Èt eller flere ord - adverbium og præposition

Hjemmefra er ét ord. I.ø. kan jeg trøste dig med at Sprogspassernes Landsråd, også kendt som Dansk Sprognævn, endnu en gang har tilpasset rigsmålet til den grå masse; siden så mange ikke kunne finde rundt i deres eget modersmål, anser DS nu, f.eks., både "bagved busken" og "bag ved busken" nu (pr. retskrivningsreglerne 2012) for værende tilladte former. Ak ja...sic transit gloria mundi.

Busken er, som du selv er inde på, styrelsen, og strengt taget behøver du ikke gøre mere ud af det – men vil du flotte dig, kan du vel altid nævne at det er et appellativ, utrium (=fælleskøn), singularis, bestemt form.

Tusind tak for svaret. Jeg har dog lige et par spørgsmål :-)

Så ordet hjemmefra staves altid i ét ord? Jeg vil nemlig gerne skrive grunden til, at ordet hjemmefra skal stå i ét ord, og jeg hitter ikke tilstrækkelig information om ordet.

Nå, for pokker! Ligesom "Majonæse-"krigen... Suk. Jeg mener jo, at man bør gøre mere for at få eleverne til at stave rigtigt. Ikke blot ændre sproget.

I flg. DS' seneste sprogblødning er det nu op til den enkelte om vedkommende "synes" det skal være i ét eller to ord. Strengt taget kan du fortælle din underviser at "jaj lissåm syns det ser bedre ud så'n der, lidt fabulous, ik' sweetie darling?" og din forklaring vil være helt korrekt i.h.t. DS' kapitulerende syn på livet og det danske sprog...

Den gamle forklaring, derimod, var den som vi kender; to ord hvis det bruges præpositionelt, og ét ord hvis det ikke er (d.v.s. hvis det bruges adverbialt). Så, nej, hjemmefra/hjemme fra skulle "i sin tid" ikke altid være i ét ord; det afhang – lige som med så mange andre ordforbindelser – af kontekst.