Samfundsfag

Venstres ideologi m.m

24. januar 2012 af Påbarbund - Niveau: 8. klasse

Hej, jeg har om partiet Venstre i samfundsfag og ville gerne vide hvad Venstres ideologi, Indenrigspolitik & udenrigspolitik er.

På forhånd tak for hjælpen.


Brugbart svar (2)

Svar #1
24. januar 2012 af Moderatoren

Prøv at se om du ikke kan finde svaret på Venstres hjemmeside.


Brugbart svar (2)

Svar #2
28. januar 2012 af C21222L (Slettet)

Udenrigspolitik: Det er vigtigt for Venstre, at Danmark tager ansvar uden for vores grænser og drager omsorg for vores medmenneskers frihed, sikkerhed og tryghed. Danmark skal deltage aktivt i løsningen af de globale udfordringer.

Derfor har regeringen sendt soldater til Afghanistan, Kosovo og Libanon, samt Aden-bugten; for hindre terrorisme, for at sikre fred og for at hæmme pirateri, der også har ramt den danske handelsflåde. Vi skylder de udsendte soldater stor tak for deres uselviske indsats i kampen for fred og frihed i verden omkring os.

Vores indsats i Afghanistan virker. Blandt andet har 83 pct. af afghanerne nu adgang til sundhedsvæsenet. Det havde kun 9 pct. i 2002. Og nu går ca. 7,5 millioner afghanske børn i skole - tidligere var det kun 700.000 drenge.

Regeringens har lanceret den første nye strategi for udviklingsbistand i 10 år. Strategien danner et langsigtet grundlag for Danmarks udviklingssamarbejde. Der er fokus på at sikre bedre resultater og mest mulig udvikling for pengene.

For at sikre friheden og selvstændigheden må Danmark altså indgå i forpligtende internationale fællesskaber, hvor vi samarbejder om at sikre frihed og fred og at skabe muligheder for stadigt bedre livsvilkår i verden.

 

 


Brugbart svar (3)

Svar #3
28. januar 2012 af C21222L (Slettet)

Ideologi: Liberalismen bygger grundlæggende på den forestilling, at individet ejer sig selv (selvejerskab) og dermed også produktet af eget arbejde, samt at vold eller tvang ikke kan legitimeres uanset målet (dog med selvforsvar som en undtagelse). Liberalismen står dermed i modsætning til kollektivistiske ideologier som nazisme, konservatisme, socialisme, kommunisme og islamisme.

Af selvejerskabet kan udledes en lang række grundlæggende rettigheder. F.eks. følger ejendomsretten direkte af at man ejer produktet af sit eget arbejde. Ligeledes følger frivillige aftaler, fri handel, pressefrihed, boligens ukrænkelighed mm. af den personlige frihed og frihed fra andres indblanding.
Danske partier, der appellerer på denne politiske ideologi: Venstre & Liberal alliance


Brugbart svar (2)

Svar #4
28. januar 2012 af C21222L (Slettet)

