nogen der kan hjælpe med at skrive en handling om det her

Naar Rugen skal ind
 

Nu er det længe siden,

men end det gjemmes i mit Sind,

hvordan i Barndomstiden

den kjære Rug kom ind,

5hvordan dens kjærnetunge Top

ved Moders svage Kræfter

blev lagt i Lugen op.

Først bredte Mor et Klæde

saa ømt som nogen Højtidsdug;

10der maatte ingen træde

med Sko i Høstens Rug;

saa fejed hun med Limens Rest

hvert snavset Straa tilside

som for en Hædersgjæst.

15Den kjære Rug var Gjæsten,

som gjorde hvert et Barn saa spændt;

se, Far han lægger Vesten

og sér saa indadvendt:

En Skjælven i et ydmygt Sind,

20en Bøn til Altets Skaber,

før Avlen bringes ind.

Saa fatter Far om Spaden

og graver i det gule Klæg

to Huller langsmed Laden

25foran den hvide Væg;

i dem skal Vognens Fælger slaa

og staa som i en Fælde,

til Væltningen gaar paa.

— Og Vognen værdigt skrider;

30det første Læs for Lugen staar;

ud fra dets tunge Sider

saa dybe Skygger slaar.

De varme Øg i Nip og Nap

af Moders milde Hænder

35faar Ax og Mule-Klap.

Og alle Hænder jager,

og alle Fødder er i Rend

i Støvet Læsset brager

for brede Rygges Spænd.

40Højt svinger Hjulet som et Rat,

og paa dets Drejeskive

har Børnene sig sat.

Mor ta'r paa Neget Sæde

og linner lidt ved Baandet skjørt:

45"Det er endda en Glæde,

naar Kornet er saa tørt!"

Og med sin matte, spinkle Arm

hun løfter Rugens Tvilling

ind ad den lave Karm.

50Og Neg for Neg forsvinder

og bliver under Bjælken sat;

og Far faar røde Kinder

og Spindelvæv om Hat.

Men Mor er lige hvid og bleg,

55hvormeget hun end stræber

med Rugens tunge Neg.

Det gaar mod Aftentide

snart skinner Maanen fuld og rund

paa Gavl og Vægge hvide

60og ned i Vognens Bund.

Mor standser træt og titter ind;

Far kommer hen til Lugen

og klapper hendes Kind.

Og Barnet, som har løbet

65sig træt i Dagens muntre Leg,

det er nu stille krøbet

ind under Hjulets Eg;

dér høres dette skarpe Knald

fra Vognens Fjæl mod Sandet

70af Ørentvistens Fald.

Og mellem Hjulets Eger

gaar Stjerneblink og Maaneskin,

og milde Vinde hveger,

mens Barnet slumrer ind.

75Saa slutter Far i Jesu Navn.

Og Hjemmet gaar til Hvile

med Høsten i sin Favn.