Kemi
Kulbrintekæders kogepunkt
Hej alle.
En ven spurgte den anden dag*), hvorfor lange kulbrintekæder har et højere kogepunkt end korte. Dette kunne jeg ikke give et godt svar på, så hvis nogen har en god og rimelig grundig forklaring på dette, hører jeg meget gerne!
*) Det er i forbindelse med destillation af råolie.
Har det eventuelt noget at gøre med, at det kræver mere (samlet) energi at bryde bindingerne i de lange kæder end det gør i de kortere, da der er flere bindinger i de lange?
På forhånd tak!
Svar #1
10. maj 2012 af Phienix (Slettet)
Både ja og nej.
Det kræver mere samlet energi, men det er ikke for at bryde bindingerne i molekylerne, for så ville du tale om nedbrydnings-temperatur markører fremfor et specifikt kogepunkt. Husk på, at kogepunktet blot er den temperatur, hvor molekylet er i stand til at skifte fase.
Grunden til at længere carbon-kæder har højere kogepunkt end de kortere ligger i molekylernes Van der Waals interaktioner (Van der Waals er et midlertidigt dipol-moment i molekylet). For større carbon-kæder er disse Van der Waals interaktioner stærkere, da elektronerne har lettere ved at blive delokaliserede. Det er altså et spørgsmål om intermolekylære kræfter, som bliver stærkere jo længere kæden er og dermed medfører det højere kogepunkt.
Bemærk at det kun gør sig gældende for direkte kulbrintekæder - hvis man indsætter funktionelle grupper kan mange ting gå ind og medføre skift i kogepunkt, som ikke er i overensstemmelse med ovenstående.
Skriv et svar til: Kulbrintekæders kogepunkt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
