danmarks internationale placering

jeg dør

Trak det samme... har dog væsentligt færre kilder. laver en problemformulering der dækker alle mine kilder, og laver nogle problemstillinger der belyser hvert enkelt kilde, og samlet set besvarer min problemformulering.

i besvarelsen af problemstillingerne finder jeg citater, der kan understøtte min besvarelse.

og så sætter vores lærer + censor meget vægt på at få sat perioden i ramme. altså, hvis emnet er første verdenskrig, så hvad skete der som optakt til første verdenskrig. hvad skete der under krigen(kilderne skulle meget gerne belyse dette) og hvad var følgerne af krigen.

Mange tak:) 
- Har du trukket nogle af de samme kilder ? og hvordan lyder din problemformulering eller problemstillinger ? 
 

har andre kilder, typisk nok dem der står på Emu som forslag XD

her er min problemformulering og problemstillinger.

Hvordan har udviklingen i dansk udenrigspolitik været fra 1940'erne og til dags dato, og hvilke faktorer har været med til at ændre den.

Problemstillinger:

1. Hvordan ser Thorvald Stauning på situationen i Europa i 1941? og hvilken form for udenrigspolitik førte den socialdemokratiske regering? og hvordan afspejler det sig i talen?

2. Hvordan var Danmarks udenrigspolitiske situation efter 2. verdenskrig? Hvilken retning ønskede regeringen at føre Danmark i og, hvorfor?

3. Hvilken udenrigspolitik førte Anders Fogh Rasmussen, og hvilken betydning har den type udenrigspolitik fået for Danmark.

kilder:

Danmarks internationale placering:
Tekst 1: Tilpasning til Europa er tidens politiske opgave. Uddrag af Thorvald Staunings tale d. 8/3 1941 (Friisberg, C. Kilder til det ny Danmark 1914-1985, Munksgaard 1986, s. 85-86)
Tekst 2: Kapitalisme og oprustning. Leder i Land og Folk d. 19/3 1949
(Ibid. s. 91-93)
Tekst 3: Uddrag af statsminister Hans Hedtofts tale i Folketinget fra 23. marts 1949
(Friisberg, C. Kilder til det ny Danmark 1914-1985, Munksgaard 1986, s. 90-91)
Tekst 4: Småstaten, Leder i Information 13/9 2006
Billede: Roald Als karikatur: George W. Bush og Anders Fogh i forbindelse med Irak i Politiken 16. marts 2003

1. problemstilling retter sig mod min første kilde.

2. problemstilling retter sig mod kilde 2 og 3, idet de er 2 vinkler på samme sag.

3 problemstilling retter sig mod kilde 4. billedet har jeg ikke rigtigt brugt, men det illustrerer meget godt Fogh's forhold til USA.

du må meget gerne komme med ideer til ændring af mine problemstillinger, hvis du føler du har tid. Er ikke engang sikker på at jeg når det hele på 10 minutter.

Tjek din indbakke :)

danke ;)

Tjek lige din indbakke igen :)

#4: Har du besvaret dine problemstillinger? jeg sidder med nogenlunde samme tekster men kan ikke komme igang!

ja jeg har besvaret mine problemstillinger, hvor jeg flettede lidt kilekritik ind i.

Lav et historisk perspektiv: Hvad skete der før Danmarks internationale placering blev ændret, hvorfor blev den ændret, og hvad er der siden sket(tiden efter den sidste kilde)

mit så sådan her ud:

Optakt til ændring af Danmarks internationale placering.
1807 - bombardementet af København
1814 - afgivelsen af Norge
1864 - tabet af Nordslesvig til Preussen

1. Verdenskrig - Danmark formår at holde sig nogenlunde neutralt og tjener penge på at sælge forsyninger til de involverede parter. Dog giver vi efter for et tysk krav om mineudlægning efter længere tids overvejelser i august 1914. Heldigvis forstod englænderne vores situation og betragter det ikke som en fjendtlig handling, hermed var grundlaget for en fortsættelse af Danmarks neutralitetsprincip skabt. At England ikke opfattede det som en fjendtlig handling er sandsynligvis også med til at Sønderjylland genforenes med Danmark.

Mellemkrigstiden - Danmark stemmer som de eneste ikke for en fordømmelse af den tyske oprustning i 1935 i det vi følger det Munch'ske system, der går ud på at vi på ingen måde skal provokerer eller true tyskerne, som f. eks. Ved en oprustning . Peter Munch: udenrigsminister fra det radikale venstre.

