Analyse

Hej jeg skal analysere Ludvig Holbergs Epistel om fornuft og religion og jeg forstår overhoved ikke teksten :-(
Håber nogle vil hjælpe. Hvis jeg finder de tre vigtigste påstande i teksten så tror jeg godt jeg kan komme igang men kan ikke finde påstande da det er en svær tekst ....


Epistola CCCLXXI.
Til * *
Jeg haver ved adskillige Leyligheder viset, at vi bør forkaste all Lærdom, som strider imod GUds hellige Egenskaber, og som giver Troens Fiender ligesom Sverdet udi Haanden til at anfegte Religionen. Jeg haver derimod ogsaa paa den anden Side viset, at det er en Formastelse at ville kige ind udi alle Hemmeligheder, og giøre os til GUds Assessores og Colleger; thi der ere visse Ting, som overgaae all menneskelig Forstand, og, naar saadanne møde, som ere over Fornuftens Sphæra, udfodres af os en blind Troes Lydighed, saa at det er os tilladt at sige: Dette begribe vi ikke, eller, for dette kand vi efter Fornuften intet Reede giøre: Men alting kunde blive jevnt og begribeligt, hvis GUds Motiver og forbeholdne Aarsager vare os bekiendte. Men saadan Tilflugt maa dog ikke tages, uden efterat alle vore Tanker og Meditationer ere udtømmede, og førend vi af yderste Magt have stræbet at udfinde Aarsagen, og søgt at foreene de forekommende Vanskeligheder med Fornuften. Thi, hvis det ikke skeer, desarmere vi os selv imod Troens Fiender, og betage os all Evne til at omvende andre og overbevise dem Vildfarelser; thi de kand i saa Maade bevæbne sig imod os med vore egne Vaaben, og dræbe os med vore egne Sværd; saa at, naar man forekaster dem de meest vanskabte og meest u-rimelige Meeninger, de kand sige, hvis vi vidste GUds hemmelige og skiulte Aarsager, vilde det, som synes meest vanskabt og u-rimeligt, blive meest klart og tydeligt for Fornuften. Disse Regler tages dog almindeligen ikke i agt; thi nogle, for at besmykke deres Dovendhed, beraabe sig i alting paa GUds u-randsagelige Domme. Andre bilde sig ind at kunne løse alle Knuder, anførende Raisons, som tiene ikkun til at giøre dem latterlige: saaledes som der fortælles om en gammel Kiærling, hvilken, da hun hørte nogle at holde ubegribeligt, og med en naadig GUD u-overeensstemmende den store Straf, som vore første Forældre bleve underkastede ved at æde den forbudne Frugt, sagde hun: Det er ikke saa ubegribeligt, det kand maa skee have været et Æble, som GUD vilde have for sin egen Mund. At anføre saadanne Aarsager er værre end ingen at anføre, og heller at tage Tilflugt til GUds u-randsagelige Domme. Jeg forbliver &c.