Almen studieforberedelse (AT)

Metode i samfundsfag

21. marts 2012 af Freak101 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg sidder lige med et problem angående de der metoder i AT. Jeg er med på at i samfundsfag snakker man om kvalitative, kvantitative og komparative metoder, men hvilken bruger man, når man egentlig bare har analyseret udfra en række teorier?

Det jeg har brugt er bl.a. realisme og idealisme samt andre teorier indenfor international politik, men hvordan det hænger sammen med metode fatter jeg simpelthen ikke.

På forhånd tak for hjælpen!


Brugbart svar (2)

Svar #1
21. marts 2012 af SMS100 (Slettet)

Hejsa.

De samfundsvidenskabelige metoder kan fint deles op som du gør ovenfor - omend komparativ metode i princippet kan anvendes indenfor både det kvalitative og det kvatitative. Hvis det du har gjort er, at sammenholde to eller flere samfundsvidenskabelige teorier, så lyder det til at du foretager en komparativ (sammenlignende) analyse - altså at din metode er komparativ.

Tænk på din metode som de "værktøjer" du bruger, til at besvare dit/dine spørgsmål, om det du undersøger. Hvis du vil svare på, hvad eleverne i din klasse synes om kantinen, kan dette gøres med både kvalitative værktøjer (eks. interview) eller mere kvantitative værktøjer (eks. en survey).

Hvis du holder to tilgange til international politik op mod hinanden, lyder det som sagt som en komparativ tilgang/metode, fordi du sammenligner to eller flere tilgange.

Giver det mening?

De bedste hilsner,

SMS?


Svar #2
21. marts 2012 af Freak101 (Slettet)

Ah ja, det kan jeg godt se ! Mange tak for svaret (:


Brugbart svar (2)

Svar #3
22. marts 2012 af CilleNielsen (Slettet)

Hvad hvis der bare bruges en teori til at underbygge en analyse, hvad bruges der så for metoder?


Skriv et svar til: Metode i samfundsfag

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.