2. Verdenskrig - Danmark er "fredsbesat"(ifølge regeringen), så Danmark var så neutralt det kunne blive når det nu engang var besat. Regeringen fører en samarbejdspolitik med tyskerne, der betyder at de vigtigste beslutninger stadig er på danske hænder.

1. Ændring.

Efterkrigstiden - 1949 Norge melder sig ind Nato og Sverige mener ikke de kan lave en ordentlig alliance med Danmark. Den Socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft overbeviser ved sin tale den socialdemokratiske hovedbestyrelse og den 4. April 1949 tiltræder Danmark Nato.

2. Ændring.

Med Anders Fogh Rasmussen i spidsen for VKO-regeringen  begynder en ny æra for dansk udenrigspolitik. Den bliver aktivistisk og bærer præg af:

• Øget militærisering - ses ved krigen i Afghanistan
• Stærkere internationalisering
• Lav grad af europæisering
• Kraftig USA-orientering

Okay, har du besvaret den del med hvad Thorvald Stauning mener ? og hvordan det kommer til udtryk..

Stauning har den opfattelse, som så mange andre, i 1941 at tyskland i sidste ende vil stå som vinder af krigen. det kommer til udtryk ved at han i sin tale er Meget positivt indstillet over for den tyske planøkonomi(ved godt Stauning er socialist og Danmark er besat, så man skulle passe på hvad man sagde). han forudsiger at et planøkonomisk samarbejde med tyskland i front vil bringe veldstand og bedre levevilkår til europa.

Har du ikke mere til det punkt? Nogenlunde det samme har jeg, men jeg vil gerne gå i dybden med det. For eksempel citater o.lign. Der er bare så meget jeg skal lave at jeg ikke kan holde styr på det. Måske kunne du gøre det nemmere ved at hjælpe mig til det punkt.. kun hvis du har selvf

Thorvald Stauning har det fremtidsbillede, at Tyskland ender som sejres herre. Dette ville ifølge ham resultere i en europæisk nyordning og er derfor meget positivt indstillet overfor det tyske system med planøkonomi. Som ifølge ham:
"sikkert rummer betydelige fordele frem for den planløshed, som har været rådende hidtil som bestanddele af det liberalistiske samfund, der i udpræget grad bygger på egoisme"
(Stauning er Socialdemokrat og derfor forståeligt modstander af fuldstændig liberalisme og markedsøkonomi)

Stauning forudser at planøkonomien vil give forøget produktions- og omsætningsmuligheder og derved en forhøjelse af levevilkårene. Han forudsiger også en ensartethed hvad angår valuta og prisniveau. Hvert land i samarbejde med Tyskland vil få en "produktionsplan" som følge af arbejdsdeling, så mens Tyskland fremstiller råstoffer og industriprodukter, så ændres Danmarks produktion f. eks. Til landbrugsartikler.

Thorvald Stauning holder dog fast i at:

1. De enkelte land består.
2. Deres forfatninger består.
3. Sprog og nationale indretninger består.
4. Ingen åndelig eller politisk omstilling.

Da ændringer i følgende ifølge Stauning ikke blot vil være ufornødent, men direkte skadeligt for det samarbejde han forudsiger, som følge af den nyordning der kommer efter krigen.
Han understreger at blot vi er samarbejdsvillige og ikke modsætter os(fortsætter samarbejds- og tilpasningspolitikken), så tror han på forsikringen om at Danmark igen vil være frit og uafhængigt.

At regeringen fører en samarbejdspolitik, afspejles i at Stauning først og fremmest fremhæver alle de positive følger et samarbejde med tyskland vil have efter krigen. Men kun ved at holde sig på god fod med tyskland under krigen, kan vi være sikre på at samarbejde med dem efter krigen.

Du har reddet min dag!!

Har du noget til nogle af de her tekster:

-Uffe ellemann-jensens møde med USA's udenrigsminister april 1985

-Udenrigsministeriet: sikkerhedspolitikkens mål og midler.

-Statsminister Anders Fogh Rasmussen i interview med Mandag Morgen

desværre de var ikke blandt mine kilder. men held og lykke ;)

Tak :)

en sidste ting. har du svaret på denne problemstiling "3. Hvilken udenrigspolitik førte Anders Fogh Rasmussen, og hvilken betydning har den type udenrigspolitik fået for Danmark."

Hvordan har i lavet kildekritik på teksterne? F.eks. Hans Hedtofts tale, er den 1.hånd, primær og et institutionelt offentligt dokument?

Nogen af jer, som stadig har en analyse eller identification af denne tekst: Kapitalisme og oprustning. Leder i Land og Folk d. 19/3 1949
(Ibid. s. 91-93)