Min nye klasse er bare ikke mig!

Sådan havde jeg det også første dag på HTX (sidste år).. Jeg bor ca. 26 km væk fra der jeg bor, så jeg kendte ingen.

Det JEG gjorder, var at jeg gav det lidt tid, du kan ikke på første dag sige det og det. Giv det lidt tid. du har godt og vel 6 måneder da det er grundforløbet du er inde i:-)

Håber du får det ordnet

Jeg havde heller ikke den bedste dag, den dag jeg startede på gymnasiet. Jeg følte, ligesom du gør, at alle allerede havde formet grupper, og at jeg slet ikke passede ind. Jeg var og kan stadig være vildt genert/nervøs og tilbageholden, når det kommer til at indgå i sociale sammenhænge. Det blev til gengæld bedre med tiden, da alle jo begynder at tale med hinanden på en eller anden måde.

Nu ved jeg ikke med dig, men jeg opdagede efter gymnasiet, at det var mig selv der havde været problemet; pga. min egen nervøsitet havde jeg undgået at komme for tæt på de andre. Jeg overbeviste dig mig selv om, at det var de andre, der var problemet. Hvis du føler dig udenfor, så tag chancen og begynd at tale med nogle af de andre eller spørg, om I skal tage i kantinen sammen eller lignende. Det værste der kan ske er, at I ikke lige passer sammen, men så går du bare videre til den næste klassekammerat. Held og lykke! 

Det er meget sandsynligt, at det er mig selv der er problemet da jeg jo er rigtig genert og ret lukket overfor nye mennesker, til gengæld er jeg rigtig åben når først jeg kender folk og siger min mening lige ud. Jeg vil selvfølgelig give det en chance og jeg håber inderligt at det bliver godt, men første dag var bare skuffende og træls, og i modsætning til andre i klassen som så ud til at svinge godt da de jo kendte hinanden i forvejen.

Jeg har bare en rigtig sukkende følelse af det her og det føles bare forkert på en eller anden måde, og jeg længes efter sommerferie allerede nu...

Men jeg føler at mine 'klassekammerater' allerede nu har sat mig i en bås og det er svært da jeg kommer fra en klasse hvor jeg var blandt de mest populære..

Jo, og i min gamle klasse var der bare nogle personer, jeg klikkede rigtig  godt med og jeg savner dem virkelig. De går på samme gymnasie, men det er jo slet ikke det samme.

Jeg sad selv i samme skå få små 4 år siden. I folkeskolen havde jeg det helt fint socialt og var rimelig tilfreds med min klasse. I gymnasiet ende jeg også i en klasse hvor drengene (og sikker også pigerne) i forvejen kente hinanden. Det gjorde det langt sværer at passe ind. Det blev kun værre med tiden og det sociale aspekt af mit gymnasieliv var derfor minimal. Men det er også okay, gymnasiet er først og fremmest en institution hvor du er der for at lærer, komme til eksamen og få dit snit. Rent fagligt har du ikke brug for at være den helt store sociale menneske, selvfølgelig nok til lidt snak en gang i mellem og gruppearbejde men ellers ikke. For mig betød det ikke det store, tværtimod fik det tiden til at gå hurtigt og så enkelt som muligt. Det afspejlede sig i mit endelige snit. Det er først på universitetet at studiet bliver så svært at det sociale kan gå hen og være en stor hjælp. Her er langt de fleste fremmede i forhold til hinanden (de færreste prioritere venskab frem for uddannelse).

Jeg kan godt se problemmet. Da jeg startede var det lidt anderledes siden jeg var mere åben og imødekommende. Men det jeg fandt ud af, var at de grupper der bliver lavet lige i starten er ikke dem der bliver holdt. Gør således; eksemplet med kantinen lyder fint. Når du sidder ved siden af en spørg om et eller andet, så kommer i altid i snak. Tag med til de første fester i gymnasiet. Det er som regelt der grupper bliver lavet. Være dig selv, det er oka du er nervøs. Folk i hele klassen åbner sig mere i løbet af et par uger. Giv det en chance. Især efter introturen. 

Har du overvejet at din indstilling til folk måske er medvirkende til at du føler dig uden for? Du siger de er bondske og barnlige, og med den indstilling kan du da kun forvente at blive holdt uden for. Vær mere åben over for dine nye klassekammerater og måske vil de også åbne sig for dig. Smil til verden og den smiler til dig :)

Det har du helt ret i, okerne... Og det vil jeg bestemt!

Noget andet er: Jeg føler mig rigtig rastløs og savner virkelig meget min gamle klasse som er spredt rundt i hele landet på efterskoler, udveksling rundt omkring i verden og på diverse uddanelser, er det også helt normalt de første dage, jeg føler mig virkelig ensom...

Altså det med at savne dit gamle klasse kan jeg godt sige dig at det gjorde jeg ekstremt også. Og det gør jeg stadig. Både folkeskoleklassen og gymnasieklassen. Det gjorde en hel del i starten men tro mig det bliver mindsket efterhånden.

Bare klø på og tag tingene med opløftet hage. Ha' ALTID én ting i hjernen: Dit førsteprioritet er dit gennemsnit, og for at score et fedt snit, kan det være en stor hjælp at kæmpe for at opnå at være en "del" af fællesskabet.

Så er det ikke værd at gøre sig umage med at få nogle venner? :)

Nu er det jo også kun 1. skoledag, så meget kan ske endnu - men kun hvis du selv træder i karakter!

Og nu siger du at du var vandt til at være den populære - prøv at sætte det til side, og så bare vær' åben og venlig. Tro mig! Det kommer du langt med :D

Held og lykke!!!