Religion

kal man tro på gud for at være præst?

22. januar 2013 af adsafadfdsafdasf (Slettet)

http://politiken.dk/debat/skrivdebat/ECE1874422/skal-man-tro-paa-gud-for-at-vaere-praest/

http://politiken.dk/indland/ECE1874783/ekspert-du-kan-sagtens-vaere-praest-uden-at-tro-paa-noget-som-helst/ (Skuffende de ikke spurgte en præst)

Debatten er blusset op igen. Hvad er jeres holdning?

En præst som ikke tror på gud er i mine øjne meget utroværdig, og hvorfor vil man overhovedet være præst hvis man ikke tror på gud?


Svar #1
22. januar 2013 af adsafadfdsafdasf (Slettet)

Skal man tro på gud for at være præst? *


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. januar 2013 af npcnb (Slettet)

Jeg er fuldstændig enig. Det afhænger selvfølgelig af om man ser på kirken som guds hus eller bare som en ligegyldig kulturinstitution der har til formål at døbe, vie og bidrage til en hyggelig "feel good" stemning i samfundet.

Personligt synes jeg det er at gøre grin med hele den kristne tro at ansætte præster der ikke tror. Selvfølgelig skal man tro på gud for at være præst - Ellers er man ikke præst, men bare hykler.

Nu er ligestillings- og neutralitetsvanviddet da gået for vidt. Må man så heller ikke vælge mænd fra hvis man laver et jobopslag hvor man søger kvindelige strippere?


Brugbart svar (1)

Svar #3
22. januar 2013 af Dulugtergrimt (Slettet)

Folkekirken den dag i dag er jo ikke kun et kristent fællesskab. Alle har mulighed for at tage kontakt til en præst og søge dennes råd og vejledning. Præster er ikke længere guds mænd, som de var det i gamle dage - nu er de istedet til for at støtte op om det enkelte menneske i menneskets svære situationer, virke som livets rådgivere og for at give det enkelte menneske fred og ro til at hvile i sig selv og fjerne disses bekymringer. En form for meget lyttevenlig psykolog, der ikke forsøger at forklare dig dine tanker, men istedet forsøger at give dig den ro der skal til, for at komme over en vanskelig periode. Dette behøver ikke gøres med et kristent budskab hele vejen igennem. Der er præster ansat på nærmest alle offentlige institutioner, og det er jo ikke sådan, at disse står og sorterer mellem kristne og ikke-kristne, hvis de bliver kontaktet.

Jeg er med på, at præsterne OGSÅ har opgaver inden for den kristne forkyndelse, dvs. med dåb/konfirmation/bryllup/begravelse, men dette er i mine øjne ikke den funktion, som gør præster nødvendige i vores samfund. Og da det ikke er de kristne traditioner der gør dem nødvendige, jamen så ser jeg heller ikke nogen grund til, at man skal kræve at en person er troende. Hvordan definerer man forresten, om en person er troende nok til at være præst?


Svar #4
22. januar 2013 af adsafadfdsafdasf (Slettet)

3#

"Hvordan definerer man forresten, om en person er troende nok til at være præst?"

Enig. At tro er et meget vidt begreb, en fundamentalist er troende men det er en person som ikke bogstaveligt tror på Bibelen, men på kristne værdier, også.

 


Brugbart svar (1)

Svar #5
25. januar 2013 af NejTilSvampe

#4 - det er jo så bare din holdning. Jeg tror hvad #3 fisker efter er en non-arbitrær og objektiv definition.

For at være helt ærligt, med mindre du tegner linjen ved en bogstavelig tolkning af biblen, så tegner du linjen arbitrært. Det er de kristnes eneste pejlemærke, så at vige fra det det mindste er lige så meget at gøre grin med den kristne tro, som at lade ikke-troende præster prædike.

Så hvis du vil kritisere en ikke-troende præst som hykler, så bør du også kritisere alle de kristne der arbejder på sabbaten med samme øjne. Hvis altså du ikke selv vil være en hykler.


Brugbart svar (1)

Svar #6
25. januar 2013 af NejTilSvampe

#5 - Beklager, af en eller anden grund blandede jeg Petermt og npcnb sammen. 


Brugbart svar (1)

Svar #7
25. januar 2013 af npcnb (Slettet)

#5

Nu er der også forskel på hvad jeg gør som privatperson og hvad præsten foretager sig under en gudstjeneste. Det står fx for egen regning hvis jeg synder eller udfører handlinger der ikke er i overensstemmelse med hvad bibelen siger jeg bør. Det gør det til gengæld ikke når præsten under en gudstjeneste står og forkynder. Det er en officiel handling og præsten repræsenterer folkekirken og gud(uanset om man mener han findes eller ej). På samme måde er der forskel på om jeg bander eller om paven gør det i sin prædiken.

Du kan desuden ikke sætte lighedstegn mellem det at ikke holde hviledagen hellig og det ikke at tro. Linjen mellem de to er langt fra tilfældig, da det første er en synd, mens det andet helt afgør om det første overhovedet betragtes som en synd. At tro er hele fundamentet for at det overhovedet giver mening at opholde sig i kirken.

Som ikke-troende tror jeg det er nemt at sige at det kan være ligemeget om præster tror. Men jeg kan forestille mig at det også ville være et irritationsmoment for dig hvis du var til et foredrag og du vidste at taleren overhovedet ikke troede på det han selv sagde, eller hvis en bekendt kom med en kærlighedserklæring til dig som vedkommende overhovedet ikke mente. Måske er det en lidt dårlig sammenligning, men hvis præsten skal viderebringe den kærlighedserklæring som guds ord (bl.a.) virker det som kirkegænger fuldstændig absurd hvis præsten er af den overbevisning at gud ikke findes. Men det vil selvfølgelig bare glæde nogle atheister hvis primære dagsorden lader til at være at få latterliggjort religiøse mennesker så meget som muligt.


Brugbart svar (1)

Svar #8
25. januar 2013 af NejTilSvampe

#7 - 

Jeg sætter ikke lighedstegn mellem ikke at tro og ikke at holde hviledagen. Jeg forsøger at illustrere at hvis du er villig til at  "bøje" eller helt ignorere ét bud, har du intet belæg mod din næste at bøje et andet. Og det er en synd foresten, se Numbers 15:32.

Og du har ret, jeg kan nemt sige at det er ligemeget om præster tror, for jeg er ligeglad, jeg har ingen interesse i at sætte en fod i kirken. Så derfor er jeg også ligeglad med hvad beslutning de tager mht. om præster skal være troende. Jeg besvarer dig med henblik på dit angreb at du kalder dem hyklere.


Brugbart svar (1)

Svar #9
10. februar 2013 af Stygotius (Slettet)

"Numbers"  ???   o-ho-hoo-hoo  -hvor cafésmart.

-Er det meget, meget svært at stave til "4. Mosebog" ??


Brugbart svar (1)

Svar #10
13. februar 2013 af NejTilSvampe

Jeg ejer ikke en dansk bibel, tilgiv mig Stygotius. 


Skriv et svar til: kal man tro på gud for at være præst?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.