Matematik

Hvordan finder jeg udgiften? Eller hvad jeg skal finde..

22. november 2012 af sophieteinvigk (Slettet) - Niveau: C-niveau

DETTE er opgaven:

En gruppe personer lejer en udflugtsbus for 2400 kr. og udgiften deles ligeligt mellem deltagerne.

I sidste øjeblik melder 5 deltagere fra, så de resterende deltagere hver må betale 40 kr. mere end først beregnet. Hvor mange deltagere havde udflugten oprindeligt?


Vink: Kald antallet af deltagere n. Skriv udgiften pr. deltager op. Skriv udgiften pr. deltager op efter at de 5 personer har meldt fra. Forskellen i de to udgifter er 40 kr

(Vinket har jeg fået fra min lærer)..

I skulle gerne få en ligning, hvor der på den ene side står en brøk med n i nævneren og på den anden side en brøk med (n-5) i nævneren. Den ene af siderne skal have lagt 40 til for at ligningen passer, hvilken? Den ligning I så står med skal I gange igennem med både n og (n-5) for at slippe af med brøkerne. (Husk også at 40 skal ganges). Når I har gjort det, står I med en andengradsligning med n i stedet x, som skal stilles op på formen an^2+bn+c=0. Det bliver sikkert nogle store tal, som I kan vælge at gøre mindre ved at dividere igennem med en fælles faktor.

Løs ligningen på normal vis og husk til sidst at facit - altså antallet af deltagere oprindeligt - må være et positivt tal.
PS: det tal I finder, kan I tjekke om passer: hvad bliver deltagerudgiften før og efter - er der 40kr til forskel?

Jeg har virkeligt brug for et klogt matematikhoved, der kan regne denne opgave ud! :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. november 2012 af Andersen11 (Slettet)

Opgavens oplysninger giver

(2400/n)·(n-5) + 40·(n-5) = 2400 ,

hvor n er det oprindelige antal deltagere.

Gang ligningen med n og divider med 40, så man får

60·(n-5) + n·(n-5) = 60·n

Gang ind og saml alle led på venstre side

n2 -5·n -300 = 0

Løs ligningen som en normal 2.-gradsligning. Benyt kun den positive løsning.


Skriv et svar til: Hvordan finder jeg udgiften? Eller hvad jeg skal finde..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.