Indenrigspolitik: Ægte social tryghed og velstand forudsætter en stor privat produktion, som kan finansiere velfærden. Venstre vil føre en holdbar økonomisk politik, så der også er råd til velfærdssamfundet på længere sigt. Vi vil sikre fortsat fremgang i velstand og velfærd, med høj beskæftigelse, styrket offentlig service, skattestop og lavere skat på arbejds- indkomst. Den økonomiske politik bør bygge på fire hovedhjørnestene: lav inflation, lav rente, fast valutakurs samt en sund og stabil finanspolitik.
Fremgang i et samfund forudsætter, at det kan betale sig at uddanne sig, at arbejde, at spare op, at investere og at løbe en risiko. Derfor skal samfundet være sådan indrettet, at det overalt stimulerer til arbejde, privat initiativ, selvstændighed og virkelyst – ligesom bureaukrati skal bekæmpes.
Vi betaler skat for at sikre et velfungerende velfærdssamfund. Men lige så afgørende for velfærdssamfundet er det at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vores konkur- renceevne sikres i fremtiden.
Venstre vil have social tryghed med størst mulig valgfrihed og selvstændighed for det enkelte menneske. Vi har et ansvar over for de mennesker i vort samfund, som ikke kan klare sig selv, og vi har pligt til at yde ordentlig hjælp. De stærke og raske har et ansvar for at støtte de svage og de syge. Derfor er der behov for, at vi i fællesskab finansierer hospitaler, plejecentre og andre institutioner, og at alle er sikrede økonomisk og socialt i alderdommen, ved sygdom og ved arbejdsløshed. Velfærdssystemet skal være indrettet sådan, at borgerne har den størst mulige valgfrihed og stærkest mulige kontrol med den offentlige sektor.
Socialpolitikken skal sikre, at alle kan udnytte deres ressourcer og evner maksimalt. Vi fremmer social tryghed bedst ved at give alle mulighed for at få en uddannelse og et arbejde. Derfor er det vigtigt, at man forsøger at hjælpe mennesker til et aktivt arbejds- liv. Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet. For en sådan laden stå til fører til skel i samfundet. Social tryghed handler ikke alene om penge, men i nok så høj grad om deltagelse i fællesskaber med andre –
på arbejdsmarkedet, i foreningslivet eller i lokalsamfundet. Alle skal have mulighed for at få del i den sociale og økonomiske fremgang. Venstre vil bekæmpe den negative sociale arv med henblik på at give alle lige muligheder for at skabe sig en god og tryg tilværelse.

Den enkelte har et personligt ansvar for at passe på naturen og sit eget helbred. Ved at spare på ressourcerne, ved at forbruge de mindst miljøbelastende produkter, ved at reducere affaldsmængden og ved at leve sundt kan vi hver især yde et bidrag til at beskytte miljøet og os selv og forebygge forurening og sundhedsskader. Med privat ejendomsret følger også et ansvar for at belaste miljøet mindst muligt. Udgangspunktet er, at forureneren skal betale for de skader, som miljøbelastende forbrug eller produktion påfører omgivelserne. Der skal være en klar økonomisk tilskyndelse, som gør det attraktivt at beskytte og forbedre miljøet. En god beskyttelse af miljøet kan og skal gå hånd i hånd med frihed og markedsøkonomi. Miljøafgifter skal ikke være ekstraskatter, men skal virke positivt på miljøet, sådan at forbrugeren eller producenten skal kunne undgå eller reducere afgiftsbelastningen ved at ændre adfærd.
Miljø- og klimaproblemer kræver en fælles international indsats, hvor EU er et naturligt forum for at sikre miljøet i vores del af verden og for at sikre effektive, globale aftaler om miljø- og klimaforbedringer.
Erhvervslivet skal have de bedst mulige forudsætninger for at konkurrere såvel nationalt som internationalt. En liberal erhvervspolitik bygger på, at de private virksomheder er bedre til selv at udpege fremtidens produkter og vækstområder end offentlige myndig- heder. Virksomhederne skal have gode rammebetingelser til at kunne tjene penge, så de kan udvikle nye produkter, investere i nye produktioner og skabe flere arbejdspladser. Kilden til fornyelse og vækst i samfundet er iværksættere. Derfor skal der være gode vilkår for at etablere og drive selvstændig virksomhed og føre nye ideer ud i livet. Venstre ønsker at fremme initiativ, iværksætteri og innovation, blandt andet via uddannelses- systemet.
Det er vigtigt også at stimulere den kvalitative vækst i samfundet. Den teknologiske udvikling rummer spændende muligheder for vækst i livskvalitet, hvis vi bevidst udnytter den nye teknologi til at skabe bedre rammer for familieliv og menneskeligt samvær, for kulturelle oplevelser, for bedre skole og uddannelse og for sikring af et rent miljø og et godt arbejdsmiljø.


Brugbart svar (3)

Svar #5
28. januar 2012 af C21222L (Slettet)

Og hvis du indser, du har brug for mere hjælp, så er denne objektive PDF perfekt! :)

http://www.ft.dk/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Partier/venstre%20pdf.ashx


Skriv et svar til: Venstres ideologi m.m

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.