Kemi
Kemisk syntese, optimering
Hey !
Jeg står og skal lave eksamensprojekt og har valgt at lave en kemisk syntese af Paracetamol.
Jeg er nået til det punkt at jeg skal optimer syntesen.
Protokollen jeg følger:
http://www.helsinge-gym.dk/ur/paracetamol.htm
Mit spørgsmål lyder så om der er nogle kloge herinde, der kan give nogle idéer til at optimere denne syntese, ved at gennemgå protokollen evt.
Jeg er klar over, hvordan man normalt laver en optimering.
Jeg vil derfor gerne om hvad der kunne være mest oplagt at lave, hvis nu man skulle lave 3 optimeringsforsøg?
Alle svar vil blive sat pris på
Tak på forhånd :)
Svar #1
30. april 2012 af jonasdj93 (Slettet)
Det kommer an på din skoles udstyr.
Eddikesyreanhydrid vil uundgåeligt reagere med vandmolekylerne i luften og danne eddikesyre, hvilket betyder, at du er nødt til at anvende overskydende mængder eddikesyreanhydrid i syntesen. Ifølge din synteseforskriftkilde er det også tilfældet, så syntesen bør fungere ganske glimrende. Det er dog muligt at undgå eddikesyreanhydridspildet ved at udføre forsøget uden tilstedeværelsen af luft og dermed vandmolekyler. I så fald vil man industrielt kunne spare penge.
Det kan gøres ved at udføre forsøget med vakuum (uden tilstedeværelsen af luft og dermed vandmolekyler).
Rent praktisk vil man placere 4-aminofenolen i en sugekolbe, hvorefter man danner vakuum. Induceringen af eddikesyreanhydrid skal ske uden at bryde vakuummet, hvilket kan gennemføres med en kanyle stukket gennem et parafilmdækket hul i kolbens prop.
Du kan anvende de samme mængder som før for at undersøge, om de af din kilde angivne værdier er optimale. Hvis du får samme udbytte fra det oprindelige forsøg som fra det optimerede forsøg, har du anvendt nok eddikesyreanhydrid. Hvis ikke, yeah, guess.
Alternativt kan du gennemføre forsøget med ækvivalente mængder for at vise, at vakuumet eliminerer eddikesyreanhydridens muligheder for at reagere med vandmolekylerne i luften.
Jeg håber, det hjalp :)
Skriv et svar til: Kemisk syntese, optimering
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
