Studievejledning

Skifte til HHX

27. september 2012 af fjisa (Slettet)

Hej allesammen,

 

p.t går jeg på Gymnasiet og har gået der godt 2 måneder nu... Det er helt ok socialt, men fagligt er det rigtig blandet. Vi har fysik, biologi, matematik (en masse af det matematik jeg ikke interesserer mig for overhovedet!), idræt, billedkunst whatever.. En masse fag, som jeg personligt synes er virkelig kedelige.

Et skifte til HHX er derfor sandsynligt, men jeg har tre spørgsmål:

1) Jeg har en smule fravær... Bliver det ført til HHX eller bliver det slettet?

2) Holder HHX mange flere fremlæggelser end STX?

3) Har de flere eller mindre lektier for, desuden hvor mange timer i forhold til STX?

 

Håber på svar.


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. september 2012 af Hebi

1.) Fraværet bliver ikke overført, afhængig af hvor langt du er kan du muligvis bare skifte og få ''merit'' på de 2 mdr. på STX du har gennemgået, ellers skal du i værste fald starte helt om. Du skal huske på at HHX har nogle ''specielle'' fag af økonomisk art, som du ikke lærer noget om på STX. Selv hvis du fik lov til at flytte nu, ville du være en anelse bagud i forhold til de andre på HHX.

2.) Jeg gik selv på handelsgymnasiet (HHX), og jeg læser idag Jura. HHX-lærestilen minder på mange måder om en kombination af en mere traditionel lærestil (i de humanvidenskabelige fag som: Dansk, samtidshistorie og lign.) og en mere ''business'' minded lærestil som vi også ser på handelshøjskolen, f.eks. CBS. (hvilket giver mening, da lærerne i de økonomiske fag ofte er uddannet på CBS, i hvertfald hvis du læser i københavns området)

Jeg tror umiddelbart at andelen af fremlæggelser er den samme uanset om du vælger STX eller HHX. HHX har ligesom STX en lang række projektforløb der både skal løses individuelt og i grupper. Projekterne er enten skriftlige eller muntlige.

På HHX skal du som minimum have Matematik på C niveau. Dog vil der hertil være faget Virksomhedsøkonomi, du kan tage på B eller A niveau som er et regnskabs/bogføringsfag der kombinerer almen viden om erhvervsøkonomi med grundbasis for hvordan du starter en virksomhed op, bogfører moms, laver regnskaber og lign.

Et andet stort fag er international økonomi, det minder på mange måder om samfundsfag, men omhandler udelukkende samfundsmæssige problemstillinger i en makroøkonomisk kontekst.

Det sidste væsentlige fag er afsætningsøkonomi, der udelukkende er baseret på den mere markedsførings- og salgsmæssige del. Her lærer du om vækststrategier, positioneringsstrategier, konkurrencestrategier, prisdifferentiering, købsadfærdstyper osv.

Du skal kunne lide økonomi for at finde HHX interessant, da alle fag (selv fag som dansk, engelsk og lign.) er bygget op omkring et fokus på at du skal lære at bruge dette i en økonomisk kontekst. F.eks. vil du i engelsk skulle bruge en del tid på at lære at skrive forretningsbreve, skriver memo-rapporter, artikler osv.

Du vil ligeledes lære om jura, i faget erhvervsret på 3. år (hvilket også er unikt kun for HHX).

3.) Jeg har ikke selv gået på STX, så jeg skal ikke kunne udtale mig om hvor mange lektier man har for på HHX i forhold til STX og visa versa. Men jeg kan ikke forestille mig at der er nogen forskel på dette punkt. Hvis der er andet du vide, så er du velkommen til at spørge :-)


Brugbart svar (1)

Svar #2
28. september 2012 af Nilletøz (Slettet)

#1 - lektiemængden på STX skulle vist være vurderet til gennemsnitligt 2-3 timer pr. dag inklusiv afleveringer, hvis det ikke har ændret sig, siden jeg gik der (gl. reform). Det hjælper måske på sammenligningen med HHX og lektier? 


Skriv et svar til: Skifte til HHX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.