Dansk

Dansk digt - Nogle som vil hjælpe?

10. juni 2012 af Selina1997 (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Jeg skal lave et digt, som skal handle om mord og fare.

 

Jeg har skrevet et, men syntes jeg mangler noget. Hvis du har nogle idér til hvordan jeg evt kunne gøre det bedre vil jeg meget gerne høre det. Min lære kan godt lide "guf ord", altså ord som man normalt ikke bruger, så hvis du har nogle som passer til mit digt, vil jeg meget gerne have dem.

 

Tak på forhånd.

 

Mord og fare – Digt


Jeg ligger på jorden her
Uden fare for noget der
Pludselig går døren op
Jeg får et chok, afgiver et hop

En mørk skygge viser sig
Jeg tænker på dig
Min krop falder til jorden
Som var jeg i norden

Et blodbad omkring mig løber
Som var det djævlen man døber
Verden som brat stopper
Hjertet, hvor intet hopper

Mennesker bekymrede om fare
Frygt, urolighed og utryghed vare
Jeg fortæller at ingen fare vil komme
Før vores store verden er omme


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. juni 2012 af Nilletøz (Slettet)

Jeg har taget udgangspunkt i din overskrift og enkelte ord i dit digt, og jeg har derefterfundet nogle ord ud, jeg ikke mener, der bruges så ofte i daglig tale :) 

rovmord: mord begået under et indbrud el. i forbindelse med et overfald

morderlig: forstærkende udtryk, såsom overordentlig, utrolig, vældig eller vanvittig

kanhænde: måske

ængstelse: frygt

frygtsom og ængstelig: at føle frygt

uforfærdet: frygtløs

ræd: bange

muld: overfladejord (gerne blød jord uden græs)

muldne: blive til jord

Give et gib i en / give et sæt / få et gys : få et chok

chokstart: få en overraskende start på noget

hæmsko: hindring

kordial: hjertelig (som viser varme og oprigtige følelser)

vovelig: risikabel

beklemt: føler sig forlegen eller utryg

utvetydig: som kun kan tolkes på én måde og derfor ikke kan misforstås

 

Derudover tænkte jeg over blodbad som en sø af blod, og for en sø kom til at tænke på 'en nøkkes land'. Det er jo så ikke kun et ord :)  men kan måske, afhængigt af hvor sippet en lærer, man har, sige Nøkkeland eller Nøkkens land. 

 

Noget helt andet: 

Nogle af dine sætninger virker somom, at du blot har sat dem ind bare for, at de rimer og uden nogen nærmere mening til resten. Jeg har personligt noget imod digte, der rimer, fordi de ofte bliver for kunstige, og man glemmer rytme og mening, fordi man fokuserer for meget på, at det absolut skal rime. Det er lidt den fornemmelse, jeg har omkring dit digt. 

Prøv at slappe mere af og leg med ordene. Et digt behøver ikke have en handling, ligesom en historie skal. Den kan også bare være en beskrivelse af følelser. 

 

Vil du gerne bruge en fast struktur om digtet, kan du forsøge dig med simpel haiku. Hver strofe er på tre linjer. Den første på fem stavelser, den anden på syv og den sidste på fem stavelser igen. Man skal forestille sig, at man har taget et billede af en oplevelse, og man skal nu beskrive det med sanserne: se, høre, føle, lugte eller smage. Du kan holde din titel og f.eks. lade digtet dreje sig om oplevelsen af et mord. 

Eksempler på strofer i haiku-digte skrevet af Finn Jeppesen: 

Hestene er fri
på en lys grøn eng springes
vinteren over

En dag uden vind
havet ligger kinablåt
hviler i sig selv

God vind bakkedrag
smukke lynglilla dage
drengen med dragen


Svar #2
10. juni 2012 af Selina1997 (Slettet)

Ja det kan jeg godt se.

Men jeg har fået afvide at digtet skal være i bunden form, og i ørerim, så det bliver det desværre nød til.

Men mange tak for hjælpen! Jeg har lavet lidt om på digtet nu, syntes du det er bedre nu?

 

Mord og fare – Digt
Jeg ligger på jorden her
Uforfærdet for hvad som helst der
En hæmsko viser sig, døren går op
Jeg bliver ræd, og afgiver et hop

Det gav et gib i mig
Mine tanker faldt på dig
En chokstart viste sig
Jeg føler en ængstelse pga af dig

En mørk skygge viser sig
Min kordial falder på dig
Mine ben falder sammen
Jeg ser et billede, det i rammen

Et blodbad omkring mig løber
Som var det djævlen man døber
Verden som brat stopper
Jeg var muldnet, hvor var mine tropper

Mennesker beklemt om fare
Frygtsom og ængstelig vare
Jeg fortæller at ingen fare vil komme
Før den store verden er omme
 

 


Brugbart svar (1)

Svar #3
10. juni 2012 af Nilletøz (Slettet)

Enkelte fejl, som man tit kommer til, når man bruger ord, man ikke rigtig kender: 

Kordial er et adjektiv og betyder hjertelig. Det kan ikke bruges som substantiv :) 

Jeg var muldet = jeg var blevet til muld(jord). Måske bedre med: Jeg muldner = jeg bliver til jord. Eller i denne sammenhæng vil det nok nærmere læses som, at man er ved at gå fra hinanden og falde sammen :) Dertil også hvor 'er' mine tropper, da du ellers har digtet i nutid :) Ellers en skøn sætning at rime med i stedet for den forrige! :) 

'vare' skal være 'varer' :) Måske ændre 'ingen fare' til 'intet ondt', så du ikke har fare to gange i samme strofe? 

Jeg synes i hvert fald, at det blev langt bedre! :) 


Svar #4
10. juni 2012 af Selina1997 (Slettet)

Tusind mange gange tak for hjælpen! Du har virkelig givet en god hjælp.

Er sikker på det er blevet rigtig godt nu :) 

Tusind tak!!


Brugbart svar (0)

Svar #5
10. juni 2012 af Nilletøz (Slettet)

Glæder mig, at jeg kunne hjælpe :) 


Skriv et svar til: Dansk digt - Nogle som vil hjælpe?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.