teenager formulere sig klart og høfligt.)

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. januar 2012 af Stygotius (Slettet)

Den "korrekte" sætning ville nu være "Det bliver godt at komme ud at løbe".

"at komme" og "at løbe" er ikke parallelle konstruktioner og skal ikke forbindes med et "og" idet den sidste infinitiv  (at løbe)  er såkaldt final, dvs. udtrykker en hensigt.

Forklaringen på  "det bliver godt at komme ud og løbe" er ikke en elllipse af et "at", men at konjunktionen "at" helt ordinært udelades foran en genstandssætning, og desuden at det første "at"  -som det nævnes i # 1 ........sammen med ordene "af" og "ad"......... i udtalen reduceres til [a] og således af ukyndige forveksles  med ordet "og".

 

På tysk udelader man ofte "zu" foran en genstandssætning (som på dansk og engelsk), men  ændrer den her så den har en hovedsætningsstruktur.

Eks.

"Er sagte, dass er es nich gewusst hatte"  =  "Er sagte, er hatte es nicht gewusst"

Faktisk er der i øjeblikket kun ét gældende kommateringssystem i Danmark, og det giver  ---tåbeligt nok---  valgfrihed mht. at sætte komma foran en ledsætning.


Skriv et svar til: Simpel grammatik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.