Fysik

tryk

06. februar 2012 af aaaa202 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej allesammen,
jeg sidder lige og læser lidt i min bog fra 1.g om tryk, og jeg synes ikke rigtig jeg forstår, hvorfor man overhovedet definerer tryk. Hvad er det som er nyttigt ved det, og hvorfor kan man ikke bare forstå ting i forhold til kræfter fremfor at definere et udtryk for kraft per areal?
Hvis I kunne give et eksempel på en opgave, som viser, hvorfor det er nyttigt, vil jeg gerne have det :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. februar 2012 af Lurch (Slettet)

 

Du kan tænke på alle de tilfælde hvor man normalt snakker om tryk, og ikke kræfter. F.eks atmosfærisk tryk og tryk under vand.

Tryk og kræfter er som sådan to sider af samme sag.  Fordelen ved at snakke om tryk i nogle tilfælde er, at man ikke behøver at vide noget om størrelsen af det der bliver påvirket af trykket/kraften. Hvis man er 10m under vand, trykker vandet ovenover en på en med vægten af de 10m vand. Det vil sige at du kan sagtens regne kraften ud for en given situation, det er bare F = V(vand)*rho(vand)*g

For at regne voluminet af vand ud over dig, kræver det dog at du kender dit overfladeareal. Det vil sige at beregningen er forskellig hver eneste gang du skal regne noget ud. Men kraften per arealenhed i en given dybde er den samme! Derfor er tryk meget smartere at arbejde med her. 

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #2
06. februar 2012 af Kasper73

Der er vel historien om at det gør mere ondt at blive jokket over tæerne af en dame i stilletter, end af en elefant...

mange antagelser: én stillethæls areal: 0.001 m2, en elefantfod er cirkelrund med radius på 0,15 m

en kvinde vejer 75 kg, en elefant 2000 kg


således:

en kvindes tryk:

75 kg * 9,82 m/s2 / 0.001 m2 = 736.500 Pa

en elefantstryk:

2000 kg* 9,82 m/s2 / (0,15^2*pi) = 277.849 Pa

 

Trykket er større ved kvinden end ved elefanten. Hvis kvinden gik på fx is der var tryktestet til lad os sige 500.000 Pa, så ville kvinden drukne, men hvis elefanten gik på isen, ville den ikke brage igennem og dø af kulde.


Svar #3
06. februar 2012 af aaaa202 (Slettet)

Okay jeg undrede mig egentlig også over noget mere. Jeg har nemlig lige læst om tryk i væsker, og jeg synes det er lidt underligt. For eksempel kigger de på et lille udsnit af væksen i dybden h og siger, at dette er i hvile. Denne tankegang er mig meget fjern. En væske er jo en masse molekyler i bevægelse. Ligeledes har jeg svært ved at forstå det her med, hvordan f.eks. den nederste del af en væske holder resten af væsken oppe. Kan man overhovedet snakke om, at væsken holder noget over sig oppe, for der er jo en konstant udveksling af partikler mellem de to dele af væsken. Og hvad er det i så fald, som laver den kraft, der er nødvendig opad? Det er vel ikke partiklerne, for de skifter jo hele tiden plads..


Skriv et svar til: tryk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.