Generelt
hvem kan jeg klage over mit gymnasium til?
Hej med jer.
Jeg går pt. i 2.G og har samfundsfag og engelsk som studieretningsfag, derudover har jeg matematik og tysk på B.
Det første halve år havde vi en udemærket matematiklærer som vi lærde det vi skulle af, men efter jul fik vi en ny "lærer" i stedet fordi den gamle havde for mange timer. Vores nye lærer er ikke uddannet lærer, men var på skolen for at afsone samfundstjeneste, fordi han har svindlet for flere millioner. Denne lærer var dybt uengageret, og var syg mindst halvdelen af de timer vi skulle have haft ham. Han lod os ikke lave nogen afleveringer, og de fleste af timerne sad vi bare uden at vide hvad vi skulle lave. Han gav desuden urealistiske karakterer. over 3/4 af klassen fik 12/12 i standpunkt, hvilket var rart for os, men vidner om hvor lidt han forstod af at være lærer. Vi har gentagende gange klaget til skolen over ham, og bedt om en anden lærer, men intet blev gjort. Efter et år med ham, sygemelder han sig, og stikker af, fordi politiet igen mistænke ham for svindel, så vi får en ny lærer, som heller ikke er uddannet lærer, men ingeniør. Af ham fik vi lært nogle ting, men vi kunne selvfølgelig ikke nå et års pensum på få måneder, og vi har intet repeteret, og desuden raslede vores karakterer ned, til dels fordi de havde været urealistisk høje, men også fordi vi intet havde lært. Nu har vi så trukket mundlig matematik til eksamen, og ingen af os har nogen ide om hvad vi skal gøre. Mit spørgsmål er så, er der et råd jeg kan klage til? Jeg vil meget gerne op i noget andet, men selv hvis jeg ikke har en chance for at andre på omstændighederne, vil jeg stadig gerne klage over den måde vi er blevet behandlet på. Er det "lovligt" for et gymnasium at sende folk til eksamen når de ikke er blevet undervist i fuldt pensum, og ikke har haft muligheden for at blive det? Jeg er simpelthen så sur og ked af det over situationen, og jeg ved mange i min klasse skal bruge deres snit, så er der nogen der ved hvordan man skal tackle sådan en situation og hvad udfaldet så plejer at være?
Svar #1
23. maj 2012 af peter lind
Det var dog en slem situation du er havnet i.
Du kan prøve at klage til undervisningsministeriet; men hvor meget det vil hjælpe ved jeg ikke.
En anden mulighed er at gå til pressen, hvis du har mod på det.
Svar #2
23. maj 2012 af Jerslev (Slettet)
#0: Det er ikke gymnasiet, der har bestemt, at I skal til eksamen - det er minesteriet.
Jeg ville starte med at snakke med rektor om situationen.
Svar #3
23. maj 2012 af Geeek (Slettet)
Det lyder som om at i som elever har gjort jeres del og derfor mener jeg at det bedste ville være at gå til offentligheden med det! Det lyder som om at skolen ikke passer sit arbejde og det skal lige siges at når flertallet går imod skolen så bliver skolen bange og især hvis i har offentligheden med jer! Det er en total uretfærdig behandling og den bør i ikke finde jer i! - Mit råd er - "KONTAKT EKSTRABLADET"!
- Geeek
Tjah, nu ved jeg ikke hvornår I skal op til eksamen, og hvis I overhovedet kommer ud i offentligheden, hvor realistisk det så er at nå at ændre faget.
Men jeg ville først tale med rektor, dernæst minesteriet. Men regner ikke med at de vil tage situationen seriøst.
Så gør som de andre: Gå ud i offentligheden med det hvis I tør :)
Ellers må I jo bede om nogle ekstra timer hvor lærere frivilligt vælger at undervise jer.. måske..
Svar #5
23. maj 2012 af SuneChr
Elevrådsformanden er normalt talsmand og sidder i skolebestyrelsen. Det vil nok være det rigtigste, at formanden forelægger situationen overfor rektor, som skal bringe sagen videre.
Svar #6
23. maj 2012 af Geeek (Slettet)
Skolen er ligeglad. Hvis eleverne så truer med at forlade skolen så begynder de at tage tingene seriøst! Har oplevet det selv hvor nogle af mine venner var nødt til at gå så langt før rektor ville gå imod en lærer!
Svar #7
01. juni 2012 af KemiskeKetty (Slettet)
Det var før jul I skulle have taget denne fight helt ud til offentligheden - for dengang kunne I stadig nå at få ekstratimer.
Nu er toget nærmest kørt - brug kræfterne på at læse matematik - bed evt. om undervisning af jeres allerførste matematiklærer eller hvem det nu måtte være, men regn ikke med noget.
Skriv et svar til: hvem kan jeg klage over mit gymnasium til?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
