Fysik

Buancy effekt

02. december 2012 af 215 (Slettet)

Jeg sidder her og læser lidt om stokes relation, og støder ind factor kaldet buancy effekt, som jeg ikke forstår..

 

Nogen som kunne forklare mig hvad denne effekt har med Stokes relation..


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

Måske er det buoyancy? Det kaldes opdrift på dansk.


Svar #2
02. december 2012 af 215 (Slettet)

Ahh.. jeg takker..

Kunne du forklarer min hvad den har med stokes relation at gøre?


Brugbart svar (1)

Svar #3
02. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

Stokes' lov drejer sig vel om bevægelse af et fast legeme i en væske, så der virker en opdrift på legemet.


Svar #4
03. december 2012 af 215 (Slettet)

Men virker opdriften som en kraft udover, eller er Stokes lov den samme kraft som opdriften..

Såhvidt jeg har forstået forklarer stokes lov friktionen som skabes i en fluid og opdrift er 2 forskellige ting. 


Brugbart svar (1)

Svar #5
03. december 2012 af Andersen11 (Slettet)

#4

Se http://en.wikipedia.org/wiki/Stokes%27_law

Når en sfærisk partikel falder i en viskøs væske pga en tyngdekraft, opnås en konstant faldhastighed, hvis opdriften sammen med Stokes' gnidningskraft er i balance med tyngdekraften på partiklen.


Svar #6
03. december 2012 af 215 (Slettet)

Men i mit tilfælde har en masse ophængt i en fjeder..

er det så samme princip, at F_opdrift  + F_stoke = mg?


Brugbart svar (1)

Svar #7
03. december 2012 af Vesteur (Slettet)

#5: 

Ja, bortset fra at du har glemt fjederkræften.

 

Mvh Christian


Svar #8
03. december 2012 af 215 (Slettet)

F_opdrift + F_Stoke + F_fjeder = mg


Brugbart svar (1)

Svar #9
04. december 2012 af Vesteur (Slettet)

Ja, husk at F_Stoke og F_fjeder ikke nødvendigvis er positive afhængig af patiklens bevægelsretning og position.

 

Mvh Christian


Svar #10
04. december 2012 af 215 (Slettet)

Ohh.. det forstår jeg ikke helt.. jeg troede bare begge arbejdede i modsat retning af tyngdekraften..

\begin{equation}
F_stoke = 6 \pi * \mu \* r * d

\end{equation}

\begin{equation}
F_op = v_{væske}* \rho_{væske} * g

\end{equation}

\begin{equation}
F_fjeder =-k * x

\end{equation}

 

Fjeder kraften er vel altid opadrettet når fjederen er nede, og hvis den er oppe er den vel nedad rettet?


Brugbart svar (1)

Svar #11
04. december 2012 af Vesteur (Slettet)

Stokes kraften er modsatrettet partiklens hastighed gennem væsken. 

 

 

hvor v er partiklens hastighed i forhold til væsken.

I din ligning er d væskens hastighed i forhold til partiklen.


Svar #12
05. december 2012 af 215 (Slettet)

Altså.. Jeg har opstillet min ligning således at ma = -kx - bv

hvor b er stokes kraft..

hvor kommer opdriften ?


Svar #13
05. december 2012 af 215 (Slettet)

og derved for jeg en jeg en diff. ligning ved at rykke det hele til anden side

m(d^2x/dt) +kx + b(dx/dt) = 0

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #14
05. december 2012 af Vesteur (Slettet)

Hvis vi antager at tyngdekraften peger nedad, så får vi:

hvor V er rumfanget af partiklen.

 

/Christian


Svar #15
05. december 2012 af 215 (Slettet)

Nu sidder jeg kigger på dette dokument

https://fisica.ciencias.uchile.cl/~rodrigov/feno/papers/AJP78_433.pdf

 

Og kan se at bevægelsen er givet ved ligningen

a(t) +(b/m)v(t) +w^2x(t)= opdrift/m

 

w^2 =k/m

 


Brugbart svar (1)

Svar #16
06. december 2012 af Vesteur (Slettet)

Lige præcis!

 

/Christian


Svar #17
06. december 2012 af 215 (Slettet)

Jeg forstår nemlig ikke hvorfor den bliver opstillet således?...

Det giver ingen mening i mit hoved..


Svar #18
06. december 2012 af 215 (Slettet)

specielt den del med = opdrift?..


Svar #19
06. december 2012 af 215 (Slettet)

og dragforcen er givet på en underlig måde..


Brugbart svar (1)

Svar #20
06. december 2012 af Vesteur (Slettet)

Jeg tror at du må være lidt mere specifik. Jeg er ikke helt sikker på hvad du ikke forstår.

De har divideret ligningen med m for at få den på en standard-form hvor højesteordensleddet (dvs. accelerationen) ikke er ganget med en konstant.

Venstresiden svarer til en homogen differentialligning og opdriften er det inhomogene led, derfor står den på højresiden. Igen er dette bare en konvention. Opdriften er defineret således at den er positiv nå kraften peger opad, derfor er den positiv når den står på højre side.


Forrige 1 2 Næste

Der er 31 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.