Almen studieforberedelse (AT)

Droppe gym og blive kok???

10. august 2012 af Søhus-pigen (Slettet)

Jeg er nu lige startet på mit 2. år på hhx og jeg kan godt mærke at jeg ikke kan klare de sidste 2 år her. 

Jeg hader skolen og har altid gjort men da jeg ikke så nogen anden løsning end gymnasiet efter folkeskolen valgte jeg derfor hhx fordi det virket spændene, men jeg har altid været dårlig i skolen, altid bagud og har aldrig gidet det, så den uddannelse indenfor medie kan jeg godt se ikke kommer til at ske, da jeg hader at studere. 

Jeg vil derfor gerne droppe ud og starte på kokkeuddannelse da jeg synes det er sjovt at lave mad, men da jeg kun har haft denne "drøm" omkring at blive uddannet kok i en halv måned ved jeg ikke om det er en dum idé at droppe ud af gymnasiet, hvis kokkeuddannelsen ikke er noget for mig???

Min egen plan er at give gymnasiet en sidste chance i en måneds tid og hvis det ikke går, så starter jeg på kokkeuddannelsen til oktober. 

Hvad synes i jeg skal gøre, skal jeg forsætte eller droppe ud???

 


Brugbart svar (2)

Svar #1
10. august 2012 af JJ-cool (Slettet)

synes bestemt, du skal give det en chance, ellers isikerer du at brænde alle broer, hvadnu hvis kokkeuddannelsen ikke er dig?

og noget helt andet: Hvorfor er du fascineret af kokkejobbet? Du burde måske gøre dig nogle gode overvejelser derover
Endelig er kokejobbet ikke,så vidt jeg ved, en sund uddannelse med skiftene arbejdstider, usundt arbejdsmiljå med stress osv

 

Har du tænkt over, hvorledes et job som kok civil påvirke dit fremtidige familieliv?


Brugbart svar (2)

Svar #2
11. august 2012 af Mo92 (Slettet)

Man behøver ikke at elske at studere for at kunne komme i gennem gymnasie-fasen med et godt snit. Eller uni for den sags skyld. Det vigtige er bare du opfatter det som et arbejde. Få det overstået en gang for alle. 2 år er ikke lang tid når man først er kommet i gang.. Når det så er sagt, så syntes jeg du skal undersøge jobmuligheder for kokke (de skulle være RIGTIGE gode for tiden) og så tage uddannelsen efter hhx. Du vil på den måde have en sikkerhedsnet som du kan falde tilbage på i tilfælde af at kokkeuddannelsen ikke er noget for dig.


Brugbart svar (2)

Svar #3
11. august 2012 af Kulka (Slettet)

Kære Søhus-pigen

At droppe ud af sin gymnasielle uddannelse er en hård og besværlig beslutning, eftersom det at have en HHX, HTX, HF eller STX giver dig noget at falde tilbage på, hvis noget i fremtiden ikke går, som du vil have det. Jeg har mødt adskillige mennesker beklage sig over, at de ikke tog nogle fag eller ikke færdiggjorde deres gymnasielle uddannelse, da det betød, at de skulle tilbage på skolebænken igen, da de blev ældre. Det må du virkelig huske på, når du træffer den endelige beslutning, da den er essentiel i dit liv. 


Når det så er sagt, så er det evident, at du er skoletræt, og to år er lang tid. For ikke at nævne at du nok har de to hårdeste år tilbage. Uden motivation får du ikke lavet lektier eller fulgt med i timerne. Uden dette kommer du nok ikke særlig nemmere igennem HHX. Hvad med at overveje "et sabbatår"? (tror faktisk de kalder det orlov) Jeg tror, at man kan snakke med studievejlederen omkring dette og evt. få det arrangeret. Så kan du i mellemtiden undersøge om det at være kok lige er dig. 

Sidst men ikke mindst; Jeg var meget tæt på at droppe ud af gymnasiet på mit sidste år, men jeg hang i, og det synes jeg også, at du skal prøve. (du kunne evt. prøve at arbejde for en restaurant ved siden af og se nærmere på stillingen som kok eller arbejde andre steder inden for restaurationsbranchen) For det kan kun være dig gunstigt. Medmindre du ved, at det her ikke fører dig nogle vegne, og du har brug for et højt gennemsnit. Så har du altså brug for en slags pause, et pusterum, måske ferie? 

Alt held og lykke med det hele. Pas godt på dig selv og nyd nu livet. :-) 


Brugbart svar (1)

Svar #4
10. september 2012 af DrNielsen

Du risikerer at brænde alle broer såfremt du dropper ud. For os der er nået igennem med et højt snit er det så let at sige, men det er en MEGET god ide i det mindste at have en gymnasial uddannelse at falde tilbage på. Kok kan du altid bliver - men at skulle til at starte forfra på gymnasiet i en sen alder - det kommer ikke til at ske :-)


Skriv et svar til: Droppe gym og blive kok???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.