Rettelse af filmanmeldelse

Hej kære alle :)

Jeg læser på dansk som andetsprog og i denne semester skulle vi skrive nogen tekster igen, som skulle afleveres. Vi fik den tilbage fra vores lærer og skal rette dem nu. Men jeg har det svært at rette, fordi jeg ved jo ikke hvordan man skal sige det bedre. Vil I være sød og hjælp mig med at rette dem?

Tak på frohand, Ina

Filmanmeldelse af „Ulvepigen Tinke“
Instruktør: Morten Køhlert. Medvirkende: Sarah Juel Werner, Peter Jeppe Hansen, Lisbeth Dahl, Erik Wedersøe

Danmark 1890. Ude på ødemarken dukker lige pludslig en forældreløs 7-årige op. Snavset, sulten og sky. Først er det kun den knap ældre hyrdedreng Larus, der opdager hende, og dem lykkes at få kontakt med hende. En eller anden dag kan han overtale hende, at følge med i landsbyen og til gården, hvor han arbejder. Der skal hun gemme sig i stalden og har det lidt lettere i livet.

Planen virker dog ikke som børnene har håbet: De gamle gårdejer opdager hende straks, og mens madmor vil gerne beholde hende som egen datter, beordrer  den gnaven husbond at hun straks skal tages til fattiggården.

Men Tinke har andre planer. Hun vil hverken underordne sig den autoritær husbond, eller vil hun være en artig datter for madmoren. Uden videre stikker hun af og begynder  at lede efter hendes resterende familie – som kun hun ved, bor ude på landet og er ret velhavende. Det eneste hjælpemiddel er en halskæde, som hun fik af sin mor, og med den hun kan bevise hendes slægt. Men da hun taber kæden, skal hun igen klare sig helt selv og har ikke noget, bortset fra hendes retlinjet og ærlig karakter, som fascinere både unge og gamle seere.

”Jeg er ikke bange for noget. Jeg har engang bidt en ulv.” forklarer hun selvsikkert, når man prøver at intimidere hende. Denne blanding af viljestyrke, mod og barnlig optimisme lader ulvepigen Tinke optræde håbefuld og stærk, uden at virke krukket eller uægt. Hendes ærlig omgang med alle slags følelser og hendes retfærdighedssans og frihedsdrang er ikke at få ned med nakken. Gennem alle vanskeligheder finder hun altid tilbage til hendes egn sandhed og er god til at kompromisløst agere efter sine følelser.  Med hendes retlinjet karakter forarger og provokerer hun de voksne og deres streng tænkning meget. Men sammetidig åbenbarer hun ubevist dårlige forholder og uoverensstemmelser i deres familieliv, som de helst ville have skjulet. Her bliver på en vidunderligt subtil måde påvist, hvor nyttig effekten af sådan en ærligt karakter af sit miljø kan være – uden at Tinke blev afbildet for heltemodig eller unaturlig. Det heroiske er snarere hendes styrke, at tillade og opleve svagheder. Denne bliver vist i filmen i deres hele båndbredde, hvad skelner filmen fra mange andre børn- eller familienfilm. 

Især derinde ligger den specielle udfordning til skuespillerin Sarah Juel Werner, som spiller den mangfoldige rolle fra ”Tinke” på en meget følsom måd. Selvom filmen finde sted i 1890 virker dialogerne på ingen måde gammeldags eller uægt. I det barske realitet af fattigdom, børnearbejde og stænderhirarki lykkes det autoren og regissøren Morten Køhlert at genspejle en lille pigens tidløs realitet, som blev spillet af skuespillerne på en vidunderlig måde.

Ulvepigen Tinke er en af Danmarks filmiske mesterværke, som har fortjent hver eneste udmærkelse, den har fået.  „En rigtig eventyrfilm… rørende, uhyggelig, barsk og morsom… vil gå rent ind.“ ,
siger Jyllands-Posten, og det kan man kun bekræfte.