Fysik

coriolis accelerationen

11. januar 2012 af zezima (Slettet) - Niveau: A-niveau

coriolis accelerationen er et ekstra led i formlen for den absolutte acceleration af et objekt, idet de andre er referencerammens acceleration i forhold til et inertialsystem samt objektets acceleration i forhold til referencerammen. 
Nu er det sådan, at jeg godt forstår den matematik, der fører frem til udtrykket, hvori coriolis kraften indgår - desværre synes jeg bare ikke, at jeg har så meget intuition for, at der er et sådant ekstra led. For mig at se burde man da intuitivt  bare addere de to accelerationer ligesom man gør med hastigheder, men på den anden side er det nok også, fordi jeg ikke har så meget intuition for acceleration og forveksler den med en hastighed. Har nogen et eksempel på, at der MÅ være en coriolis acceleration, og kan I evt. bare give mig lidt generel intuition for, at formlen for den absolutte acceleration ser ud, som den gør. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. januar 2012 af peter lind


Svar #2
11. januar 2012 af zezima (Slettet)

okay, men jeg er stadig lidt forvirret. For det lyder som, om på de der links, at corioliskraften er noget, der sker ved en cirkelbevægelse. Men for mig at se er coriolis accelerationen da valid for enhver accelerende referenceramme hvori vi observerer et accelerende objekt?


Svar #3
11. januar 2012 af zezima (Slettet)

Og nu vi er ved det, vil du så ikke hjælpe mig med at forstå det markede stykke i den vedhæftede fil - hvordan kan man konkludere at a11=a22=a33=0 ud fra orthonormalitetsbetingelsen?

Vedhæftet fil:Unavngivet.png

Brugbart svar (0)

Svar #4
11. januar 2012 af peter lind

#2 Det har du misforstået. Corioli kraften finder sted når man har jævnt roterende system, som også nævnt i henvisningen.

#3 Du har 0 = i·i'  = (a11*i+a12*j + a13*k) =  a11*1+a12*0 + a13*0 = a11 og tilsvarende for de andre


Svar #5
11. januar 2012 af zezima (Slettet)

Hmm okay, det forstår jeg nu ikke helt. I et acceleret system, hvad accelerationen er lineær eller rotationel, vil man da altid se fiktive krafter, og de må da vise sig i bevægelsesligningerne på en eller anden måde? Jeg kaldte også min tråd for coriolis-accelerationen, fordi jeg ikke er sikker på, at der nødvendigvis henvises til coriolis-kraften. Det gør der jo nok, så jeg har misforstået et eller andet undervejs. Hvis du kigger på de første 3-4 sider af den vedhæftede pdf-fil, så er udledningen ovenfor en del af et overordnet forsøg på at udtrykke Newtons love i et system, der bevæger sig arbitrært i forhold til et inertialsystem. Og man får så ved et par udregninger, den angivne formel for den absolutte acceleration. Jeg kan ikke rigtig identificere, hvor man undervejs har gjort den antagelse, at denne kun eksisterer i et roterende system. Og i så fald, vil andre fiktive krafter, som elevatorkraften osv, ikke vise sig i bevægelsesligningen? 
Jeg ved godt det er meget at spørge om, men jeg er meget interesseret i dette :)


Svar #6
11. januar 2012 af zezima (Slettet)

Slettet

Brugbart svar (0)

Svar #7
11. januar 2012 af peter lind

Jeg orker ikke at læse den fil igennem i aften.

Det er et spørgsmål om definition. Der optræder fiktive kræfter når man har et accelereret system. Det gælder når en elevator, et fly eller et tog starter eller stopper,  og også når en raket accelererer. Det er bare ikke Corioli kræfter. Corioli kræfter er defineret som de fiktive kræfter, der opstår når man har med et roterende system at gøre, Corioli kræfter er altså fiktive kræfter; men fiktive kræfter behøver ikke at være Corioli kræfter.


Brugbart svar (0)

Svar #8
11. januar 2012 af Andersen11 (Slettet)

#6

Du bør ikke vedlægge dokumenter, som du ikke har ophavsretten eller kopiretten til.


Svar #9
12. januar 2012 af zezima (Slettet)

Nej undskyld, det kan jeg egentlig godt se. Havde slet ikke tænkt over det på den måde. Ved du hvordan, jeg fjerner en vedhæftet fil?


Brugbart svar (0)

Svar #10
12. januar 2012 af Andersen11 (Slettet)

#9

Opret et indlæg i forumet Support, hvor du nøje beskriver, hvad du vil have fjernet (nemlig den vedlagte fil i svar #6). Giv et hotlink til det pågældende indlæg i denne tråd.


Skriv et svar til: coriolis accelerationen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.