Forslag til bedre rim eller indholdsmæssige ændringer

Han venter på (d)en daglig(e) middagsvind
Så (B)bølgen kommer og lægger sig mat
Hans vifte (?)  (dukker op) springer fra hans stille sind
Og (gør) stryger nænsomt vandet glat

Jeg kaster i tanker en sten ud i vandet (for sjov)
Og ser, at (van)det så går rundt i en kreds (bevæger sig i cirkler)
Den gamles øjne bliver små som de kan det  (kigger på mig og bliver grov)
Og belærer mig om, at der ikke findes andre vinkler???

Den gamle sætter sig i det hvide sand
Hvor han stille ryger sin pibe
Kun han ved, hvad denne vifte kan
Tænker jeg(, mens vi kigger ud på) og betragter de omsejlende skibe

Anelsen sover som en vulkan
Tøvende spørger jeg ham derfor
Hans hoved vipper, og han afslører sin plan
Så jeg får det indtryk, at han er en vidende professor

Vandet skal være dit spejl
Først når det er glat, vil du se
Alle dine mange fejl
Og finde ud af, hvad der skal ske

Viften holdes tæt til hans gamle krop
Inden døden bliver hånden kold
Nu er der ikke mulighed for flere afhop
Men viften vil altid være en del af hans grundvold

Jeg kalder på den gamle hver dag
Så han kan komme og frelse mig
Med ham er jeg sikker på en meget bedre sag
I kampen for at finde den rigtige livsvej

Jeg kan ikke se mere sammenhæng og kan derfor ikke komme med flere forslag.

Jeg forstår ikke helt dine rettelser og kommentar her. Digtet handler om en klog, gammel mand, der dør ved stranden. Han fortæller, at først når vandet er glat, kan man se sandheden i øjnene, og derfor skriver jeg det med, at der kastes en sten i vandet, som forstyrrer den vinkel, man kan have på tilværelsen. Desuden forstår jeg ikke dine rettelser i vers to, da meningen med hele digtet er opbygget omkring rimskemaet a-b-a-b. Det bryder du med dine rettelser i forhold til enderim. Hvad betyder dine blå skrift med undertegn under "plan" og "alle"? På det tidspunkt i digtet er det jo endnu ikke gået op for den unge mand/kvinde, hvad den gamle vil fortælle. Og det med alle dine mange fejl giver sig selv, da alle folk laver fejl hver eneste dag og fortryder noget, de har gjort.

1.  De blå bogstaver er reklamer, og jeg har intet med dem at gøre.

2.  "derfor" og "professor" rimer ikke.

3.  Kommentarerne til vers 2 har intet med rim at gøre, men retter op på de haltende versfødder og den haltende  rytme.

4. Jeg blev ikke færdig med vers 2.

Hvad kan du ikke se mere sammenhæng i, siden du ikke vil kommentere yderligere?

Der kunne måske stå følgende: "Så jeg får det indtryk, at han er min censor".

Jeg har ikke sagt at jeg ikke vil, men ikke kan.

Den sidste linje i vers 2 giver ingen mening for mig.

Det har jeg jo forklaret. Vinklen på kastet af stenen reflekterer hans forkerte indgangsvinkel til tilværelsen. Derfor irettesætter den gamle mand ham/hende.